Bekendtgørelse baner vejen for opstart af Fire Point i Vojens

Del

Regeringen har i dag udstedt en bekendtgørelse, som baner vejen for etableringen af den ukrainske virksomhed Fire Point i Vojens.

Der arbejdes på højtryk for at få etableringen af Fire Point i Vojens klar.

Nu er det næste skridt taget med udstedelsen af bekendtgørelsen. Den gør det muligt, at myndighederne og virksomheden sammen kan finde midlertidige løsninger, som både er sikre for lokalområdet og ikke sænker tempoet i etableringen.

Virksomheden forventer at påbegynde deres aktiviteter i 2026.

Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:

"Danmarks støtte til Ukraine er urokkelig. De modbydelige russiske angreb fortsætter, og derfor skal vi hjælpe ukrainerne med at forsvare deres land. Nu tager vi endnu et skridt mod Fire Points etablering i Danmark. Det betyder, at vi nu har alle rammerne på plads, så myndighederne og Fire Point kan fortsætte deres arbejde med at lave en sikker produktion af fast raketbrændstof."

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtaler:

”Danmark står bag Ukraine i deres forsvarskamp mod Ruslands ulovlige invasion. Ukraine har på imponerende vis opskaleret sin forsvarsindustri, og det kan vi lære meget af. Med etablering af fabrikken i Vojens vil Fire Point være en af de første ukrainske virksomheder, der i regi af ”Build With Ukraine” etablerer produktion i udlandet. Det giver sikkerhed for en strategisk vigtig produktion, både for Ukraine og for Danmark.”

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om etableringen af Fire Point i Danmark, få svar på ofte stillede spørgsmål og selv stille spørgsmål til myndighederne.

Læs den officielle bekendtgørelse på Bekendtgørelse om fravigelse af visse regler vedrørende produktion af enheder indeholdende fast drivmiddel og tilknyttede aktiviteter

Læs mere om Fire Point og byggeriet her Samarbejde mellem Danmark og Ukraine | erhvervsstyrelsen.dk.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Regeringen inviterer til borgermøde om næste skridt i etableringen af Fire Point i Danmark31.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Arbejdet med at Fire Point kan etablere produktion i Sønderjylland er i fuld gang. Det er vigtigt for regeringen, at lokalbefolkningen inddrages, og der er mulighed for åben dialog. Derfor inviterer regeringen til endnu et borgermøde onsdag d. 5. november kl. 19 i Vojens Hallerne. Her vil der være mulighed for spørgsmål til regeringen og myndigheder. På borgermødet deltager erhvervsminister Morten Bødskov og forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Pressen er velkommen til at deltage. Tilmelding for presse er nødvendig og skal ske til Søren Møller Nielsen på sormni@erst.dk Tid: onsdag d. 5 november kl. 19 Sted: Vojens Hallerne, Stadion Parken 6, 6500 Vojens

Presseinvitation: Regeringen rydder udfordringer af vejen for Jyllands grønne industri30.10.2025 11:36:16 CET | Pressemeddelelse

Danmark er global frontløber inden for vindmøller – med Jylland som det grønne epicenter. Men vejene, som vindmølleelementer skal transporteres på, kan ikke altid følge med den voksende industri. Det risikerer at bremse nye job og investeringer. Nu går regeringen, lokale kommuner og virksomhederne Welcon og Siemens Gamesa sammen og tager fælles ansvar for at opgradere vejnettet, så den grønne produktion og jobskabelsen kan vokse i lokalområdet. Pressen inviteres derfor til pressemøde, hvor erhvervsminister Morten Bødskov, transportminister Thomas Danielsen og gruppeformand i Moderaterne Henrik Frandsen vil præsentere det nye initiativ. Tid: Fredag d. 31. oktober kl. 13.00 Sted: Welcon A/S, Vejlevej 270, 7323 Give Tilmelding er nødvendig og skal ske til presserådgiver Nikolaj Harding på nikhar@em.dk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye