Klimastøtte er en gældsfælde: Rige lande tjener penge på klimahjælp

Fattige lande betaler lige nu mere tilbage til rige lande i klimafinansieringslån, end de rent faktisk modtager – for hver 5. dollars de får, betaler de 7 dollars tilbage. 

Det viser en ny rapport ’Climate Finance Shadow Report 2025’, som Oxfam og CARE har udgivet i dag. Rige lande er forpligtede til at hjælpe verdens fattigste lande med at håndtere klimaproblemet, men i virkeligheden er næsten to tredjedele af klimafinansieringen lån fra det globale nord til det globale syd, og ofte gives lånene på markedsvilkår.  

Det resulterer i en klimakriseprofit til gavn for rige lande, og det forværrer gældsbyrden og hæmmer reel klimahandling i de lande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, mener Oxfam Danmark. 

”Det er overraskende, at det globale syd skal betale mere tilbage, end de rent faktisk får. Det betyder, at de fattige lande får en voksende gæld for en krise, de ikke selv har forårsaget, og det fastholder dem i en gældsspiral, de får svært ved at bryde. Ultimativt betyder det også, at vi får sværere ved at finansiere den grønne omstilling,” siger Mads Busck, der er klimapolitisk rådgiver i Oxfam Danmark.  

I 2022 modtog lande i det globale syd omkring 394 mia. kroner i klimafinansieringslån, som ifølge rapporten forventes at føre til tilbagebetalinger på op mod 560 mia. kroner – en gevinst på 42 % for långiverne. Det sker samtidig med, at konsekvenserne af fossildrevne klimakatastrofer intensiveres i det globale syd.  

Rapporten peger også på, at nedskæringer i USA og en række andre rige lande betyder, at der er stor risiko for et fald i den samlede internationale klimafinansiering i de kommende år. Det er helt uholdbart, mener John Nordbo, der er senior klimarådgiver hos CARE Danmark. 

“Rige lande svigter på klimafinansiering. De har ikke engang en plan for at leve op til deres løfter fra COP29 sidste år om at skrue op for klimabistanden. Tværtimod ser vi, at mange rige lande skærer i bistanden og lader de fattigste betale prisen – nogle gange med deres liv,” siger han og tilføjer, at selv ikke Danmark har lavet en plan for at leve op til beslutningen om at øge klimabistanden.  

Oxfam Danmark og CARE opfordrer konkret den danske regering til at afsætte 300 mio. kroner i ekstra støtte til fonden for klimaskabte tab og skader og samtidig presse på for at få sat en stopper de rige landes klimakriseprofit, når verdens lande mødes til COP30 i Brasilien til november.    

”Det er positivt, at Danmark allerede giver en stor del af klimabistanden som støtte, men vi håber, at regeringen vil bruge COP30 på at presse på for at få resten af EU med,” siger Mads Busck, klimapolitisk rådgiver i Oxfam Danmark.   

“På COP30 vil man kunne konstatere, at klimaplanerne fra verdens lande ikke er tilstrækkeligt ambitiøse til at nå målet om at holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader. Det er et kæmpe problem, som der skal handles på. Èt af de helt centrale værktøjer er, at de rige lande begynder at leve op til deres forpligtelser om at give mere klimabistand,” siger John Nordbo, der er senior klimarådgiver hos CARE Danmark.