Kæmpekran kan give forlænget rejsetid ved Københavns Lufthavn
3.10.2025 13:15:46 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Arbejdet med at udvide Københavns Lufthavn Station for at sikre plads til flere gods- og passagertog i fremtiden er i fuld gang. Arbejdet indebærer en midlertidig reducering af køresporene ved lufthavnen og lukning af Frakørsel <16> Lufthavn Ø/Kastrup for at give plads til en kæmpe kran. Bilister til lufthavnen anbefales at lægge ekstra rejsetid ind.

Som en del af den nye Københavns Lufthavn Station skal der opføres en gangbro og trapper fra lufthavnen til stationens nye perroner. Gangbroen bliver løftet ind af en mobil bæltekran, der er så stor, at det er nødvendigt at inddrage dele af Øresundsmotorvejens areal.
Arbejdet går i gang mandag den 20. oktober og varer frem til slutningen af november.
Sådan vil trafikken på Øresundsmotorvejen blive påvirket ved lufthavnen
- Begge kørebaner i retning mod Sverige inddrages, og trafikken bliver afviklet i ét spor i hver retning på en 1500 meter lang strækning ved Københavns Lufthavn. Det kan særligt i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen give kø på strækningen.
- Frakørsel <16> Lufthavn Ø/Kastrup lukkes. Bemærk, det er sidste frakørsel i Danmark.
- Trafikanter til lufthavnen kan fortsat benytte Frakørsel <17> Lufthavn V eller en af de foregående frakørsler på strækningen.
- Øvrige trafikanter, der ikke skal til lufthavnen, opfordres til at benytte Frakørsel <18> Tårnby eller <19> Ørestad.

Der vil være tydelig skiltning med de ændrede trafikale forhold på motorvejen både før og på selve arbejdsstrækningen, som vil lede trafikanterne ind i de rette kørebaner. Tilkørslerne på Øresundsmotorvejen bliver ikke berørt af spærringen.
Det forventes, at trafikomlægningen vil medføre øget trafik på de lokale veje og kryds omkring Øresundsmotorvejen, og trafikanter til og fra lufthavnen og Kastrup må derfor forvente en betydeligt øget rejsetid især i myldretiden. Trafikanter opfordres til at køre hjemmefra i god tid.
Sådan udføres arbejdet
- Uge 43: Trafikomlægning på Øresundsmotorvejen, klargøring og opsætning af mobil bæltekran.
- Uge 44: Løft af ny gangbro. Mobil bæltekran tages ned.
- Uge 45: Mindre kran sættes op. Løft af trapper og rulletrapper. Kran tages ned.
- Uge 46: Ny kran sættes op. Løft af materialer og stål til elevator. Kran tages ned.
- Uge 47: Oprydning i arbejdsområde på motorvej. Trafikken lægges tilbage til normal.
Om udvidelsen af Københavns Lufthavn Station
Øresundsbanen er i dag tæt trafikeret, og kapaciteten på strækningen er udfordret. Der forventes desuden øget togtrafik på Øresundsbanen, når Femern Bælt-tunnelen åbner. Sund & Bælt udvider derfor Københavns Lufthavn Station, så der bliver plads til endnu flere tog.
Udvidelsen omfatter etablering af to nye perroner, forbedring af de eksisterende perroner og etablering af en forbindelse til de nye perroner fra lufthavnens Terminal 3.
Københavns Lufthavn Stations nye perroner ventes at åbne for passagerer i 2026.
Læs mere om projektet her: Kæmpe kran kan give forlænget rejsetid ved Københavns Lufthavn
Kontakter
Andrew Crone-LangkjærKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4542262600acl@sbf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Entreprenør nedsænker tredje element til Femern Bælt-tunnelen2.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Tredje tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu installeret i tunnelrenden ud for Lollands kyst.
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
Natarbejde spærrer kortvarigt Øresundsmotorvejen13.7.2026 13:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nedtager skilteportaler på Øresundsmotorvejen i syv nætter i uge 29 og 30. Arbejdet foregår om natten for at begrænse generne, men trafikanter skal forvente kortvarige spærringer og risiko for kø, mens skiltene tages ned.
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
Sund & Bælt udskifter sporskifter på jernbanen over Storebælt6.7.2026 09:34:27 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre en stabil og sikker togtrafik over Storebælt opgraderer Sund & Bælt i juli jernbanen mellem Korsør og Nyborg. Arbejdet omfatter udskiftning af otte sporskifter og betyder, at togtrafikken over Storebælt bliver erstattet af togbusser, mens arbejdet står på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
