Stor interesse for ny TCO-beregner til el-lastbiler
3.10.2025 05:30:00 CEST | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse
Kun en måned efter at Drivkraft Danmark lancerede en ny TCO-beregner i samarbejde med COWI på vidensportalen eltiltrucks.dk, har mere end 150 virksomheder og øvrige aktører i transportbranchen allerede downloadet værktøjet.

Kun en måned efter at Drivkraft Danmark lancerede en ny TCO-beregner i samarbejde med COWI på vidensportalen eltiltrucks.dk, har mere end 150 virksomheder og øvrige aktører i transportbranchen allerede downloadet værktøjet.
Beregneren giver vognmænd og transportfirmaer et klart billede af de samlede omkostninger ved el-lastbiler sammenlignet med diesel. Den hjælper med at vurdere, hvornår og hvordan det kan betale sig at investere i en eller flere el-lastbiler – og interessen viser, at det grønne skifte for alvor er på vej ind i branchen.
”Vi er ret begejstrede over, at vi allerede ser så mange bruge beregneren. Det er både store og små virksomheder, og et par enkelte udenlandske aktører har også taget værktøjet i brug. Det viser tydeligt, at flere vognmænd får øjnene op for el-lastbiler og samtidig kan se en forretning, der kan hænge sammen, hvis flåden i stigende grad kommer på el,” udtaler Gent Grinvalds, ansvarlig for e-mobilitet hos Drivkraft Danmark.
Han peger samtidig på, at udviklingen i markedet går stærkt i en positiv retning i kraft af, at lastbilerne bliver billigere og teknologien bedre:
”De faldende priser på elektriske lastbiler, længere rækkevidde, udviklingen i elpriserne og ændringer i vejafgifterne gør el-lastbiler mere attraktive. Det er helt afgørende, at flere vognmænd begynder at se el som et muligt valg, når de skal investere i deres næste lastbil. Vi håber, at værktøjet kan hjælpe de mindre vognmænd til også tage springet til el,” siger Gent Grinvalds.
Lanceringen af TCO-beregneren faldt sammen med åbningen af Vejdirektoratets grønne støttepulje til el-lastbiler, som blev lanceret den 3. september. Der åbner ny pulje igen i februar 2026 med 102,3 mio. kroner. Kombinationen af økonomisk støtte og et praktisk beslutningsværktøj giver transportvirksomheder endnu bedre mulighed for at se perspektiverne i at få el-lastbiler ind i flåden.
Alle danske vognmænd og øvrige interesserede kan få gratis adgang til beregneren via vidensportalen El til trucks: https://eltiltrucks.dk/totale-omkostninger-tco
Kontakter
Gent GrinvaldsAnsvarlig for e-mobilitet
Tlf:+ 45 48 80 74 04gg@drivkraftdanmark.dkBilleder













Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Bilvask på villavejen er gift for miljøet23.2.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Frosten er på retur og mange danskere glæder sig nu til en ren bil. Når bilen skal vaskes, er det vigtigt for miljøet, at vi ikke vasker den hjemme på villavejen. En ny undersøgelse fra Drivkraft Danmark viser, at omkring en tredjedel af danske bilejere stadig vasker bilen hjemme, hvilket resulterer i, at over en halv milliard liter urenset vaskevand hvert år ender i naturen!
Ladeoperatører ramt af ny bølge af kabeltyverier4.2.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
På blot syv dage er mindst 17 ladestationer i Jylland blevet ramt af kabeltyverier, hvor mere end 65 kabler til lynladere er blevet stjålet af ukendte gerningsmænd.
Drivkraft Danmark udvider med endnu en fagekspert på e-mobilitet15.1.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark udvider sekretariatet med endnu en kapacitet til at understøtte medlemmers omstilling af transporten.
Benzinselskaberne implementerer live-priser i rekordfart – elbilisterne må fortsat vente6.1.2026 10:06:13 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye krav om større gennemsigtighed på benzin- og dieselmarkedet er nu fuldt implementeret. Men danske elbilister må fortsat navigere i et uigennemskueligt marked præget af dyre abonnementer og manglende konkurrence.
Undgå kø i juleferien: Tjek de mange lynladere med nem kortbetaling og uden abonnement18.12.2025 10:57:00 CET | Pressemeddelelse
Hjem til jul i elbilen? Så er der er risiko for kø ved bestemte ladestandere, især hvis du kører med et all-inclusive abonnement. Men der er oftest masser af muligheder for opladning lige overfor din vante lader - tilmed med nem kortbetaling, lynopladning og god kaffe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum