Ann Wenzel modtager Bagger-Sørensen Prisen 2025
Professor emeritus Ann Wenzel fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed modtager Bagger-Sørensen Prisen 2025. Hun bliver hædret for sin banebrydende og internationalt anerkendte forskning i anvendelsen af billeddiagnostiske metoder til sygdomme i tænder, mund og ansigt.

I mere end fire årtier har Ann Wenzel været en drivkraft inden for udviklingen af oral radiologi og gjort det til et selvstændigt forskningsfelt. Hun har forsket i billeddannelsesmetoder lige fra klassiske røntgenfilm til nutidens avancerede CT- og MR-scanninger og dokumenteret, hvornår traditionelle 2D-røntgenbilleder kontra avancerede 3D-scanninger er mest hensigtsmæssige for patienten.
Ann Wenzels arbejde har ført til internationale retningslinjer for brugen af CBCT-scanning i tandlægepraksis og bidraget til udviklingen af den forskningsbaserede tandlægeuddannelse både herhjemme og globalt.
Bagger-Sørensen Prisen er på 1 mio. kr. Halvdelen gives som personlig hædersgave, mens den anden halvdel skal anvendes inden for prismodtagerens forskningsområde. Prisen bliver uddelt årligt til en dansk forsker for en indsats på allerhøjeste internationale niveau.
Kontakt
Professor emeritus Ann Wenzel
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Telefon: 71 70 07 18
Mail: awenzel@dent.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
To Health-forskere får Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris 202511.9.2025 12:39:03 CEST | Pressemeddelelse
Professor Julie W. Dreier fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed og lektor Adam Hulman fra samme institut og Steno Diabetes Center Aarhus modtager Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris 2025.
Forskere finder celledefekt, som kan linkes til udviklingen af Alzheimers11.9.2025 11:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Det handler om bittesmå partikler - med potentielt store menneskelige konsekvenser. Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret en defekt i produktionen af såkaldte exosomer i celler, med en proteinmutation, som ses i demenspatienter. Det kan føre til en bedre forståelse for udviklingen – og på sigt måske også behandlingen – af Alzheimers.
Aarhus Universitet investerer millioner i borgeres sundhedskompetence11.9.2025 09:27:15 CEST | Pressemeddelelse
Mange mennesker har svært ved at navigere i sundhedssystemet og får derfor hverken den forebyggelse eller behandling, de har brug for. Nu investerer Det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet 13 millioner kroner i et nyt forskningscenter, som skal ændre på det ved at skabe ny viden om sundhedskompetence og lighed i sundhed.
Psykiatrien i Aarhus opruster med ny sygeplejefaglig professor21.8.2025 14:12:56 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober 2025 tiltræder Rikke Jørgensen stillingen som ny professor i psykiatrisk sygepleje ved Aarhus Universitet. Professoratet løfter især forskningen i interventioner inden for psykotiske lidelser og styrker den sygeplejefaglige indsats til patienterne.
For mange mødre er tiden efter fødslen fyldt med bekymringer og selvbebrejdelse21.8.2025 09:52:28 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at mange mødre er bekymrede og føler sig overvældet efter fødslen. Forskerne håber, at studiet vil give anledning til bedre samtaler mellem mødre og sundhedspersonalet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum