Forskere: Tech-giganter omformer krigens logik

Da russiske tropper krydsede grænsen til Ukraine i februar 2022, var det ikke kun soldater og missiler, der blev mobiliseret. Bag kulisserne spillede amerikanske techgiganter som Amazon, Microsoft og SpaceX en afgørende rolle i at holde Ukraines digitale infrastruktur i live – og dermed landets evne til at føre krig.

Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, hvordan digitale infrastrukturer ikke blot er tekniske hjælpemidler, men aktivt omformer forholdet mellem stater og private virksomheder.

“Vi har kortlagt, hvordan Big Techs digitale infrastrukturer ikke bare understøtter statslige funktioner – de er med til at definere, hvad det vil sige at være en stat i krig,” siger Tobias Liebetrau, lektor ved Institut for Statskundskab.

Clouden som skjold

I studiet har forskerne undersøgt, hvordan cloud-lagring, satellitkommunikation og cybersikkerhed medierer relationen mellem stater og Big Tech – ikke mindst i krigshærgede Ukraine.

”Da russiske missiler ramte ukrainske ministerier, var landets data allerede flyttet til skyen. Amazon og Microsoft havde i dagene op til invasionen hjulpet med at overføre enorme mængder af statslige data til sikre datacentre i Europa,” forklarer Tobias Liebetrau.

Ukraines vicepremierminister, Mykhailo Federov, konstaterede ved den lejlighed, at “Clouden ikke kan bombes”, og at “Amazon gjorde os mere modstandsdygtige.” Ifølge Tobias Liebetrau er clouden dog ikke bare en teknisk løsning – den er politisk.

”Ved at placere data i NATO-lande, blev Ukraines digitale infrastruktur indirekte beskyttet af alliancens afskrækkelsesstrategi. Det skaber nye former for digital suverænitet, hvor statens kernefunktioner kun kan opretholdes gennem private infrastrukturer,” siger han.

Satellitter med selektiv dækning

Et andet eksempel finder forskerne i SpaceX’s Starlink-satellitter. Disse sikrede Ukraines kommunikation på slagmarken – indtil Elon Musk valgte at slukke for dækningen over Krim. Musk ønskede efter eget udsagn at forhindre en “mini-Pearl Harbor”, som kunne udløse russisk atomeskalering.

“Det er et eksempel på, hvordan CEO’s med adgang til kritisk infrastruktur kan træffe geostrategiske beslutninger uden statslig kontrol,” forklarer Tobias Liebetrau og uddyber:

”Det viser, hvordan grænsen mellem kontraktlig forpligtelse og moralsk ansvar bliver flydende, når private aktører får direkte indflydelse på krigsførelse.”

Microsoft som krigens sandhedsvidne

Også Microsoft spiller en central rolle i Ukraine. Med ekspertise inden for cybersikkerhed er virksomheden en autoritativ kilde til viden om russiske cyberangreb. Microsofts rapporter bliver citeret af både efterretningstjenester og EU-institutioner – og bruges som grundlag for politiske beslutninger.

“Microsoft er ikke bare en leverandør af sikkerhed – de er med til at definere, hvad truslen er. Det giver dem en fortolkningsmagt, som stater bliver afhængige af,” vurderer Tobias Liebetrau.

Denne afhængighed kan skabe konkurrence mellem allierede stater, som i krisetider må kæmpe om Microsofts opmærksomhed og ressourcer, påpeger han og opsummerer:

“Vi skal ikke længere spørge, om stater mister magt til Big Tech. Vi skal spørge, hvordan magt og ansvar bliver delt og forhandlet gennem de infrastrukturer, der binder dem sammen.”

Studiet, som hedder ”Infrastructuring public-private relations: Big Tech, the Ukraine War and implications to security governance”, har Tobias Liebetrau forfattet sammen med Jeppe T. Jacobsen, Nationalt Forsvarsteknologisk Center.

Studiet er publiceret i tidsskriftet European Journal of International Relations og kan læses her.