Første milliongaranti til dansk investering i ukrainsk forsvarsvirksomhed
Den ukrainske forsvarsindustri har brug for investeringer. Derfor lavede regeringen i foråret en ny milliardordning, så investeringer kan hjælpe Ukraines industri med helt nødvendige kapaciteter til det ukrainske forsvar. I dag er den første garanti givet til en dansk virksomhed, der investerer i ukrainsk produktion af udstyr til elektronisk krigsførelse.
Danmark har gennem krigen støttet fuldt op om Ukraines kamp for frihed. Og danske virksomheder forsætter deres engagement. Det viser sig tydeligt nu, hvor erhvervsminister Morten Bødskov har en af de største erhvervsdelegation nogensinde med til Ukraine.
I dag tages en nyt stort skridt i støtten til Ukraine med den første milliongaranti, der er rettet direkte mod ukrainsk forsvarsindustri.
Gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er der stillet en garanti til en investering på 12 mio. kr. til en dansk virksomhed. Virksomheden vil nu investere i et ukrainsk selskab, der pga. stor efterspørgsel fra det ukrainske forsvar skal opskalere produktion af udstyr, der kan bruges til at bekæmpe russiske droner.
Grundet sikkerhedshensyn for virksomheden og dens medarbejdere nævnes virksomheden ikke med navn. Dog ser virksomheden frem til at kunne øge deres aktivitet i Ukraine. Det skal ske gennem skalering af teamet på både salg, udvikling og service i takt med at efterspørgslen stiger. Det skal bl.a. ske med ansættelse af flere medarbejdere til at imødekomme ordrer. Med investeringen får virksomheden også mulighed for at videreudvikle produkter til beskyttelse mod fjendtlige droner.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
"Danmark viser endnu en gang, at Ukraines kamp for frihed også er vores kamp for frihed. Med denne investering understreger vi, at danske virksomheder ikke tøver med at bakke Ukraine op, når det virkelig gælder. Vores garanti er et bevis på, at Danmark tager ansvar og står skulder ved skulder med ukrainerne – også når det handler om innovation og beskyttelse mod russiske droner. Det er afgørende, at vi hjælper Ukraine med at udvikle de kapaciteter, der kan gøre en forskel på slagmarken og styrke friheden – både i Ukraine og i Europa."
CEO i EIFO Peder Lundquist siger:
“Ved at dække en stor del af risikoen gør vi det muligt for både store og små danske virksomheder at investere i den ukrainske forsvarsindustri. Vi ser gerne på alle projekter og teknologier, der bidrager til forsvar og forretningsudvikling i begge lande. Den første sag er et stærkt eksempel, og er du en dansk virksomhed med interesse i Ukraine, så kontakt os. Denne ordning giver os én milliard kroner til at bakke op om vores fælles mål: At bidrage til dansk-ukrainsk forsvarsinnovation og resiliens.”
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Første projekt får grønt lys til hurtigere CO2-fangst25.11.2025 12:01:03 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Portlands arbejde med at indfange CO₂ får nu særlig status, som gør det hurtigere for virksomheden at realisere sit store klimaprojekt og dermed indfange 1,4 millioner tons CO₂ om året fra cementproduktionen.
Millioner til iværksættermiljøer skal forstærke danske styrkepositioner24.11.2025 11:07:12 CET | Pressemeddelelse
Som en del af iværksætteraftalen modtager bl.a. STEAR i Sønderborg 8,3 mio. kr. til udvikling af et styrket iværksættermiljø for energi & tech-startups. Ambitionen frem mod 2031 er, at et stort antal startup-cases kommer igennem miljøet, og at op imod 25 udvikler sig til vækstvirksomheder.
Mere end 1 mia. kr. til SMV’ere10.11.2025 14:50:13 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i hele landet får nu adgang til en række tilbud, der skal styrke deres produktivitet og konkurrenceevne over de næste par år.
Bekendtgørelse baner vejen for opstart af Fire Point i Vojens7.11.2025 09:15:55 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag udstedt en bekendtgørelse, som baner vejen for etableringen af den ukrainske virksomhed Fire Point i Vojens.
Ny vejudbygning skal fremtidssikre Jyllands grønne motor31.10.2025 08:15:16 CET | Pressemeddelelse
Staten har afsat 138 mio. kr. og vil sammen med de lokale kommuner finansiere udbygningen af vejnettet fra Brande og Give til Esbjerg Havn, for at muliggøre transporten af fremtidens store vindmøller. Udbygningen sikrer fortsat produktion af store vindmølleelementer i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum