Nyt redskab i boligsøgningen: Se salgspriser lokalt på Boligsidens nye priskort
3.10.2025 09:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse
Boligsiden kan i dag præsentere et nyt redskab i boligsøgningen, som giver dig et hurtigt og visuelt overblik over de lokale salgspriser for alle boligtyper helt ned på enkelte postnumre og sogne.

Hvad koster boligerne i det område, hvor du søger bolig?
Det er et ofte stillet spørgsmål blandt boligkøbere, og i dag præsenterer Boligsiden et nyt redskab, der hurtigt og enkelt giver svar på netop det spørgsmål.
Boligsidens nye priskort giver nemlig et hidtil uset indblik i de gennemsnitlige salgspriser for både huse, lejligheder og sommerhuse på lokalt niveau.
Som boligsøgende kan du klikke dig ind på priskortet og se, hvad den gennemsnitlige salgspris er for den enkelte boligtype i området – både for kommuner, postnumre og de enkelte sogne.
”Boligsiden har længe opgjort salgspriser på kommuneniveau, som har gjort prisudviklingen transparent for alle boliginteresserede. Men nu tager vi skridtet videre og gør den aktuelle statistik endnu mere lokal, alt imens den visuelle præsentation på priskortet hurtigt giver dig indblik i salgspriserne,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
Få indblik i prisniveauet netop nu
Du finder det nye priskort på Boligsidens statistikside, hvor Markedsstatistikken i forvejen er tilgængelig. Kortet ligger lige under grafen for prisstatistikken.
Med tilføjelsen af priskortet får du ikke kun grafen for prisudviklingen vist, men du kan nu visuelt se hvor i landet, du vil undersøge prisudviklingen nærmere og ved hjælp af zoom-funktionen indkredse din søgning.
”Det gør det nemt at sammenligne prisniveauerne i for eksempel naboområder, ligesom du hurtigt kan afkode, hvilket område, der passer til dit boligbudget. Herefter kan du så intensivere boligsøgningen i det geografiske område ud fra dine øvrige ønsker til din kommende bolig,” siger Birgit Daetz.
Som udgangspunkt er data i priskortet beregnet efter samme princip som Boligsidens Markedsindeks, men der er en væsentlig forskel, som er vigtig at være opmærksom på i boligsøgningen.
”Når vi ser på salgspriserne i sogne, indskrænker vi det geografiske område, som vi undersøger salgspriserne i, og dermed er antallet af bolighandler også færre. Det indebærer en større statistisk usikkerhed, og det skal man selvfølgelig være opmærksom på, når man kigger i et område, hvor antallet af bolighandler er begrænset,” forklarer Birgit Daetz og tilføjer:
”Derfor vil man nogle steder få beskeden, at datagrundlaget er begrænset. Det betyder, at man kan betragte prisudviklingen som en indikator, men der kan forekomme store udsving alt afhængig af hvilke boliger, der er solgt i området.”
Prøv Boligsidens nye priskort på Boligsidens Markedsindeks.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om Boligsidens nye priskort, kontakt:
Kasper Fredløv SonbergTeamleder Data & DatakvalitetBoligsiden A/S
Tlf:28343507kfs@boligsiden.dkHvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Budkrig i Aarhus: Hver tredje lejlighed sælges på overbud17.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lejlighedsmarkedet i Aarhus Kommune er glohedt, og nye tal fra Boligsiden viser, at køberne er ivrige efter at sikre sig handlen. 33 procent af lejlighederne i Aarhus blev i marts solgt på overbud.
Højt tempo i boligsalget: Flere solgte lejligheder og sommerhuse16.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for marts, og dermed hele 1. kvartal 2026, viser et stigende salg af både lejligheder og sommerhuse, imens salget af huse holder det høje niveau fra sidste år.
Sommerhuspriserne runder for første gang 25.000 kr. pr. kvm.9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at sommerhuspriserne fortsætter op, og de har for første gang krydset 25.000 kr. pr. kvm. Særligt i tre landsdele er der fart på prisudviklingen.
Nye tal: Forårsboost i udbuddet af alle boligtyper3.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo april viser en stigning i antallet af boliger til salg den seneste måned. Det gælder for både huse, lejligheder og sommerhuse. Fælles er dog også, at udbuddet fortsat er væsentlig lavere end på samme tidspunkt sidste år.
Lejlighedssalget tager endnu en andenplads i februar19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for februar viser, at der blev solgt 1.761 ejerlejligheder i februar. Det er et februar-resultat, der kun er overgået én gang tidligere i Boligsidens statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum