Smerter, angst og søvnløse nætter: Retningslinjer skal give et bedre liv efter kræft

Over 400.000 mennesker i Danmark lever med eller efter kræft. I takt med at lægerne bliver bedre til at opdage og behandle sygdommen, vokser antallet, der lever med senfølger af behandling - f.eks. efter kemo- eller stråleterapi. Det er senfølger, som påvirker både livskvalitet og hverdag.

Nu har en stor gruppe fagfolk, med støtte fra Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer, udarbejdet kliniske retningslinjer for behandling af de fem mest udbredte og generelle senfølger: søvnproblemer, kognitive vanskeligheder, angst og depression, kræftrelateret træthed og nervesmerter.

- De fem generelle senfølger er valgt, fordi de rammer flest efter kræft og kræftbehandling. Samtidig optræder de ofte i klynger, hvor symptomerne udløser, forstærker og vedligeholder hinanden, siger Bobby Zachariae, der er professor ved Aarhus Universitetshospital og medlem af styregruppen bag retningslinjerne.

- Man kan for eksempel have smerter, der forstyrrer søvnen. Søvnmangel øger træthed og påvirker hukommelse og koncentration. Det er senfølger, der påvirker menneskers livskvalitet, dagligdag og evne til at passe et arbejde, uddyber han.

Mange lever med flere senfølger

Eksperterne bag retningslinjerne vurderer, at hver femte, som har været i behandling for kræft, har flere generelle senfølger på samme tid – og at halvdelen af dem både har brug for og ønsker behandling.

- Nu ved vi, hvad der virker. Næste skridt er at få retningslinjerne ud at leve i sundhedsvæsenet. Hvordan de indføres i praksis, og hvem der gør hvad, afhænger blandt andet af de igangværende reformer af sundhedsvæsenet, siger Bobby Zachariae.

I Kræftens Bekæmpelse er der glæde over de nye retningslinjer:

- Retningslinjer er et vigtigt skridt på vejen til, at ny viden bliver brugt i behandlingen – og dermed kommer patienterne til gode. Mange tidligere kræftpatienter kan få gavn af bedre hjælp til deres senfølger, og jeg håber, den nye viden hurtigt vil brede sig. Det har vi længe ønsket, siger patientstøttedirektør Pernille Slebsager.

Hun peger på, at retningslinjerne kommer på et godt tidspunkt, da den nye Kræftplan V slår fast, at alle mennesker med senfølger efter kræft skal have ensartet hjælp.

En af anbefalingerne er, at alle, der har været igennem et kræftforløb, skal informeres om risikoen for senfølger og screenes, så problemer opdages og behandles i tide. Det markerer et vendepunkt: Opfølgning efter kræft handler nu ikke kun om at opdage tilbagefald, men også om at hjælpe mennesker med at komme sig – både fysisk og psykisk.

---

Fakta: Tre forskningscentre står bag retningslinjerne

I 2018 blev der med støtte fra Knæk Cancer etableret tre nationale forskningscentre, som arbejder for at styrke viden og behandling af senfølger. De tre centre har sammen taget initiativ til de nye retningslinjer og har inddraget fagpersoner fra hele landet – herunder Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, som leder arbejdet med behandlings-retningslinjer i Danmark.

De tre centre er:

• Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for senfølger efter kræft i bækkenorganerne

• Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Brystkræftsenfølger (DCCL)
• Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for senfølger hos kræftoverlevere (CASTLE)