Forskere på vej til at løse mexicansk mysterium

For over 2000 år siden var Teotihuacan en blomstrende storby i det centrale Mexico med op mod 125.000 indbyggere. Byen havde gigantiske pyramider og var formodentlig et kulturelt midtpunkt i datidens Mesoamerika.

Men byen, som i dag består af ruiner, og er et kendt rejsemål for både arkæologer og turister, rummer et stort mysterium. Hvem var indbyggerne?

Forskerne Magnus Pharao Hansen og Christopher Helmke fra Københavns Universitet har i det anerkendte tidsskrift Current Anthropology præsenteret et bud på mysteriets løsning.

Ved at analysere tegnene på Teotihuacans farverige vægmalerier og på mange øvrige genstande har de konkluderet, at tegnene udgør et egentligt skriftsprog, og de mener, at dette skriftsprog er en tidlig form af det uto-aztekiske sprog, som tusind år senere udviklede sig til sprogene cora, huichol samt aztekernes sprog nahuatl.

Mesoamerikas Rom

Teotihuacan blev grundlagt omkring 100 år før vores tidsregning og var indtil år cirka 600 et stort kulturelt center i det centrale Mexico. Magnus Pharao Hansen og Christophe Helmke sammenligner byen med Rom, der var centrum for Romerriget. På samme måde havde Teotihuacan en stor kulturel betydning i oldtidens Mesoamerika.

Men forestil dig, at vi havde fundet ruiner fra romerriget, men ikke vidste noget om de mennesker, der boede der. Det er i stor udstrækning tilfældet for Teotihuacan.

”Der er mange forskellige kulturer i Mexico. Nogle af dem kan man knytte til nogle bestemte arkæologiske kulturer. Men andre er man mere i tvivl om. Teotihuacan er et af de steder. Man ved ikke, hvilket sprog de har talt, eller hvilke senere kulturer de har været knyttet til,” siger Magnus Pharao Hansen.

Ifølge Christophe Helmke kan det trænede øje sagtens adskille Teotihuacan-kulturen fra andre samtidige kulturer. Eksempelvis kan man se på ruinerne i Teotihuacan, at dele af byen har været bosat af mayaer - en civilisation som i dag er mere kendt end teotihuacanerne.

Genoplivningen af et sprog

Oldtidens teotihuacanere har efterladt sig en række tegn i form af især vægmalerier og pyntet keramik. I forskerkredse har der i årevis været debat om, hvorvidt disse tegn udgør et egentligt skriftsprog.

Magnus Pharao Hansen og Christophe Helmke viser, at skriften fra væggene i Teotihuacan faktisk er et skriftsprog og tilhører en sproglig forfader til sprogene cora og huichol og aztekernes sprog nahuatl.

Aztekerne er en anden berømt kultur fra Mexico. Man har hidtil ment, at aztekerne er indvandret til det centrale Mexico efter Teotihuacans fald. Men Magnus Pharao Hansen og Christophe Helmke peger på et sprogligt fællesskab mellem teotihuacanerne og aztekerne, som kunne indikere, at aztekerne kom til området betydeligt tidligere, og at aztekerne er direkte efterkommere af teotihuacanerne.

For at finde frem til de sproglige ligheder mellem teotihuacanernes sprog og disse andre mesoamerikanske sprog, har Magnus Pharao Hansen og Christophe Helme været nødt til at genskabe en meget tidligere version af nahuatl.

”Ellers ville det svare lidt til at forsøge at dechifrere runeteksten på Jellingstenen med moderne dansk. Det ville være anakronistisk. Man er nødt til at prøve at læse teksten med et sprog, der er tættere på datidens,” siger Christophe Helmke.

Rebus-metoden

Teotihuacanernes skriftsprog er vanskeligt at afkode af flere årsager. Blandt andet fordi logogrammerne, som skriften består af, i nogle tilfælde har en direkte betydning, således at et billede af en slange eksempelvis skal forstås som ’slange’. Andre steder i teksten skal tegnene læses som en slags rebus, hvor lyden af de genstande, som er afbilledet skal sættes sammen og kan forme et ord, som kan være mere konceptuelt og derfor vanskeligt at skrive som ét billedligt logogram.

Dette gør det helt afgørende at have et godt kendskab til både Teotihuacans skriftsystem og det uto-aztekiske sprog, som forskerne mener er nedfældet i teksterne. Man er simpelthen nødt til at vide, hvordan ordene lyder for at kunne løse teotihuacanernes skriftlige gåder.

Derfor foregår forskernes arbejde også på flere fronter. De skal både genskabe det uto-aztekiske sprog, en vanskelig opgave i sig selv, men også benytte dette sprog til at dechifrere teotihuacanernes tekst.

”I Teotihuacan finder man stadig keramik med tegn på, og vi ved, at der er flere vægmalerier, som kan dukke op. For det er klart en begrænsning for vores forskning, at vi ikke har flere tekster. Det ville være fedt, hvis man kunne finde de samme tegn, anvendt på samme måde i mange flere kontekster. Det ville understøtte vores hypotese yderligere, men indtil videre er vi nødt til at arbejde med de tekster, som vi har,” siger Magnus Pharao Hansen.

Vil samle hjernekraften

Magnus Pharao Hansen og Christophe Helmke er begejstrede for deres gennembrud.

”Der er ikke nogen før os, der har brugt et sprog, der passer tidsmæssigt, til at dechifrere det her skriftsprog. Og heller ikke nogen, der har kunnet sandsynliggøre, at bestemte logogrammer havde en fonetisk værdi, der kan bruges i flere kontekster end i logogrammets hovedbetydning. Og på den måde har vi lavet en metode, som kan være en baseline for, hvordan andre kan arbejde videre med at udvide forståelsen af teksterne,” siger Magnus Pharao Hansen.

Deres forskning har vakt opsigt blandt andre internationale Teotihuacan-eksperter. Og de to KU-forskere vil gerne afholde workshops og på den måde samle hjernekraften og diskutere metoden med fagfæller.

”Hvis vi har ret, er det ikke bare bemærkelsesværdigt, at vi har dechifreret et skriftsprog. Men det kan have betydning for hele forståelsen af mesoamerikanske kulturer, og selvfølgelig pege på en løsning af mysteriet omkring indbyggerne i Teotihuacan,” siger Christophe Helmke.

’The Language of Teotihuacan writing’ er udgivet i tidsskriftet Current Anthropology.