Brøndby Kommune styrker grøn dannelse blandt børn og unge
6.10.2025 09:58:12 CEST | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse
Brøndby Kommune er ny samarbejdspartner i det landsdækkende projekt Den Grønne Rygrad, der vil styrke den praksisnære undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolerne i alle landets kommuner. Det nye samarbejde skal inspirere og give lærere og elever nye muligheder for at blive engageret i klima og bæredygtighed i undervisningen både på skolerne og i de eksterne læringsmiljøer i kommunen.

Ligesom mange andre kommuner over hele landet har Brøndby skrevet undervisning ind i den kommunale Klimaplan, som et middel til at engagere borgere, deriblandt børn og unge, i de lokale klimaudfordringer og -løsninger.
Brøndby kommune vil med samarbejdet med Den Grønne Rygrad give den indsats endnu et boost og sammen med Den Grønne Rygrad styrke forbindelserne mellem skolen og lokale, grønne, kommunale undervisningstilbud i Brøndby, så klimaundervisningen lettere kan kobles til oplevelser på en naturskole eller arbejde med konkrete kommunale klimaløsninger, som f.eks. naturbaserede løsninger i byplanlægning eller grøn mobilitet og infrastruktur.
"I Brøndby vil vi gerne give børn og unge konkrete oplevelser med klima og bæredygtighed, så de får viden om, hvordan de selv kan være med til at skabe en grønnere fremtid. Når eleverne fx besøger Naturskolen, får de ikke bare teori, men ser i praksis, hvordan vi som samfund arbejder med natur, energi og ressourcer,” fortæller skolechef i Brøndby Kommune, Rikke Reiter og fortsætter:
”Den Grønne Rygrad gør det lettere for lærerne at finde de gode forløb, så eleverne kan lære, opleve og blive inspireret til at tænke grønt i deres egen hverdag. Skolerne og dagtilbud spiller en helt central rolle i den grønne omstilling – det er her, nysgerrigheden og engagementet starter."
Overbliksværktøj for alle Brøndbys lærere
I Brøndby er der allerede gang i spændende klima- og bæredygtighedsrelevante undervisningsforløb på skolerne, og som Rikke Reiter påpeger, har skolerne mulighed for at besøge både de lokale skoletjenester på Naturskolen og i Middelalderlandsbyen, og de store forsynings-skoletjenester i nabokommunerne; BIOFOS Kloaklab, Vestforbrændingen og ENERGI & VAND.
På www.dengrønnerygrad.dk kan lærerne i Brøndby nu danne sig et samlet overblik over de grønne undervisningsaktører og koble dem sammen med de undervisningsmaterialer, som også er at finde på hjemmesiden.
“Vi glæder os meget over at have fået muligheden for at arbejde sammen med Brøndby Kommune og bidrage til, at der kommer endnu mere fokus på at styrke den grønne dannelse gennem praksisnære og naturfaglige forløb for eleverne,” siger Jesper Bro, projektleder for Den Grønne Rygrad.
FAKTA: Om Den Grønne Rygrad
Den Grønne Rygrad er et samarbejdsprojekt mellem den grønne tænketank CONCITO og skolehaveforeningen Haver til Maver. Projektet har siden 2019 arbejdet for at styrke praksisnær og motiverende klima- og bæredygtighedsundervisning i grundskolen og samarbejder i dag med kommuner over hele landet.
Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden frem til 2027, og der rekrutteres løbende nye kommuner til samarbejdet.
Læs mere på: www.dengrønnerygrad.dk
Nøgleord
Kontakter
Synnøve KjærlandEnhedschef Klimaambassaden
Tlf:29 89 67 54sek@concito.dkOm Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Drop differentieret moms: Alternativ løsning giver lavere klimaaftryk og mere direkte kompensation til borgerne22.9.2026 08:11:33 CEST | Nyhed
Vi skal gøre noget ved de høje fødevarepriser. Men det betyder ikke, at vi skal gøre alle fødevarer billigere. Hvis vi vil hjælpe husholdningerne og samtidig tage klimaet alvorligt, findes der mere målrettede løsninger.
Uden fornyet indsats hænger 2030-klimamål i en tynd tråd12.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CONCITO har analyseret sandsynligheden for, at klimamålet for 2030 opfyldes, og lægger man usikkerhederne for de enkelte tiltag sammen, er der under 1 % sandsynlighed for, at Danmark indfrier klimamålet.
Elektrificering er det mest effektive redskab til at beskytte europæere mod energikriser18.5.2026 09:48:31 CEST | Pressemeddelelse
Mens priserne på fossile brændstoffer skyder i vejret grundet krigen i Iran, viser en ny CONCITO-analyse, at husholdninger på tværs af EU i gennemsnit kan spare over 2.200 euro om året på deres energiregninger ved at skifte til varmepumper og elbiler.
Lokale grønne læringstilbud for lærere i hele landet14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Grønne Rygrad har lanceret et nyt nationalt overblik, der samler grønne åben skole-tilbud fra samtlige landets kommuner på ét sted. For første gang kan lærere over hele Danmark finde praksisnære undervisningstilbud inden for klima, natur og bæredygtighed, hvor de kan tage deres elever med ud i deres lokalområde.
Tilknytning til naturen opstår ikke af sig selv9.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne tænketank CONCITO og Museum for the United Nations – UN Live lancerer et tværfagligt undervisningsmateriale, Sounds Right. Det kombinerer blandt andet naturfaglighed, kunst og sanselige oplevelser for at styrke de unges forståelse af naturen og deres engagement i den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum