Portræt- og havmaler udstiller i Gudenåhuset i Bjerringbro
Tove Lois Andreasen fra Vroue er oktober måneds udstiller i Gudenåhuset med en række landskabsmalerier, hovedsageligt med havmotiver, samt portrætter.

”Hvert menneske er unikt og det fascinerer mig. Jeg hører nogle mennesker sige, at de vælger at få et portræt malet, fordi de oplever en større distance til et malet portræt, end de oplever ved fotografier. Jeg tror det skyldes, at kunstnerens fortolkning kommer mellem portrættet og beskueren", fortæller Tove Lois Andreasen.
Om landskabsmalerierne siger hun: "Havet har rigtig mange ansigter og er i konstant bevægelse. Lyset ændrer sig konstant og dermed farverne. Det gør havmaleriet til en spændende udfordring”.
Vinder af førstepris og publikumspris
Tove Lois Andreasen modtog både kunstnernes 1. pris samt publikumsprisen ved Bjerringbro Kunstforenings censurerede udstilling, Bjerringbro Udstillingen 2023. Publikumsprisen var et nyt tiltag i 2023, hvor vinderen får mulighed for en måneds soloudstilling i Gudenåhuset.
Derfor præsenteres Tove Lois Andreasen nu i Gudenåhuset i hele oktober måned. Tove kalder sig selv for portræt- og havmaler og det er der en god grund til, vil man bemærke, når man bevæger sig rundt i udstillingen, som netop består af en række portrætter af kendte og ikke kendte personer, samt billeder af hav og vand.
Kæmpe vægmaleri i Frederiks
I Frederiks har Tove for nylig leveret et kæmpe udendørs vægmaleri på 2,60 x 23 meter, hvor temaet er byens udvikling fra de første kartoffeltyskere ca. 1759 til byen som den ser ud i dag. Værket blev bestilt af Alhede Borgerforening i 2024 og var færdigt i marts i år.
Tove Lois Andreasen er bosiddende i Vroue syd for Skive og har i oktober måned også en udstilling i Skive. Tove er autodidakt billedkunstner og har for alvor malet siden 2010. I 2019 og 20 har hun modtaget undervisning på Ranum Kunstskole, hvor hun bl.a. lærte nogle vigtige greb både i forhold til forståelse og håndtering af farve og teknik. Et langt liv med erfaringer fra mange forskellige opgaver og miljøer samt en stor portion nysgerrighed er kilden til de ting, hun laver.
Arrangør af udstillingen i Bjerringbro er Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek og Bjerringbro Kunstforening. Udstillingen kan ses til og med 31. oktober i åbningstiden: mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-18, torsdag og fredag kl. 10-17 samt lørdag kl. 10-13.
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
'En lille nisse rejste' - juleteater i Gudenåhuset25.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro inviterer Bjerringbro Bibliotek til juleteater for hele familien - mød den berejste nisse Gorm og se om den rette julestemning når at indfinde sig inden jul. Det er fredag d. 12. december
’Højtlæsning til kaffen’ på Bjerringbro Bibliotek24.11.2025 12:03:38 CET | Pressemeddelelse
Julen står for døren, og Bjerringbro Bibliotek inviterer d. 10. december til en hyggelig formiddag for voksne, hvor julehygge og gode historier er i centrum
Swingende julekoncerter med Viborg Big Band20.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Big Band stiller i stærkeste opstilling, når de d. 6. og 7. december inviterer til deres traditionsrige julekoncert på Hovedbiblioteket i Viborg og i Stoholm Fritids- og Kulturcenter. Kom og hør kendte juleklassikere, nye samt mere traditionelle arrangementer leveret med bandets sædvanlige energi og humør
Censureret udstilling i Gudenåhuset13.11.2025 16:45:59 CET | Pressemeddelelse
Den censurerede udstilling Bjerringbro Udstillingen 2025 åbner med fernisering søndag d. 16. november kl. 13-15. Der var åben censurering lørdag d. 8. november, hvor værker af 52 kunstnere blev udvalgt til udstillingen
Bogcafé på Bjerringbro Bibliotek13.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag d. 26. november inviterer Bjerringbro Bibliotek til en aften med hygge, gode bøger og samvær med andre læsere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


