25 kaniner hentet fra dyreværnssag på Sydfalster
8.10.2025 07:30:00 CEST | Dyreværnet | Pressemeddelelse
Dyreværnet har tidligere i år, på baggrund af to separate sager, været ude med en advarsel om, at kaniner kræver mere pleje, end de fleste er klar over, og derfor bl.a. slet ikke egner sig som kæledyr til børn. Nu har vi netop hentet hele 25 kaniner på en adresse, hvor forholdene heller ikke var i orden.

På pågældende adresse boede kaninerne i alt for små bure og havde intet bundmateriale, så deres fødder var i direkte kontakt med urin og afføring. Flere af kaninerne manglede desuden både mad og vand. Efter en god dialog med ejerne, fik vi 25 kaniner med, mens fem blev tilbage på adressen. Vi har aftalt, at vi kommer forbi igen for at tilse forholdene.
”Vi ser desværre relativt ofte, at folk ikke har sat sig ind i pasningsvejledningerne for kaniner. For at trives skal kaniner have mindst 9 m2 at bevæge sig på – og gerne endnu mere plads. Og det er ikke nok med bare et bur, der skal faktisk et helt anlæg til med forskellige muligheder for udfoldelse. Hertil kommer, at kaninernes basale behov for vand, mad, motion, stimulering og generel omsorg naturligvis skal imødekommes hver dag,” fortæller udrykningschef Nina Amdi.
Otte kaniner aflivet og resten i isolation
Ved ankomst til internatet i Rødovre og den første dyrlægekontrol, stod det desværre klart, at otte af kaninerne måtte aflives pga. alvorlig sygdom og forfald. De resterende 17 kaniner er foreløbig isoleret, indtil vi er sikre på, at de fri for smitsom sygdom.
Inden for de næste par uger vil de mange kaniner komme til adoption, og det er vores forventning, at vi kan omplacere alle 17 kaniner til gode hjem inden for relativ kort tid.
Kaniner skal have langt bedre forhold
Vi glæder os over, at kaninerne også er med i regeringens aftale om dyrevelfærd, Sammen om dyrene, der så dagens lys i 2024 og fortsat folder sig ud frem til 2027. Det arbejde deltager Dyreværnet aktivt i, og vi ser frem til at få langt mere fokus på kaniners tarv, og at der på sigt også kommer flere bestemmelser for kaniner under denne aftale.
”Det er på tide, at vi tager kaninernes velfærd alvorligt. I dag lever alt for mange kaniner i bure, der er så små, at de hverken kan hoppe, rejse sig eller udfolde deres naturlige adfærd. Kaniner skal ikke stå gemt væk i et hjørne i en have, de skal have plads til at leve et godt liv. Derfor har vi brug for klare regler, der sikrer dem ordentlige vilkår, så vi kan sætte en stopper for de uacceptable forhold, som alt for mange kaniner lever under i dag,” slår Nina Amdi fast.
Nøgleord
Kontakter
Tina J. HindsboKommunikationschefDyreværnet
Tlf:50603550tina@dyrevaernet.dkBilleder

Links
Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer
Vores formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at stoppe dyrplageri og aflivning af sunde og raske dyr.
Vi mener, at alle kæledyr i Danmark fortjener gode vilkår og et godt hjem, og det arbejder vi aktivt for ved at holde os tæt på såvel de lovgivende som udøvende magter – og gennem vores mange aktiviteter:
Hver dag modtager Dyreværnet op mod 10 anmeldelser om misrøgtede dyr. Dem tager vi alvorligt, og vi redder ca. 500 dyr om året i hele Danmark. Herudover tager vi imod et stort antal dyr fra familier, som ikke længere kan tage sig af deres kæledyr. Endelig har vi mobile dyrlægeklinikker, der kører rundt i hele Danmark og tilbyder hjælp til socialt udsatte og deres dyr, der hvor de er.
Fra vores internater i Rødovre og Kolding formidler vi årligt ca. 1.500 hunde, katte, kaniner, gnavere og andre smådyr til nye, kærlige hjem.
I 2025 har Dyreværnet samarbejder med Københavns Politi samt Københavns Vestegns og Nordsjællands Politikredse, som kan indlevere herreløse dyr og notitsdyr til vores akutafdeling døgnet rundt.
Dyreværnet beskæftiger ca. 50 medarbejdere i udryknings- og internattjeneste samt administration. Hertil kommer et korps på over 100 frivillige, som hver dag hjælper med at passe og pleje vores mange internatdyr – og går til hånde efter behov.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
12 katte og én kanin hentet på Lolland i ulykkelig sag15.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For nylig hentede vi ni killinger, tre voksne katte og en enkelt kanin på Lolland. Dyrene blev alle frivilligt overdraget i forbindelse med ulykkelige familieomstændigheder.
Har hunden mistet sin popularitet?4.6.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kigger man på registreringstallene fra Dansk Hunderegister er der noget, der tyder på, at appetitten på at anskaffe sig en familiehund er dalet relativt kraftigt. I Dyreværnet oplever vi også et faldende antal hunde.
Bliver det også godt for kaninerne?3.6.2026 09:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Stort tillykke til det nye ministerhold og ikke mindst minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen med udnævnelsen i dag. Som aktiv part i den tidligere regerings dyrevelfærdsaftale, ”Sammen om dyrene,” har vi store forventninger til det fortsatte samarbejde – og nu er det kaninernes tur.
Første politianmeldelse på baggrund af bekendtgørelsen om sund avl for hunde30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet har netop indgivet politianmeldelse for overtrædelse af bekendtgørelsen om sund avl for hunde. Det er første gang, og vi er meget tilfredse med, at der nu er lovhjemmel for politianmeldelse af en tragisk sag om en døv-blind tæve, der aldrig skulle have været brugt til avl.
Ny kattemodtagelse står nu klar i Rødovre27.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Den nye kattemodtagelse, som kunne indkøbes sidste år, takket være en donation på kr. 250.000 fra Skibsreder Per Henriksens Fond, er nu færdigindrettet og åben for modtagelse af de første katte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum