Mybanker

Fortsat rekordlave boliglånsrenter i bankerne i september

Del

Mybankers rentestatistik for september 2025

Bankerne holdt renterne på både bolig- og andelsboliglån uændrede i september. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.

Bankerne holdt renterne på både bolig- og andelsboliglån uændrede i september. Det viser Mybankers rentestatistik, der opgør de renter, bankkunder får tilbudt af bankerne gennem Mybankers portal.

De gennemsnitlige tilbudte renter på andelsboliglån lå i september på 3,7 pct., mens gennemsnitsrenten på boliglån (den såkaldte efterfinansiering) lå på 3,9 pct. Boliglånsrenten forbliver således på det laveste niveau, den har været på i statistikkens historie, der går tilbage til 2019.

Bankerne tilbyder fortsat renter på boliglån, der er lige så lave som før inflations- og rentestigningerne tilbage i 2022. Det til trods for, at Nationalbankens renter fortsat er 2,35 procentpoint højere end dengang”, siger Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.

Købte man en ejerbolig til 4 mio. kr. i september og finansierede de 15 pct. af købet med et boliglån, sparer man ca. 16.200 kr. årligt før skat sammenlignet med at have købt en bolig til samme pris i februar 2024, hvor renten toppede.

Der er ikke udsigt til store ændringer i ECB’s eller Nationalbankens renter fremover, og derfor forventer jeg heller ikke store ændringer i bankernes renter. Men bankerne følger ikke Nationalbankens renter slavisk, så derfor kan jeg jo bliver overrasket”, siger Jens Hjarsbech.

 

Forskellen på laveste og højeste tilbudte renter steg i september

Den gennemsnitlige rente dækker over forskelle på de højeste og laveste renter på lån, som Mybankers brugere er blevet tilbudt af bankerne. I september steg den gennemsnitlige forskel særligt for boliglån. For boliglån lød den gennemsnitlige forskel på 0,6 procentpoint og for andelsboliglån lød den på 0,4 procentpoint.

Dette er dog et gennemsnit over alle ansøgninger. Nogle brugere har oplevet forskelle på de højeste og laveste tilbudte boliglånsrenter på ca. 3 procentpoint og på omkring 2 procentpoint for andelsboligrenter i september.

Køber man en ejerbolig til 4 mio. kr. og finansierer 15 pct. med banklån, betyder en renteforskel på 3 procentpoint en mulig besparelse på hele 18.000 kr. før skat i lånets første år.

Det er bestemt ikke ligegyldigt hvilken bank, man låner penge i. Der kan være store forskelle på de vilkår, de forskellige banker tilbyder kunderne, og derfor er det vigtigt at undersøge markedet – særligt hvis man har store lån til fx en ejer- eller andelsbolig”, siger Jens Hjarsbech.

 

Bag tallene

Mybankers rentestatistik bygger på de renter, brugere af bankportalen Mybanker får tilbudt af bankerne, når de indsender en ansøgning gennem Mybanker. Hver bruger modtager tilbud fra op til fem banker. Ikke alle ansøgninger ender med et skift til et af de tilbydende banker, og det er ikke altid, brugerne vælger de laveste renter. Derfor er rentestatistikken ikke et udtryk for brugernes nye rente i bankerne, men de renter, bankerne tilbyder potentielt nye kunder.
Bankerne sætter bl.a. deres renter på baggrund af kundernes individuelle forhold som fx aktiver, gæld, indkomst, lånebehov mv. Derfor er den gennemsnitlige rente ikke et udtryk for den rente, alle bankkunder bliver tilbudt.
Rentestatistikken dækker over flere tusinde tilbud fra bankerne hver måned til privatpersoner i Danmark. Rentetilbuddene kommer fra Mybankers partnerbanker, der tæller både små, mellemstore og store banker.
Renten er opgjort som den effektive årlige rente.
Andelsboliglån er banklån med sikkerhed i en andelsbolig. Boliglån er banklån med sikkerhed i en ejerbolig eller fritidsbolig. Det omfatter ikke prioritetslån eller ”realkreditlignende banklån” men derimod de boliglån, en boligejer eller -køber vil have i banken ud over realkreditlånet (såkaldt efterfinansiering).
Nationalbanken offentliggør også en månedlig statistik for bankernes renter på lån til boligformål, der dog ikke kan opdeles på boliglån og andelsboliglån. Nationalbankens statistik indeholder også prioritetslån og andre realkreditlignende banklån, hvorfor renten ofte vil være lavere end i Mybankers rentestatistik, da renten på disse lån typisk er lavere.
Mybankers rentestatistik udkom første gang i begyndelsen af maj 2024 og udkommer fast 2. hverdag efter månedsafslutning.

Nøgleord

Kontakter

Jens HjarsbechCheføkonom i Mybanker

Analyser og indsigter i dansk økonomi og det danske bank-, bolig- og rentemarked

Tlf:+45 26 19 65 25jh@mybanker.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Om Mybanker

Mybanker er en bankplatform, der bygger bro mellem borger, samfund og banksektoren

Følg pressemeddelelser fra Mybanker

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mybanker

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye