Unge vil gerne opleve mere kultur. Men de mangler nogen at følges med

Kulturens Analyseinstitut har gennemført 14 kulturprofiler af danske kommuner. Formålet er at kortlægge borgernes forbrug, ønsker og tilfredshed med de kulturtilbud, der findes i deres kommune. Og her viser sig et tydeligt mønster på tværs af landets kommuner:

Hele 20 procent af de unge mellem 15-29 år vil gerne forbruge flere kulturtilbud, men de mangler nogen at gøre det sammen med.

”Når vi spørger borgerne, hvad der skal til for, at de øger kulturforbruget, så skiller den unge gruppe sig markant ud. Hele 20 procent angiver, at hvis forbruget skal op, skal de have nogen at følges med. For de voksne over 45 år er tallet ned på 6-7 procent”, fortæller senioranalytiker Gitte Thulstrup

De helt unge er samtidig den gruppe, der mindst tilfredse med kulturtilbuddene i deres kommune, hvor de ældste er mest tilfredse.

”Noget tyder på, at kommunerne ikke har blik for, hvad der er relevant for de unge – og hvordan man aktiverer dem. Men man underservicerer en vigtig borgergruppe, hvis man overser de unge. Og vi ved fra andre undersøgelser, at kultur kan spille en stor rolle for unges trivsel og deres oplevelse af at være en del af et fællesskab. Derudover skal man også huske, at mange i den unge gruppe er borgere, der stemmer og betaler skat. ”, siger Gitte Thulstrup.

De unge bliver ikke repræsenteret 

Simon Skytte, der er bestyrelsesleder i foreningen UngKult, der arbejder med kulturelt iværksætteri, kan godt genkende billedet af, unge holder sig tilbage fra kulturaktiviteter, hvis de skal gøre det alene. Han peger på, at beslutningstagerne i kommunen måske ikke er opmærksomme på, hvor vigtig sam-oplevelsen er for unge, og at det kan være en forklaring:

“Vi ved, at +1 billetter fungerer godt til den unge målgruppe. Den unge får lov at tage en ven med gratis, og det gør det nogle gange nemmere at få en ledsager med. Frivillighed og deltagelse kan også være en oplagt invitation til at bruge kulturtilbuddene. Initiativer som Teateranmelderiet og HÅB på Kunsthal Vrå er med til at åbne kulturinstitutionernes døre for unge, der måske ellers ikke ville være kommet, fordi de skulle være kommet alene”, siger Simon Skytte.

Samtidig er det hans oplevelse, at unge er meget afhængige af andre unges bekræftelse. At opsøge kulturaktiviteter alene er ganske enkelt pinligt. Derfor er det nødvendigt at tilrettelægge kulturtilbud, så de både i indhold og adgang tilgodeser unges præferencer:

”Det lyder skørt, men for mange unge er det vigtigere, hvad andre mener om dem, end hvad de selv får ud af at se et teaterstykke eller gå på museum. Følelsen af at være udenfor er meget stærkere end en fed kulturoplevelse”, siger han.

Om kulturprofilerne 

Med en Kulturprofil kortlægges en kommunes kulturtilbud, borgernes forbrug samt potentialet i kulturelle fællesskaber og deltagelse.

En betydelig del af kortlægningen kommer fra kvantitative analyser. Den kvantitative analyse samler ny data fra borgerne på spørgsmål om deres brug af kulturtilbud. Data indsamles typisk blandt 1.500 – 2.000 borgere i en periode på 2-3 uger.

Der er gennemført 14 kulturprofiler pr 1. oktober 2025, og seks mere er under udarbejdelse. Se flere indsigter fra kulturprofilerne i det vedhæftede kompendium. 

Kontakt os gerne for særlige ønsker til datatræk.