Nyt tilbud til børn fra familier med misbrug åbner i Vejen

Del

Blå Kors Danmark udvider nu indsatsen Barnets Blå Hus med en ny afdeling i Vejen. Her kan børn i alderen 0-11 år, der vokser op i familier med alkohol- og stofmisbrug, få hjælp og støtte i trygge rammer.

Lillian Kanne fra Vojens skal være leder af Blå Kors' tilbud til børn fra familier med misbrug – Barnets Blå Hus – som snart slår dørene op i Vejen. Foto: Privat.
Lillian Kanne fra Vojens skal være leder af Blå Kors' tilbud til børn fra familier med misbrug – Barnets Blå Hus – som snart slår dørene op i Vejen. Foto: Privat.

I Danmark vokser omkring 109.000 børn op i familier med alkoholproblemer. Mange af dem lever i skyggen af de voksnes misbrug og mangler et sted, hvor de bliver set, hørt og mødt med forståelse. Med Barnets Blå Hus i Vejen vil Blå Kors Danmark give nogle af dem netop den mulighed.

Barnets Blå Hus er et terapeutisk behandlingstilbud, som Blå Kors driver flere steder i landet, blandt andet i Vejle og Svendborg. Her kan børnene deltage i gruppeforløb, familiegrupper eller få individuelle samtaler, hvor de får hjælp til at sætte ord på svære oplevelser og styrke deres trivsel. Samtidig inddrages forældrene, så de bedre kan støtte deres børn i hverdagen.

Når Barnets Blå Hus i Vejen åbner, bliver det med Lillian Kanne som projektleder. Hun tiltræder 1. november 2025 og glæder sig til at stå i spidsen for det nye tilbud:

"Jeg ser frem til at være med til at mindske skam og stigmatisering i familier med misbrugsproblematikker. Det er samtidig vemodigt, at behovet for et tilbud som Barnets Blå Hus er så stort," siger Lillian Kanne.

Et trygt rum for børn og familier

Lillian Kanne er 57 år og bosiddende i Vojens. Hun har en bred socialfaglig baggrund som pædagog, kandidat i pædagogisk antropologi, projektleder og psykoterapeut. Med erfaring fra både ledelse, socialpædagogisk arbejde og som selvstændig terapeut har hun gennem mange år arbejdet med mennesker i sårbare livssituationer.

Den erfaring tager hun nu med ind i Barnets Blå Hus, hvor formålet er at skabe et trygt rum, hvor børn og deres familier mødes med forståelse og opbakning, når de søger hjælp.

"Det motiverer mig at kunne gøre en forskel for børn og familier, der lever med misbrug i nære relationer. Når de finder modet til at træde ind ad døren, skal de mødes med samme mod og anerkendelse af, at de vil skabe en forandring i deres liv," fortæller hun.

Brobygning til andre tilbud 

Blå Kors er i øjeblikket på udkig efter egnede lokaler i Vejen, som kan danne rammen om det nye Barnets Blå Hus. Når tilbuddet åbner, vil der blive ansat terapeuter og tilknyttet frivillige, så børn og familier kan få den støtte, de har brug for.

En vigtig del af indsatsen er også brobygning til fritidslivet og nye netværk. Mange familier står isolerede på grund af misbruget, og derfor hjælper Barnets Blå Hus både børn og voksne med at finde veje ind i fællesskaber, der kan fastholde de positive forandringer efter et behandlingsforløb, fortæller Lillian Kanne:

"Vi vil skabe synlighed om, at der er hjælp at hente – både for familierne selv og for de professionelle, der møder børnene i hverdagen. Og vi vil samarbejde bredt med kommuner, foreninger og virksomheder, så vi kan bygge bro til andre tilbud og sikre, at børnene også finder vej ind i fritidsaktiviteter og nye fællesskaber."

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Lillian Kanne fra Vojens skal være leder af Blå Kors' tilbud til børn fra familier med misbrug – Barnets Blå Hus – som snart slår dørene op i Vejen. Foto: Privat.
Lillian Kanne fra Vojens skal være leder af Blå Kors' tilbud til børn fra familier med misbrug – Barnets Blå Hus – som snart slår dørene op i Vejen. Foto: Privat.
Download
Download

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye