Borgerne i Tønder Kommune skaber selv et rigt kulturliv
2.10.2025 15:33:03 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
En ny rapport viser, at kulturen i Tønder Kommune står stærkt takket være borgernes frivillige engagement. Undersøgelsen peger samtidig på, at kulturen spiller en vigtig rolle for både sundhed, fællesskab og bosætning.

Kulturen i Tønder Kommune bliver båret frem af dem, den er til for: Borgerne. Det er tydeligt i en ny rapport, som tager temperaturen på kommunens kulturliv. Her viser tallene, at mange borgere ikke blot deltager i kulturlivet, men også skaber det selv gennem en stærk frivillig indsats.
Undersøgelsen, som er foretaget af Kulturens Analyseinstitut, bygger blandt andet på svar fra knap 2.500 borgere over 15 år og er den mest omfattende af sin slags i Tønder Kommune. Den dækker både biografer, biblioteker, musik, scenekunst, museer og billedkunst.
Halvdelen af de adspurgte borgere svarer, at de er tilfredse med det kulturliv, kommunen har i dag. Og når det gælder de mest populære oplevelser, er det især Tønder Festival, Kloster Mærken og Motorfestivalen på Rømø, som trækker mange mennesker til.
”Nu har vi et solidt grundlag for at videreudvikle kulturlivet i Tønder Kommune. Jeg ser frem til det videre samarbejde med foreningslivet og de mange andre aktører på kulturområdet,” siger René Andersen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget. ”Rapporten giver nogle gode indikationer på, hvor vi er stærke, og hvor vi kan blive endnu bedre.”
Kulturen styrker fællesskab, sundhed og tilhørsforhold
Onsdag eftermiddag præsenterede direktør for Kulturens Analyseinstitut, Esben Danielsen, rapportens resultater for Kultur- og Fritidsudvalget. Han fremhæver, at kulturen i Tønder ikke kun lever på de faste scener, men i høj grad også i det frivillige engagement og de mange lokale aktører.
”Tønders kulturliv er bredt og båret af mange aktører. Især stikker den rytmiske musik, bibliotekerne og scenekunsten ud. Det giver et godt udgangspunkt for at øge sammenhængskraften lokalt, styrke bosætning og tilhørsforhold. Men det kræver, at flere af Tønders borgere inviteres endnu mere med i kulturlivet. Et endnu stærkere og tættere samarbejde imellem Tønders mange kulturaktører ligger oplagt lige for.”
Kulturlivet er en investering i mere end blot økonomi. Det er en investering i hele områdets livskraft. Det handler om børn og unges dannelse, om menneskers mentale og fysiske helbred og om at skabe rammer, som gør det attraktivt at leve og blive boende i kommunen.
Sønderjysk kultursamarbejde på tværs
Undersøgelsen er en del af et fælles initiativ mellem Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg. Den viser, at borgerne gerne kører på kryds og tværs mellem kommunerne for at opleve kultur. En ting er fælles på tværs: Der er mange gode tilbud, men synligheden kunne være bedre.
Derfor inviteres kulturaktørerne til et fælles sønderjysk stormøde i foråret 2026, hvor rapporten for alle fire kommuner bliver præsenteret og brugt som afsæt for ny dialog og samarbejde. Datoen bliver meldt ud i marts.
Læs hele undersøgelsen her: Kulturanalyse
Nøgleord
Kontakter
René AndersenKommunalbestyrelsesmedlem, formand for Kultur og Fritidsudvalget
Tlf:22 30 42 76rea@toender.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Én indgang for virksomheder17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i Tønder Kommune skal have nemmere ved at finde vej ind i kommunen. Derfor etablerer Tønder Kommune nu et nyt erhvervsteam, som skal være én samlet indgang for virksomheder, der skal sikres overblik og en fast kontakt gennem deres sag.
Rådhuset flager på halv for Torben Lindbæk-Larsen12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har mistet fagchef for Pleje og Omsorg, Torben Lindbæk-Larsen.
Terranor A/S overtager driftsopgaver i kommunen10.3.2026 09:49:10 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. april overtager entreprenørvirksomheden Terranor A/S en række kommunale driftsopgaver i Tønder Kommune, som hidtil har været varetaget af Arkil A/S.
Mindeord om Vagn Therkel Pedersen6.3.2026 12:56:40 CET | Pressemeddelelse
Borgmester Jørgen Popp Petersen, skriver på vegne af Tønder Kommune, følgende mindeord over Vagn Therkel Pedersen
Medaljevindere og frivillige ildsjæle søges – hvem skal have et særligt skulderklap?4.3.2026 14:24:51 CET | Pressemeddelelse
Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum søger prismodtagere til årets store prisfest inden for foreningslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum