Ny bog om naturen: En øvelse i håb
8.10.2025 12:04:59 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Victor Boy Lindholm er interesseret i vores forhold til naturen. Han er nysgerrig på, hvordan den måde mennesket gennem årevis har forandret naturen, påvirker vores måde at være i verden på. I Hver dag er et nyt håb – om at fiske i en forandret natur er Victor både lystfiskeren, der drømmer om at fange en stor havørred, journalisten, der graver dybt i kilderne og forfatteren, der ønsker at formidle biodiversitetskrisen på en ny måde. Med håb.

For fem år siden blev Victor Boy Lindholm ramt af et voldsomt begær efter at fange en stor havørred nær København. Besættelsen blev begyndelsen på en tur tilbage til barndommens store lidenskab for lystfiskeri, til ødelagte landskaber med udrettede vandløb og forurenede kyststrækninger. Men også en bevægelse ind i litteraturen og historien om, hvordan vi mennesker har tænkt vores relation til den våde verden og alle dets væsner. Han bliver ført gennem vandets mørke kulturhistorie fra havenes skabelse, de første egyptiske lystfiskere, den engelske adels voldelige og brutale omgang med natur og mennesker og frem til nutidens forandrede natur med destruktive faunaforureninger i fiskenes tegn.
Jagten viser ham ind i en kompliceret fortælling om, hvad det er, vi gør og siger, når vi forbinder os til naturen.
Victor Boy Lindholm har været på reportage rundt i Danmark, hvor han har mødt mennesker, for hvem fiskene betyder alt, og for hvem det at fiske er en øvelse i håb. Ikke blot et håb om at fange fisken, men et håb om, at den natur, som de elsker, skal blive ved med at bestå. Men hvordan tænker man en fremtid nu, når det er vores måde at leve på, der truer hele vores omverden? Det spørgsmål bliver vi nødt til at finde svar på.
Lystfiskeriet og den altopædende passion bliver Victors afsæt til at undersøge det essentielle spørgsmål om, hvem vi er, og hvem vi bliver til i lyset af den måde, vi påvirker naturen på. I Hver dag er et nyt håb bliver lystfiskeriet en prisme til at se livet igennem. Man må håbe på fangsten for at begive sig afsted, og man må forlige sig med det bristede håb, når man vender tomhændet hjem. Det pendul har vi brug for at øve os i – om vi er lystfiskere eller ej – i en tid, der stiller nye spørgsmål til, hvordan vi bevarer en fælles fremtid.
Fakta om bogen:
Titel: Hver dag er et nyt håb – om at fiske i en forandret natur
Forfatter: Victor Boy Lindholm
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743601821
Sidetal: 295
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 16. oktober 2025
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
USA er ikke længere vores ven9.4.2026 10:44:00 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye bog, I orkanens øje, argumenterer Steffen Kretz for, at vores frihed og velstand er truet af Amerikas dybe krise og Trumps ageren som præsident.
Ny roman: Rasende kvinder i små, trækfulde huse18.3.2026 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Humoristen Gunnhild Øyehaug er tilbage med en finurlig roman om en enlig kvindelig forfatter i et hus på en bakke. Den anmelderroste roman Her kommer solen udkommer nu på dansk.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent10.3.2026 13:54:01 CET | Pressemeddelelse
D. 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat ved Københavns Politi som kriminalbetjent. Den første kvinde i Danmark med den titel. Tidligere kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen er dykket ned i Ellen Jensen-Saltøs efterladte kildemateriale og gjort hende til hovedpersonen i en dokumentarbog om hendes baggrund og pionerindsats som kvinde i dansk politi.
Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse
Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.
En roman om doktor Glas og magtmisbrug9.3.2026 09:23:00 CET | Pressemeddelelse
Malin Lindroths roman En anden doktor Glas er en skildring af magtmisbrugets anatomi, en slags havareret undersøgelse, hvor grænserne mellem den, der efterforsker, og den, der efterforskes, snart opløses. Den udkommer nu på dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

