Alm. Brand ser en firdobling af rotteskader i biler
5.10.2025 13:10:23 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Alm. Brand har fra 2022 til 2024 oplevet en firdobling af rotteskader på biler. Samtidig er de gennemsnitlige skadeomkostninger i samme periode fordoblet.
Med efteråret følger også lavere temperaturer, og det betyder, at rotter i stigende grad finder vej ind i biler for at søge ly og varme. Det kan få alvorlige konsekvenser for bilejerne, for når gnaverne sætter tænderne i ledninger og isolering, kan det betyde omfattende reparationer og i værste fald medføre, at bremserne svigter.
”Vi ser både flere og dyrere skader, hvor rotter søger ind i biler og gnaver i ledninger og kabler. Når rotterne gnaver i moderne bilers ledningsnet, kan det føre til kortslutninger, brandfare eller ødelagte sikkerhedssystemer. Hvis de går i ledningerne til bremser eller kølesystemer, kan det potentielt nedsætte bilens bremseevne,” siger Christian Johansen, direktør i Motor i Alm. Brand.
I 2022 registrerede Alm. Brand 59 anmeldelser om biler ødelagt af rotter. I 2024 var tallet steget til 254 – mere end en firedobling – og alene i årets første ni måneder er der allerede anmeldt 186 skader. Samtidig er de gennemsnitlige skadeomkostninger i samme periode fordoblet.
”En enkelt rotte kan hurtigt gøre stor skade på en bil, og reparationerne kan være omfattende. Derfor er det en rigtig god idé at tage små forholdsregler i hverdagen for at undgå, at rotterne kan få adgang til bilen,” siger Christian Johansen.
Hvis uheldet alligevel er ude, kan bilejere finde tryghed i, at skaderne er dækket.
”Heldigvis dækker kaskoforsikringen rotteskader, så man som bilejer slipper for at stå alene med regningen. Det kan give ro i maven, hvis du skulle blive udsat for en skade på din bil,” siger Christian Johansen.
Sådan kan du forebygge rotteskader på din bil
- Stil bilen i en lukket garage eller carport for at begrænse adgangen.
- Fjern madrester og affald, der kan tiltrække rotter.
- Anvend fx pebermynteolie, mølkugler eller en ultralydsskræmmer.
- Tæt med ståluld eller metalnet i indgange i motoren
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum