Den gode bakterie er næsten forsvundet – nu skal 1000 spædbørn have den tilbage
8.10.2025 14:10:51 CEST | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus undersøger, om en daglig dosis probiotika kan give børn en sundere start på livet - og måske forebygge sygdomme som kolik, infektioner, allergi og senere metaboliske lidelser.

Den bakterie, forskerne tester, hedder Bifidobacterium longum subspecies infantis – i daglig tale B. infantis. Den er tilpasset livet i spædbørns tarme og tidligere forskning antyder, at den spiller en rolle i modningen af immunsystemet og i aktivering af gavnlige stofskifteprocesser hos barnet.
I dele af verden er bakterien stadig en naturlig del af spædbørns tarmflora, men i den vestlige verden er forekomsten faldet de seneste årtier.
”Vi har længe vidst, at amning beskytter barnet mod sygdom, men vi har ikke forstået hele mekanismen bag. Vores teori er, at B. infantis spiller en nøglerolle – og at faldet i forekomsten kan have betydning for, hvorfor vi ser flere allergier, autoimmune sygdomme og metaboliske forstyrrelser i dag,” siger Kurt Kristensen, overlæge, lektor og principal investigator på studiet.
Daglig dosis bakterier til 1000 børn i tre uger
Op mod 1000 nyfødte i Region Midtjylland vil deltage i studiet. Halvdelen får dagligt et probiotisk tilskud med B. infantis i tre uger, mens den anden halvdel får placebo. Forskerne følger herefter børnenes helbred – helt op til de fylder 18 år.
”Vi følger børnenes sundhed med spørgeskemaer i vores studieapp samt med forskellige biologiske prøver. En undergruppe inviteres til en kropsscanning på Steno Diabetes Center Aarhus, når de er tre måneder gamle. Med en såkaldt PEA POD scanner kan vi præcist måle spædbørns fedt- og muskelmasse og se, om B. infantis har betydning for kropssammensætning, vækst og senere risiko for overvægt,” fortæller Mia Elbek Schjørring, læge, ph.d.-studerende og projektkoordinerende forsker.
Studiet er tilrettelagt, så familierne kan tage de fleste prøver i hjemmet. Forældrene bruger en app, der minder dem om at give barnet studieproduktet og vejleder dem i at indsamle prøver undervejs.
”Vi beder forældrene om små afføringsprøver, hæl- og veneprøve fra barnet samt en støvprøve fra hjemmet. Det hele bidrager til, at vi kan se, hvordan miljø, bakterier, immunforsvar og stofskifte hænger sammen,” siger Mia Elbek Schjørring.
Resultaterne kan få stor betydning for folkesundheden
”Hvis vi kan vise, at en simpel, daglig dosis probiotika kan styrke immunforsvaret, støtte en sund vækst og forebygge sygdomme, så vil det være en investering i sundhed for livet. Det er det, vi håber at kunne dokumentere med BEGIN-studiet,” siger Kurt Kristensen.
Fakta: BEGIN-studiet
Formål: at undersøge, om probiotika med B. infantis kan styrke spædbørns immunforsvar, aktivere gavnlige stofskifteprocesser og forebygge sygdomme.
Deltagere: Op til 1000 nyfødte børn og deres familier i Region Midtjylland. 400 er allerede inkluderet.
Design: randomiseret, dobbeltblindet studie – halvdelen får probiotika, halvdelen placebo.
Varighed: Aktiv deltagelse med spørgeskemaer og prøver i barnets første leveår. Herefter registeropfølgning op til 18-års alderen.
Samarbejde: Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet samt Regionshospitalerne i Region Midtjylland.
Læs mere: beginstudy.dk
Interesseret i at deltage?
Læs mere på beginstudy.dk eller skriv dig op via dette link eller QR-koden herunder_https://redcap.link/beginstudy

Kontakt forskerne
Kontakt forskningsteamet på auh.begin@rm.dk
Kurt Kristensen, overlæge, Steno Diabetes Center Aarhus , kurtkris@rm.dk,
Sune Rubak, overlæge, Aarhus Universitetshospital, Børn og Unge, sr@clin.au.dk
Marie Tholstrup Philipsen, læge og ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital, Børn og Unge, marie.tholstrup@rm.dk
Mia Elbek Schjørring, læge og ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Aarhus og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, miasoe@rm.dk
Nøgleord
Kontakter
Marie MikkelsenKommunikationsrådgiverSteno Diabetes Center Aarhus
Tlf:23 70 69 11marie.mikkelsen@rm.dkBilleder









Links
Om Steno Diabetes Center Aarhus
Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands forsknings- og udviklingscenter på diabetesområdet.
Vi arbejder for, at mennesker med diabetes kan leve et godt liv - og knække kurven, så færre får diabetes.
Vi udvikler nye og innovative indsatser inden for behandling, forebyggelse, forskning og tværsektorielt samarbejde. I særlig grad til gavn for alle, som er påvirket af diabetes, men i høj grad også til gavn for det samlede danske sundhedsvæsen.
Centret har til huse på Aarhus Universitetshospital. Vi er drevet og ejet af Region Midtjylland og støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Læs mere på stenoaarhus.dk.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Hvad tænker børn og unge egentlig om kropsfedt? Ny udstilling giver ordet til næste generation31.8.2026 15:03:09 CEST | Pressemeddelelse
Fra menneskefedt på glas til små videoer, plakater og kreative kropsfortællinger. En ny udstilling på Medicinsk Museion inviterer publikum ind i et emne, de fleste har en holdning til, men som langt færre forstår: kropsfedt.
Unik behandling på AUH kan hjælpe patienter af med kroniske smerter28.8.2026 12:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Patienter med kroniske smerter efter operation har adgang til en behandling, som ikke tilbydes andre steder i Danmark. Efter mere end ti års forskning og udvikling er Nerveskadeklinikken på Aarhus Universitetshospital en permanent del af hospitalets behandlingstilbud. Metoden er udviklet i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Epilepsi i barndommen kan sætte spor langt ind i uddannelseslivet19.8.2026 09:15:25 CEST | Pressemeddelelse
Børn med epilepsi får i gennemsnit lavere karakterer og har sværere ved at komme videre i uddannelsessystemet end børn uden epilepsi. Det viser et stort dansk registerstudie, der har fulgt næsten 1,2 millioner danskere fra ungdomsårene og op til 35-årsalderen. Forskerne efterlyser større opmærksomhed på børnenes faglige udfordringer og behov for støtte.
Tag hele familien med bag kulissen på et af landets største hospitaler til Åbent Hospital18.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 6. september slår Aarhus Universitetshospital dørene op til Åbent Hospital, hvor hele familien kan komme tæt på hverdagen, fagligheden og teknologien på et moderne universitetshospital.
Ny hjerteklapoperation kan give patienter en hurtigere vej tilbage til hverdagen14.8.2026 08:40:54 CEST | Pressemeddelelse
Patienter med sygdom i aortaklappen kan nu i udvalgte tilfælde få udskiftet hjerteklappen gennem et lille indgreb mellem ribbenene frem for en traditionel operation, hvor brystbenet deles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum