6818 Årre bliver til 6705 Esbjerg Ø for den del af Grimstrup Sogn, der ligger i Esbjerg Kommune
6.10.2025 09:42:59 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
1. november 2025 ændres postnummeret 6818 Årre til 6705 Esbjerg Ø for den del af Grimstrup Sogn, der siden 2007 er en del af Esbjerg Kommune. Det sker efter ønske fra Grimstrup Lokalråd.

Lige siden 2007, hvor en del af Grimstrup Sogn i forbindelse med kommunalreformen valgte at blive en del af Esbjerg Kommune, har Grimstrup Lokalråd arbejdet for at få ændret postnummeret for området til et postnummer, der afspejler tilhørsforholdet til Esbjerg Kommune. Og det er nu lykkedes. Fra 1. november 2025 ændres postnummeret 6818 Årre til 6705 Esbjerg Ø for den del af Grimstrup Sogn, der er en del af Esbjerg Kommune.
Postomdeling, pakkedistribution og registreringer hos offentlige myndigheder vil derefter ske med det nye postnummer.
- Jeg er glad for, at vi nu sammen med Grimstrup Lokalråd er lykkedes med at få ændret postnummeret efter borgernes ønsker. Esbjerg Kommune har hele tiden bakket op om dette ønske. Det giver god mening at ændre postnummeret, så der skabes klarhed om, hvilken kommune området hører til. Det vil forhåbentlig betyde, at borgerne undgår de praktiske udfordringer, som har været forbundet med det nuværende postnummer, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.
Et stærkt lokalt ønske
Grimstrup Lokalråd glæder sig også over, at man nu sammen med Esbjerg Kommune er nået i mål med det længe nærede ønske om at ændre postnummer:
- Vi er glade for, at vi endelig med kommunens hjælp har fået ændret postnummer, så det nu er helt tydeligt for alle, at Grimstrup er en del af Esbjerg Kommune – og ikke Varde. Vi vurderer, at de mange fordele på den lange bane ved ændringen langt overstiger de gener, som ændringen kortvarigt naturligt nok vil medføre, siger Elizabeth Weis, Grimstrup Lokalråd.
At der er gode grunde til at ændre postnummeret, fremgår bl.a. af, at borgere i Grimstrup har oplevet at blive udskrevet fra en sygehusindlæggelse med behov for hjemmepleje, som fejlagtigt bestilles af sygehuset hos hjemmeplejen i Varde Kommune, fordi borgerne har et postnummer, som relaterer sig hertil. Det betyder, at borgere udskrives til deres hjem uden at få den hjemme- og sygepleje, de har behov for.
Flere borgere i Grimstrup har oplevet manglende indkaldelse af skolebørn til undersøgelse hos sundheds- og tandplejen, fordi det nuværende postnummer har kategoriseret dem som hørende til Varde Kommune.
Endelig meldes der også om vigende salg af ejendomme og byggegrunde og lavere huspriser i området, idet postnummeret associeres med Årre, som ligger i Varde Kommune.
Tilladelsen til at ændre postnummeret for den del af Grimstrup Sogn, som hører under Esbjerg Kommune, er givet af Trafikstyrelsen.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune, mail jesra@esbjerg.dk,
tlf. 27 24 18 00
Anne Marie Slaikjær, lokalsamfundskoordinator, Esbjerg Kommune, mail ajs@esbjerg.dk,
tlf. 29 67 83 50
Elizabeth Weis, Grimstrup Lokalråd, mail grimstruplokalraad@gmail.com, tlf. 27 87 30 07
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg står klar med guldfest, hvis Team Esbjerg henter guldet hjem30.5.2026 17:48:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter endnu en nervepirrende finalekamp mod Odense Håndbold, skal Team Esbjergs kvinder ud i en tredje og sidste kamp om det danske mesterskab, og vinder holdet den afgørende finalekamp, fejres de danske mestre på Torvet onsdag 3. juni kl. 16.30.
Eventyrskoven sætter ny lyd på fantasien28.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et kunstprojekt skabt i samarbejde med lokale børn gør snart Eventyrskoven i Spektrumparken endnu mere eventyrlig. Med ulve som tema åbner kunstværket i starten af juni og inviterer til leg og fantasi i naturen.
Ny model sætter klare rammer for byrådets besøg på Suset22.5.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes byråd får på Susets første dag tilbud om et afgrænset fagligt besøg. Med en ny model med midlertidige armbånd forlader deltagerne festivalpladsen efter rundvisningen. Byrådsmedlemmer, der ønsker at deltage i festivalen, skal selv købe billet på almindelige vilkår.
Invitation til pressen: Bliv akkrediteret til Esbjerg Festuge18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Journalister og fotografer er velkomne til Esbjerg Festuge, og der er nu åbnet for ansøgning om akkreditering til festugens koncerter på Torvet.
Fantasyfestival byder tre danske hovednavne velkommen13.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev Niki Topgaard, ComKean og Hakkedrengene, når de tager publikum med ind i deres særlige universer fyldt med helte, gaming og filmnørderi til Fantasyfestival i Esbjerg den 19.-20. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum