Aarhus Universitet Technical Sciences

Mini-organer afslører, hvordan livmoderhalsen selv bekæmper infektioner

Del

Ved hjælp af laboratoriedyrkede mini-organer har forskere fra Aarhus Universitet afsløret, hvordan celler i livmoderhalsen aktivt opdager og bekæmper infektioner. Opdagelsen baner vejen for nye behandlinger mod kønssygdomme og ufrivillig barnløshed.

Cellerne i livmoderhalsens slimhinde nøjes ikke med at stå på sidelinjen, når kroppen forsvarer sig mod infektioner. Tværtimod viser ny forskning, at de spiller en central og velkoordineret rolle i immunforsvaret. Det dokumenterer et internationalt forskerhold ledet af lektor Cindrilla Chumduri fra Aarhus Universitet i et nyt studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Ved at bruge laboratoriedyrkede mini-organer, som er udviklet af celler fra patienter, har forskerne for første gang kortlagt, hvordan forskellige celletyper i livmoderhalsens slimhinde opdager, reagerer på og medvirker til at neutralisere infektioner. De små organmodeller, kaldet organoider, efterligner det naturlige væv i livmoderhalsen med imponerende præcision – helt ned på enkeltcelle-niveau. Det gør dem til stærke redskaber i forskningen i infektioner, kræft og regenerativ medicin.

”Vi har vist, at livmoderhalsen ikke bare er en fysisk barriere, men et immunaktivt væv, der koordinerer komplekse forsvarsmekanismer,” siger Cindrilla Chumduri, som er lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet.

Et lagdelt immunforsvar

Forskerne rettede især blikket mod klamydia, som er den mest udbredte bakterielle kønssygdom i verden. Ved hjælp af avanceret enkeltcelle-teknologi kunne de kortlægge genaktiviteten i tusindvis af celler i de små organmodeller og afsløre, hvordan hver celle bidrager til kroppens forsvar.

Studiet viser, at epitelcellerne i livmoderhalsen arbejder sammen i et nøje organiseret immun-netværk. Hver celletype har sin egen opgave: Nogle reparerer og gendanner vævet, mens andre sætter gang i immunforsvaret. De yderste celler (ectocervix) styrker vævets barriere, mens de dybereliggende søjleformede celler i endocervix fungerer som alarmcentraler, der sender signaler og aktiverer kroppens immunreaktion.

Det mest overraskende fund var, at nogle af de mest immunaktive celler aldrig selv blev inficeret.

”Det mest opsigtsvækkende var, at de celler, der ikke var inficerede, blev de mest immunologisk aktive. De opsnappede faresignaler fra naboceller og startede en forsvarsreaktion. Det viser, hvor sofistikeret vores væv faktisk er,” siger postdoc Pon Ganish Prakash, studiets førsteforfatter.

Forskerne kortlagde også signalvejene mellem celletyperne og fandt, at nogle celletyper fungerer som koordinationscentre, der balancerer forsvar og heling.

Målrettede vacciner og nye behandlinger

Opdagelserne åbner nye muligheder for vacciner og behandlinger, der aktiverer livmoderhalsens lokale immunforsvar – i stedet for udelukkende at stimulere det systemiske immunsystem. Det kan få stor betydning for forebyggelse af kønssygdomme og komplikationer som infertilitet og livmoderhalskræft.

”Vi ser et stort potentiale i at udvikle slimhindevacciner, der aktiverer lokal immunitet præcis dér, hvor infektionen opstår,” siger Cindrilla Chumduri.

Organoiderne giver også en ny platform til at studere, hvordan infektioner som HPV og klamydia påvirker livmoderhalsvævet over tid – og hvordan saminfektioner øger risikoen for sygdom.

”Mini-organer fungerer som et vindue ind i menneskeligt væv. De giver os mulighed for at teste idéer og behandlinger i meget realistiske modeller, som er langt mere præcise end traditionelle laboratoriemetoder,” forklarer postdoc Naveen Kumar Nirchal, medforfatter på studiet.

Seniorforsker Rajendra Kumar Gurumurthy tilføjer:

”Vores resultater viser, at det er afgørende med en mangfoldighed af epitelceller. Hver type har sin egen rolle i at beskytte livmoderhalsen og forhindre infektioner i at sprede sig til de øvre forplantningsorganer.”

-------

FAKTA & PERSPEKTIVER

Kønssygdomme rammer over en milliard mennesker globalt og øger risikoen for graviditetskomplikationer, infertilitet og kræft. Denne nye forskning giver håb for bedre forebyggelse og behandling.

Livmoderhalsen består af to forskellige epitelområder: ectocervix (skællaget epitel) og endocervix (søjleepitel). Begge spiller en aktiv rolle i immunforsvaret. Studiet udfordrer den traditionelle opfattelse af epitelceller som passive og viser, at de er immunologisk aktive og specialiserede. Indsigterne kan ændre vores forståelse af slimhindevæv – ikke kun i livmoderhalsen, men også i tarm, luftveje og urinveje.

Nøgleord

Kontakter

Lektor Cindrilla Chumduri
Aarhus Universitet, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Mail: cindrilla.chumduri@bce.au.dk
Tlf.: +45 2080 4229

Billeder

Grafisk illustration af et enkeltcellekort over livmoderhalsens væv. Den viser sammenligningen mellem væv og organoidcelletyper, hvordan infektioner påvirker cellerne, og hvordan interferon-responsen aktiveres i ikke-inficerede naboceller.
Grafisk illustration af et enkeltcellekort over livmoderhalsens væv. Den viser sammenligningen mellem væv og organoidcelletyper, hvordan infektioner påvirker cellerne, og hvordan interferon-responsen aktiveres i ikke-inficerede naboceller.
Chumduri Lab, Aarhus Universitet.
Download

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye