Psykiatrien til debat i Skive
23.10.2025 08:39:37 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Værested og lokale foreninger går sammen om fælles valgdebat om psykiatrien den 5. november. Alle er velkommen.

Psykiatrien fylder mere og mere i danskernes hverdag – både for dem, der selv kæmper, og for pårørende. Mange oplever dog, at det er blevet sværere at få hjælp og skabe kontakt til systemet.
Det sætter Blå Kors' værested Den Blå Viol, Bedre Psykiatri og Mødestedet Sind Skive nu fokus på, når de inviterer til valgdebat om fremtidens psykiatri onsdag den 5. november kl. 19-21 på Skive Bibliotek.
"Vi møder flere og flere mennesker, som kæmper med psykiske udfordringer. Samtidig oplever vi, at det er blevet sværere at få kontakt til psykiatrien," siger Lenette Schultz Nielsen, som er leder af Den Blå Viol og fortsætter:
"Psykiatrien er ikke længere et nicheområde. I dag har også mange familier kontakt til psykiatrien, for eksempel i forbindelse med ADHD-udredninger eller stress. Derfor er det vigtigt, at vi får en åben snak om, hvor vi står, og hvad det nye regionsråd vil gøre."
Også i Mødestedet Sind Skive mærker man, at presset på psykiatrien påvirker mange mennesker lokalt.
"Vi taler med mange, som oplever, at de bliver kastet rundt i systemet og mangler kontinuitet. Det gælder både mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Vi håber, at politikerne vil lytte og tage udfordringerne alvorligt," siger Birgitte Mygind Fjendbo Larsen, som er lokalformand for Sind Skive.
Hos Bedre Psykiatri Skive handler det også om at få de pårørendes stemmer tydeligt frem i debatten.
"Når systemet ikke hænger sammen, rammer det også de pårørende hårdt. Mange står alene med store bekymringer og en hverdag, der ikke hænger sammen. Det er derfor vigtigt, at vi får politikernes konkrete bud på, hvordan psykiatrien kan styrkes – både fagligt og menneskeligt," siger Lissi Meder, som er formand for Bedre Psykiatri Skive.
Til valgdebatten deltager en række regionsrådskandidater, som giver deres bud på, hvordan psykiatrien i Region Midtjylland kan udvikles i de kommende år.
Alle er velkommen til at deltage i valgdebatten. Det er gratis at deltage.
---
Tid og sted:
Onsdag den 5. november kl. 19.00–21.00
Skive Bibliotek, Østergade 25, 7800 Skive
Arrangører: Den Blå Viol, SIND Skive og Bedre Psykiatri Skive
Kontakter
Lenette Schultz NielsenLeder af Den Blå Viol i Skive
Tlf:20 87 06 87lenn@blaakors.dkAnette HelligsøPresse- og kommunikationsansvarlig i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
Blå Kors Genbrug i Skagen flytter22.1.2026 14:28:34 CET | Pressemeddelelse
Den lokale Blå Kors-genbrugsbutik flytter til ”Det gamle posthus” i begyndelsen af marts for at få mere plads. Butikken på Chr. X’s Vej 71 holder flytteudsalg i uge 5.
Kim sælger sine tegninger til fordel for Den Blå Viol19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år har Kim Berndorff genfundet glæden ved at tegne. Nu vil han sælge ud af sine mange værker og støtte Blå Kors’ værested i Skive, der har gjort en stor forskel for ham.
Vejle får nyt tilbud til børn, der har det svært12.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark åbner et nyt tilbud i Vejle til børn i alderen 7-12 år, som har brug for et pusterum i en svær hverdag. De mødes første gang den 17. januar, og det er gratis at deltage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum