KFI Erhvervsdrivende Fond

KFI udvider ejendomsporteføljen med to butiksejendomme i Vejby og Faxe

Del

KFI Erhvervsdrivende Fond har udvidet sin ejendomsportefølje med to centralt beliggende butiksejendomme i Vejby og Faxe. Ejendommene, der begge er opført i 1920 og har behov for modernisering, er erhvervet som led i fondens strategi om at sikre og udvikle attraktive placeringer for selvstændige købmænd.

Ejendom i Faxe med MENY-butik
Ejendom i Faxe med MENY-butik

Den samlede investering beløber sig til ca. 25 mio. kr., og ejendommene i Faxe og Vejby blev overtaget henholdsvis den 1. juli og den 1. oktober 2025.

Ejerskabet giver os mulighed for at investere direkte i ejendommenes fremtid og sikre, at de fortsat understøtter lokal handel og byliv. Vi ser et stort potentiale i at løfte både funktion og udtryk,” siger Peter Lange, driftsdirektør i KFI.

KFI er Danmarks største uafhængige udlejer til dagligvarehandlen med en portefølje på 156 ejendomme, hvor størstedelen rummer mindst én dagligvarebutik. Fondens strategi fokuserer på langsigtet ejerskab og udvikling af velbeliggende ejendomme, der understøtter selvstændige købmænd.

Fra køb til udvikling

I Vejby, Nordsjælland, har KFI erhvervet ejendommen på Vejby Strandvej med et grundareal på knap 3.800 m² og et bygningsareal på 932 m². Ejendommen huser en SPAR-butik og er erhvervet i samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech. Med sin centrale placering og lokale betydning ser fonden gode muligheder for at renovere og fremtidssikre ejendommen.

Godt 100 kilometer syd for Vejby, i den sydsjællandske købstad Faxe, har KFI overtaget den 4.500 m² store ejendom på Vinkældertorvet. Ejendommen rummer en MENY-butik, restaurant og kontorarealer. KFI planlægger også her at udvikle ejendommen i tæt dialog med den lokale købmand.

Vi er glade for, at KFI har valgt at investere i Faxe. Det giver os mulighed for at fastholde og styrke vores position som lokal købmand,” siger Henrik Thimgaard, selvstændig købmand i MENY Faxe.

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Ejendom i Vejby med SPAR-butik
KFI har købt ejendom i Vejby med SPAR-butik
Download

Fakta om KFI Erhvervsdrivende Fond

KFI Købmandsfonden er et binavn til KFI Erhvervsdrivende Fond, tidligere Købmændenes Finansieringsinstitut. KFI arbejder for at styrke de selvstændige købmænds position i Danmark og stiller lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for dem. De seneste fem år har KFI uddelt over 1mia. kr. til købmændene. Fondens indtægter kommer primært fra en portefølje af erhvervs-og beboelsesejendomme, og i 2024 investerede KFI 335 mio. kr. i ejendomme.

Følg pressemeddelelser fra KFI Erhvervsdrivende Fond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KFI Erhvervsdrivende Fond

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye