Røde Kors

Vigtigere end nogensinde: Røde Kors samler 14 millioner kroner ind til nødhjælp

5.10.2025 17:33:11 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse

Del

I en tid hvor mange lande skærer ned på den humanitære støtte, har danskerne i dag vist stor opbakning til mennesker i nød. Ved årets landsindsamling har Røde Kors indsamlet 14 millioner kroner. Det er en million kroner mere end sidste år

Modelfoto: Nanna Fredskov Birch/Røde Kors

Tæt på 15.000 indsamlere gik på gaden for Røde Kors søndag og sikrede tilsammen et indsamlingsresultat, der er højere end sidste år. Og det har stor betydning, forklarer generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl:

”Mens nogle af verdens største støtter skærer kraftigt ned på deres bidrag til det humanitære arbejde, så viser danskerne, at vi fortsat vil hjælpe dem, der har mest brug for det. Det gør mig glad og meget taknemmelig, for det er et stærkt signal at sende”, siger Anders Ladekarl, der traditionen tro selv var på gaden i dag.

Det flotte indsamlingsresultat skyldes især, at flere indsamlere var på gaden end sidste år.

”Til dem vil jeg bare sige tak. Jeg er så imponeret over fremmødet, over opbakningen til Røde Kors og over humøret hos dem, der har samlet ind, og det er vigtigt for mig at understrege, at hver eneste indsamler gør en forskel”, siger Anders Ladekarl.

I alt valgte næsten 200.000 husstande over hele landet at donere til Røde Kors i forbindelse med landsindsamlingen ligeligt fordelt mellem kontanter og Mobile Pay.

Pengene fra Røde Kors-indsamlingen går til børn og voksne, der lige nu er ramt af krig eller katastrofe og har akut brug for mad, vand, lægehjælp, medicin, psykisk førstehjælp og tag over hovedet. Herhjemme går der blandt andet penge til at støtte økonomisk og socialt sårbare børnefamilier.

”Hver eneste indsamlet krone har betydning. Så tusind tak til alle de danskere, der har bakket op i dag og doneret til vores videre arbejde”, siger Anders Ladekarl.

Næste år finder Røde Kors’ landsindsamling sted søndag 4. oktober.

Kontakter

Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse

Tlf:3529 9699

Om Røde Kors

Røde Kors er altid til stede

Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.

192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.

Følg pressemeddelelser fra Røde Kors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Røde Kors

Røde Kors skruer op for aktiviteterne for mænd30.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Mange mænd kan bedre lide at mødes omkring konkrete aktiviteter, som for eksempel deres hobby, end at deltage i gængse sociale samværsaktiviteter og samtalegrupper. Men sådanne aktivitetstilbud er få og prisen er, at nogle mænd uden det store netværk alt for ofte mistrives. Det vil Røde Kors lave om på med en ny bevilling i ryggen på 26 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

15 indsamlingsorganisationer til minister: Inddrag os i det nye producentansvar for tekstiler19.10.2026 22:30:46 CEST | Pressemeddelelse

Det kommende producentansvar skal bygge videre på danskernes donationer og det eksisterende genbrugssystem. Det var budskabet, da 15 organisationer mandag overrakte fælles anbefalinger til minister Samira Nawa på Røde Kors’ nye genbrugscenter i Køge. Organisationerne opfordrer til at etablere en følgegruppe, hvor de velgørende indsamlingsorganisationer får en fast plads.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye