National konference sætter fokus på nyeste viden om selvskade blandt børn, unge og voksne
8.10.2025 12:00:00 CEST | Somenta | Pressemeddelelse
Hvordan forstår og møder vi bedst selvskade i 2026? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Den Nationale Selvskadekonference, som for tredje gang samler fagfolk fra hele landet til en dag med ny viden og fælles refleksion.

Den Nationale Selvskadekonference finder sted 20. maj 2026 i Musikhuset i Aarhus og sætter fokus på selvskade i et bredt og aktuelt perspektiv med både internationale og danske eksperter og konkrete erfaringer fra praksis. Bag konferencen står Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
"Selvskade skal ikke alene ses som et individuelt problem. Det er samfundsproblem, som kun kan løses, hvis vi på tværs af sektorer og faglighed forstår og ved, hvordan vi bedst møder mennesker med selvskadende adfærd. Derfor er vi glade for at kunne samle fagfolk på tværs af sundhedsvæsenet, kommuner, styrelser, civilsamfund og det private,” siger Kathrine Hesselberg Nikolajsen, speciallæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling AUH, Psykiatrien i Region Midtjylland.
Som noget nyt kan deltagerne i år booke en stand og i pausen dele deres erfaringer og viden på specifikke områder med de øvrige deltagere på konferencen.
Den nyeste viden fra USA, Norge og Danmark
Konferencen byder på oplæg om bl.a. sammenhængen mellem selvskade, selvmord og kropsbillede, behandling af unge med selvskade, og hvordan man styrker indsatsen for LGBT+-personer. Konferencen kaster også lys over, hvordan samarbejde på tværs af sektorer kan styrkes, og hvordan nye former for selvskade hænger sammen med vores digitale og kulturelle samtid. Med stærke oplægsholdere fra både Danmark, Norge og USA samler konferencen den nyeste viden på området.
”Formålet med konferencen er at skabe større viden om selvskade og bidrage til, at personer, der skader sig selv, bliver mødt og behandlet på den bedst mulige måde. Konferencen er for alle, som beskæftiger sig fagligt med selvskade, hvad enten man arbejder med børn, unge eller voksne,” fortæller Lotte Rubæk, psykolog og leder af Klinisk Akademisk Gruppe Selvskade og faglig leder af Team for selvskade i Region Hovedstaden.
”Konferencen er en enestående mulighed for at dele viden og erfaringer. Det er afgørende, hvis vi som samfund skal blive bedre til at gribe og hjælpe mennesker med selvskadende adfærd. Vi glæder os til endnu en gang at samle fagfolk fra hele landet, så vi kan gøre hinanden klogere,” siger Camilla Hersom, direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
”Det bliver en fantastisk spændende dag om et vigtigt emne,” siger Peter Qvortrup Geisling, som er moderator på konferencen.
Se hele programmet og køb billet til konferencen på selvskadekonferencen.dk
Nøgleord
Kontakter
Janne BruvollUdviklings- og kommunikationschef
Tlf:51177578janne@spiseforstyrrelse.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Somenta
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Somenta
Ny forskning: Forældre til børn og unge med anoreksi oplever stor omsorgsbelastning og har brug for mere støtte5.10.2026 07:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Når forældre får en central rolle i behandlingen af børn og unge med anoreksi, følger et stort ansvar og en betydelig belastning. Ny dansk forskning peger på behovet for mere støtte til forældrene og for at tilpasse behandlingen til den enkelte familie.
Nyt tværsektorielt samarbejde skal sikre mere støtte under og efter behandling af spiseforstyrrelser1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Somenta og to ambulatorier i psykiatrien i Region Hovedstaden indgår nye samarbejder. Målet er at skabe mere sammenhæng mellem behandling i psykiatrien og den støtte, der kan være brug for i hverdagen under og efter et behandlingsforløb.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade skifter navn til Somenta for at nå flere tidligere28.5.2026 11:57:47 CEST | Pressemeddelelse
Med navnet Somenta vil foreningen gøre det lettere at søge hjælp og styrke den forebyggende indsats, før mistrivsel udvikler sig til alvorlig sygdom.
Uffe Tang ny formand for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade30.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre bestyrelsesmedlemmer er genvalgt, og to nye suppleanter kommet til efter årets generalforsamling i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Ny hjemmeside giver viden og værktøjer til at styrke børns kropstilfredshed16.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt onlineunivers klæder forældre, skoler og idrætten bedre på til at skabe sunde og realistiske kropsidealer hos børn og unge. Hjemmesiden er en del af projektet Spejlven, som arbejder for, at børn og unge skal have det godt med sig selv, hinanden og deres kroppe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


