National handlingsplan for børn og unge i langvarig bekymrende fravær er klar
6.10.2025 18:30:00 CEST | Børne- og Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
Antallet af børn og unge med højt fravær i folkeskolen er vokset markant. Nu er regeringen klar med handlingsplan.
Antallet af børn og unge med højt fravær i folkeskolen er vokset markant. I skoleåret 2023-2024 havde ca. 25.000 elever et årligt fravær svarende til 40 skoledage eller mere. Det har store konsekvenser for både eleverne og deres familier. Regeringen har derfor sat 22 initiativer i gang mod langvarigt bekymrende fravær. Disse præsenteres nu i en samlet handlingsplan.
Handlingsplanen beskriver udfordringer og årsager, der knytter sig til langvarigt bekymrende fravær og peger på, hvilke løsninger som regeringen har iværksat på tværs af undervisnings-, social- og sundhedsom-rådet for at hjælpe børn og unge.
"Rigtig mange danskere har set udsendelserne på DR om børn, som har ufrivilligt fravær fra skolen i lange perioder. Det slider hårdt på en familie. Vi har allerede igangsat en række tiltag som skal forebygge fravær og hjælpe eleverne tilbage i skole. Men det er min vurdering, at der er behov for mere. Snart starter vi derfor forhandlinger om blandt an-det specialundervisning og reglerne for sygefravær siger," siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Regeringen har igangsat arbejdet med en national handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær med inddragelse af organisationer, forskere og eksperter. Handlingsplanen offentliggøres i to dele. Dette er første del. Den anden del af handlingsplanen kommer i 2026, når VIVE’s undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær er afsluttet.
Anbefalinger til nye regler for inklusion og specialundervisning i folkeskolen
Den lovforberedende ekspertgruppe for nye regler for inklusion og specialundervisning i folkeskolen præsenterede sine anbefalinger i juni 2025. De anbefaler en række konkrete justeringer af lovgivningen, så flere elever kan udvikle sig fagligt og trives i almenundervisningen, og færre elever visiteres til segregerede undervisningstilbud. Det skal ske ved at gribe tidligere og mere konsekvent ind ved bekymrende fravær, et større fokus på tidlige og forebyggende indsatser og bedre balance mellem individ og fællesskab.
Børne- og undervisningsministeren vil indkalde folkeskolens forligskreds til forhandlinger på baggrund af anbefalingerne.
Model for styrket indsats mod bekymrende fravær
Den lovforberedende ekspertgruppe for nye regler for inklusion og specialundervisning i folkeskolen foreslår bl.a. en model for en styrket indsats mod bekymrende fravær. Modellen indeholder:
1) nye forpligtelser for skolelederen, når elever er fraværende, fx i form af tidlig kontakt til forældrene og øget fokus på skoletilknytning
2) at der indføres krav om en pædagogisk-didaktisk handlingsplan, fx når en elev trækker sig fra fællesskabet
3) at den kommunale pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) forpligtes på at bidrage til at understøtte det pædagogiske personale i arbejdet med at sikre gode og inkluderende læringsfællesskaber
4) ved 15 dages fravær i et kvartal etableres fraværsundervisning, der bl.a. skal understøtte elevens skoletilknytning
Oversigt over regeringens initiativer mod langvarigt bekymrende fravær
Regeringen har igangsat 22 initiativer på tværs af social-, sundheds- og undervisningsområdet, der enten direkte eller indirekte skal komme elever i langvarigt bekymrende fravær til gode.
Understøttende lovgivning
1. Anbefalinger til regelændringer vedrørende inklusion og special-undervisning i folkeskolen fra ekspertgruppe
2. Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
3. Sammenhængende patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien
Mere forebyggelse og tidlig opsporing
4. Kommunalt tilbud om lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse
5. Bedre hjælp til mennesker med ADHD og autisme
Øget viden og tydeligt sprog for langvarigt fravær og trivsel blandt børn og unge
6. Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær
7. Forsøg med onlineundervisning for at hjælpe børn med langvarigt bekymrende fravær tilbage i skolen
8. Mere viden om konsekvenserne ved det stigende antal diagnoser på børne- og ungeområdet
9. Et nyt sprog for trivsel og mental sundhed
Behov for et styrket almenområde
10. Flere ansatte i daginstitutioner
11. Bedre mulighed for udsat skolestart
12. Sænkelse af klasseloft i indskolingen
13. Frihed til kortere skoledage og indførelse af en ny ”timebank” i folkeskoler
14. Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
15. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
16. Den pædagogiske klasseplan
17. Kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv.
18. Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
19. Ny psykologfaglig professionsmasteruddannelse for lærere og pædagoger
Styrket samarbejde om fravær mellem skole og hjem og på tværs af kommunen
20. Kommuner kan samarbejde med Den Sociale Investeringsfond (DSI)
21. Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med langvarigt skolefravær
22. Partnerskab om udsatte børn og unges skolegang og læring
Nøgleord
Kontakter
Kontakt pressetelefonen på tlf. 2240 0930 for pressehenvendelser til ministeren eller ministeriet.
Eller skriv til presse@uvm.dk
Det er ikke muligt at sende sms'er til pressetelefonen.
Vedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Ny temauge skal være med til at styrke børn og unges kendskab til rigsfællesskabet25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og unge i Danmark skal have en bedre forståelse for rigsfællesskabet og de tre landes fælles historie. Det skal blandt andet ske gennem ny temauge i grundskolen: Rigsfællesskabsugen.
Et år efter: Børne- og Undervisningsministeriet i fuld gang med at følge op på anbefalinger fra Trivselskommissionen25.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Støtte til ophold på efterskoler, smartphonefri skoler og en ny måde at tale om trivsel på. Her er en status på, hvordan Børne- og Undervisningsministeriet arbejder med Trivselskommissionens anbefalinger.
Elever fra Færøerne og Grønland kan nu bo på deres skolehjem i ferier og på helligdage11.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i år kan elever på erhvervsuddannelser fra Færøerne og Grønland bo på deres skolehjem på helligdage og i ferier.
Grønlands største medie vinder dansk FN-pris29.1.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang uddeler UNESCO i Danmark Den danske UNESCO-pris. Prisen går i år til det grønlandske medie Sermitsiaq for avisens markante og vedholdende indsats for at styrke den demokratiske, mediebårne samtale i Kongeriget Danmark. Den overrækkes torsdag 29. januar til Sermitsiaqs chefredaktør og direktør Masaana Egede. Ifølge juryen har Sermitsiaq i en helt særlig situation løftet et ekstraordinært ansvar. I en tid, hvor Grønland er genstand for massiv international opmærksomhed, har mediet både leveret solid og vedkommende nyhedsdækning til den grønlandske befolkning og fungeret som et afgørende korrektiv over for misinformation – nationalt såvel som internationalt. “Sermitsiaq sikrer en oplyst offentlighed i vanvittig tid. Deres arbejde fortjener dyb anerkendelse. Med få ressourcer styrker de vores demokratiske modstandskraft. Det er publicisme i praksis”, siger Ida Ebbensgaard, forperson for UNESCOs priskomite. “Det betyder mere, end de fleste tror, at vores indsats bliver set o
Nye midler til studieture skal styrke unges viden om Holocaust og antisemitisme27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pulje til studieture for gymnasieelever med fokus på Holocaust, der skal være med til at styrke unges viden om Holocaust og antisemitisme, forlænges med fire år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum