Swingende julekoncerter med Viborg Big Band
Viborg Big Band stiller i stærkeste opstilling, når de d. 6. og 7. december inviterer til deres traditionsrige julekoncert på Hovedbiblioteket i Viborg og i Stoholm Fritids- og Kulturcenter. Kom og hør kendte juleklassikere, nye samt mere traditionelle arrangementer leveret med bandets sædvanlige energi og humør

Der er ikke garanti for sne til Viborg Big Bands julekoncerter, men for musikalitet, spilleglæde og en gæstesolist ud over det sædvanlige. Det er nemlig lykkedes at hente den internationalt kendte sangerinde Malene Mortensen til Viborg og Stoholm.
Malene Mortensen blev for alvor kendt af den brede offentlighed, da hun i 2002 vandt det danske melodigrandprix med sangen ”Vis mig hvem du er”.
Sidenhen har Malene udgivet talrige albums i eget navn sammen med nogle af Danmarks fremmeste jazzmusikere, ligesom hun har turneret i hele verden og givet mere end 1500 koncerter. Der er således tale om en enestående sangerinde, der er vokset op i en musikalsk familie, hvor både far og mor var musikere.
Julekoncerten med Viborg Big Band kan opleves på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg d. 6. december og igen i Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 7. december, begge dage kl. 14-16.
Der er fri entré til koncerterne og vi tør godt love, at publikum sendes hjem i musikalsk julestemning.
Kontakter
Anette Koue, Viborg Bibliotekerne
a6k@viborg.dk, 87873413
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
’Højtlæsning til kaffen’ på Hovedbiblioteket i Viborg21.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Læn dig tilbage og nyd en rolig og hyggelig formiddag med højtlæsning for voksne
Start ugen med glad morgensang - kom og syng med20.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Er du morgenfrisk og glad for at synge, så mød op til morgensang på Hovedbiblioteket i Viborg
Højtlæsning til kaffen på Bjerringbro Bibliotek14.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkommen til en hyggelig formiddag med højtlæsning for voksne d. 28. januar
Foredrag om forfatter Édouard Louis på Hovedbiblioteket i Viborg13.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Steen Bille fortæller om den anmelderroste, franske Édouard Louis’ forfatterskab
Keramikudstilling i Gudenåhuset12.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Keramiker Trine Toft fra Stoholm er årets første udstiller i Gudenåhuset i Bjerringbro
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

