Varsel om vindstød af stormstyrke og risiko for kraftig regn: Her er 5 gode råd til boligejere
2.10.2025 17:31:04 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse
Weekendens vejr er en påmindelse om, at boligejere gør klogt i at forberede hus og have på efteråret, lyder det fra Nordens største forsikringsselskab, If.

Et stormlavtryk har kurs mod Danmark, og DMI har udsendt varsel om vindstød af stormstyrke. Desuden er der risiko for kraftig regn i store dele af landet.
Nordjylland ventes i løbet af weekenden at få mest vind, men også resten af landet kan forvente blæsende forhold. Samtidig kan der lørdag ifølge DMI lokalt falde mellem 25 og 35 mm regn på seks timer i hele landet – med undtagelse af Bornholm.
”Det er derfor nu en god idé at gå en tur rundt om huset og tjekke, om tagsten sidder fast, om træer har grene, der bør beskæres, og om havemøbler og trampoliner står sikkert. Samtidig bør man sikre, at tagrender og afløb ikke er tilstoppede, så vandet kan løbe frit væk,” siger Helene Ibsen, boligchef i If.
Ifs erfaring er, at mange skader kan undgås med simple tiltag.
“Stormsæsonen i Danmark løber fra oktober til marts, og selvom det ikke nødvendigvis bliver storm i weekenden, er årstiden og udsigten til blæsende og vådt vejr en påmindelse om at sikre både hus og have,” siger Helene Ibsen.
5 gode råd før blæsevejr og kraftig regn
- Fastgør eller fjern løse genstande: Havemøbler, grill, parasoller og trampoliner bør enten sættes ind eller fastgøres forsvarligt.
- Tjek tag og tagrender: Løse tagsten og fyldte tagrender kan give problemer i blæsevejr og ved kraftig regn.
- Beskær træer og buske: Fjern døde grene og beskær træer, der står tæt på bygninger eller parkeringspladser.
- Sikring af hegn: Sørg for, at konstruktioner som hegn er stabile og godt forankrede.
- Parkér med omtanke: Stil bilen væk fra store træer og løse konstruktioner, hvis det er muligt.
Nøgleord
Kontakter
Søren Martin OlsenPressechef
Tlf:25456575smo@topdanmark.dkJonas IngvardsenPresserådgiver
Tlf:40941601jmw@topdanmark.dkBilleder

If – Nordens største forsikringsselskab
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Trods lovkrav: Næsten hver anden tilskadekommen på el-løbehjul kørte uden hjelm24.10.2026 07:54:21 CEST | Pressemeddelelse
Blandt de 18-24-årige tilskadekomne kørte næsten otte ud af ti uden hjelm.
If bliver nyt brand for Topdanmarks privat- og erhvervskunder6.10.2026 10:25:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra 24. november skifter Topdanmark brand til If for privat- og erhvervskunder. Priser og dækninger ændrer sig ikke i forbindelse med skiftet.
If samler sundhed i ét selskab: Skal styrke tilbuddet til kunderne5.10.2026 10:09:33 CEST | Pressemeddelelse
If bringer sin sundhedsforretning i Danmark, Norge og Sverige sammen i ét selskab: Oona Health, som er ejet af If. Målet er at bruge erfaringerne fra de tre lande til at udvikle sundhedsløsninger og hjælpe flere kunder før, under og efter sygdom.
Flere danskere påkører dyr - nu starter højsæson3.10.2026 11:24:19 CEST | Pressemeddelelse
En dyrepåkørsel kan få alvorlige konsekvenser for både dyr, bil og fører. Nu går landets bilister ind i årets mest risikofyldte periode, og Region Midtjylland topper statistikken, viser tal fra If.
Flere fodgængere og cyklister i hovedstadsområdet ender på skadestuen17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere eldrevne køretøjer og større trængsel kan være med til at drive udviklingen, vurderer If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum