Valgbussen besøger Kirke Værløse, Gedevasevang og flere almene boligområder
Frem til den 13. november stopper valgbussen ved Netto i Kirke Værløse, Gedevasevang, Ungekulturhuset og almene boligområder.

Der er kommunalvalg den 18. november. Som noget nyt tilbyder Furesø Kommune i år muligheden for at brevstemme i en valgbus inden valgdagen.
Bussen stopper i forskellige boligområder i kommunen frem til den 13. november. Formålet med valgbussen er at gøre det lettere for alle borgere at afgive deres stemme til kommunal- og regionsrådsvalget – tæt på, hvor de bor.
Det eneste, der skal medbringes for at kunne stemme, er det gule sundhedskort, pas eller kørekort.
Espebo og Kirke Værløse
I slutningen af denne uge stopper valgbussen i Espebo, Højgårdshave og ved Netto i Kirke Værløse.
Gedevasevang, Ungekulturhus og almene boliger
I ugen efter stopper valgbussen på Gedevasevang, Plejehjemmet Lillevang, Ungekulturhuset i Værløse, Vesterbo, Espebo, Toftebo, Farum Midtpunkt og Paltholmpark. Se adresser og tidspunkter på furesoe.dk/valgbus
Sidste køredag for valgbussen er torsdag den 13. november.
Man kan brevstemme andre steder
Frem til den 14. november kan man også brevstemme på Farum Bibliotek i Farum Kulturhus, i Borgerservice i Værløse Bymidte og Furesø Rådhus i Værløse.
Hvem kan stemme til kommunalvalget
Alle, der er fyldt 18 år på valgdagen, som har fast bopæl i Furesø Kommune og som har boet i Danmark (haft fast bopæl) i mindst fire år, kan stemme ved kommunalvalget. Det er ikke nødvendigt at være dansk statsborger. Er man EU-borger, fra Island eller Norge kan man stemme uanset, hvor lang tid, man har boet i Danmark.
Læs mere om kandidater og regler for valget på furesoe.dk/kv25
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Overvældende interesse for Furesø Kulturskoles Kulturpakker28.11.2025 10:02:09 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole lancerede før sommeren det nye koncept Kulturpakker med tilbud til kommunens daginstitutioner og skoler. Interessen har været overvældende. Nu er de første workshops godt i gang.
Furesø Kommune har sendt sms til alle, der kan stemme til kommunalvalget17.11.2025 13:47:53 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. november er der kommunal- og regionsrådsvalg. For at oplyse alle om valget, har alle stemmeberettigede Furesø-borgere fået tilsendt en sms mellem torsdag og søndag.
Skattejagt i Hareskoven med Nordsjællands politi blev en stor succes29.10.2025 13:33:07 CET | Pressemeddelelse
I efterårsferien havde Furesø Kommune i samarbejde med Nordsjællands Politi tilrettelagt en skattejagt i Hareskoven for børn og deres familier. Cirka 200 deltog.
Valgbussen kører til Vesterbo og Farum Midtpunkt29.10.2025 12:35:47 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 31. oktober kan beboere i Vesterbo og omegn brevstemme til kommunalvalget. Mandag den 3. november stopper valgbussen i Farum Midtpunkt.
Valgbussen kører til Vesterbo og Farum Midtpunkt29.10.2025 12:31:13 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 29. oktober kan beboere i Vesterbo og omegn brevstemme til kommunalvalget. Mandag den 3. november stopper valgbussen i Farum Midtpunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum