Skattejagt i Hareskovby sammen med politiet i efterårsferien
Skattejagt i Hareskovby sammen med politiet i efterårsferien. Tag familien med på skattejagt i Hareskovby i efterårsferien – og vær med til at gøre livet lidt mere besværligt for indbrudstyve! Skattejagten er lavet i samarbejde med Nordsjællands Politi og byder på både sjov, læring og præmier. De første deltagere får en lille gave, og alle er med i konkurrencen om at vinde en pølsevogn til næste vejfest.

Når vi bevæger os rundt i vores lokalområde, hilser på naboen, går ture sammen og viser liv i vores gader, gør vi det automatisk sværere for indbrudstyve at arbejde i fred. Derfor inviterer Furesø Kommune og Nordsjællands Politi til en skattejagt i Hareskov By i efterårsferien – målrettet børn i alderen 5-10 år og deres familier.
Sådan foregår det
På en 2,3 kilometer lang rute rundt i nabolaget møder man 10 poster med spørgsmål om indbrud og forebyggelse.
- Startpakken hentes på Hareskov Bibliotek eller Furesø Rådhus. Her får man ruten og et svarark, der skal udfyldes undervejs.
- Sammen kan man gætte, diskutere og lære, hvor meget man faktisk selv kan gøre for at holde tyvene væk.
- Når alle spørgsmål er besvaret, afleverer man jeres svarark på Hareskov Bibliotek eller Furesø Rådhus – og deltager automatisk i en lodtrækning.
Vind en pølsevogn til næste vejfest
Alle deltagere i skattejagten, der afleverer et svarark, har chancen for at vinde en pølsevogn til næste vejfest. For et godt naboskab og en hyggelig fest er faktisk også en af de bedste måder at holde tyvene væk.
Når ruten er gennemført, skal deltagerne finde på den mest fantasifulde måde at holde indbrudstyven for døren. De mest kreative forslag bliver vist på Nordsjællands Politis Facebook-side.
Tryghed i hverdagen
Mens forældre går med rundt i kvarteret, kan de overveje, om nabolaget ikke skulle have besøg af en indbrudsekspert. Via Bo Trygt-samarbejdet kan Furesø-borgere bestille et gratis oplæg om nabohjælp og indbrudssikring af deres boliger. En uvildig Bo trygt-ekspert fortæller bl.a. om sikring af døre og vinduer og giver gode råd til at klippe hækken og på andre måder sørge for, at tyven ikke kan få arbejdsro hos dig eller dine naboer. Oplægget tager ca. 1 time inkl. tid til spørgsmål, og det kan kombineres med en tryghedsvandring rundt i kvarteret sammen med Bo trygt-eksperten. Det eneste, det kræver er, at man kan samle mindst 10 personer og finde et sted, hvor oplægget kan holdes.
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Overvældende interesse for Furesø Kulturskoles Kulturpakker28.11.2025 10:02:09 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole lancerede før sommeren det nye koncept Kulturpakker med tilbud til kommunens daginstitutioner og skoler. Interessen har været overvældende. Nu er de første workshops godt i gang.
Furesø Kommune har sendt sms til alle, der kan stemme til kommunalvalget17.11.2025 13:47:53 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. november er der kommunal- og regionsrådsvalg. For at oplyse alle om valget, har alle stemmeberettigede Furesø-borgere fået tilsendt en sms mellem torsdag og søndag.
Valgbussen besøger Kirke Værløse, Gedevasevang og flere almene boligområder6.11.2025 09:53:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 13. november stopper valgbussen ved Netto i Kirke Værløse, Gedevasevang, Ungekulturhuset og almene boligområder.
Skattejagt i Hareskoven med Nordsjællands politi blev en stor succes29.10.2025 13:33:07 CET | Pressemeddelelse
I efterårsferien havde Furesø Kommune i samarbejde med Nordsjællands Politi tilrettelagt en skattejagt i Hareskoven for børn og deres familier. Cirka 200 deltog.
Valgbussen kører til Vesterbo og Farum Midtpunkt29.10.2025 12:35:47 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 31. oktober kan beboere i Vesterbo og omegn brevstemme til kommunalvalget. Mandag den 3. november stopper valgbussen i Farum Midtpunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum