Dansk Padel Forbund optaget i DIF
3.10.2025 19:47:26 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Den 1. januar 2026 bliver Dansk Padel Forbund officielt optaget som det 63. forbund i Danmarks Idrætsforbund (DIF). Den historiske optagelse blev vedtaget af et stort flertal på DIF’s årlige budgetmøde.

Den store danske idrætsfamilie i DIF kan se frem til endnu et medlem. På fredagens budgetmøde i Idrættens Hus blev det formelt besluttet, at Dansk Padel Forbund (DPF) fra den 1. januar 2026 bliver optaget som et nyt og selvstændigt specialforbund.
DPF bliver det 63. forbund i DIF, og DIF-formand Hans Natorp glæder sig til at få det nye forbund med ombord.
”Der skal lyde et stort og varmt velkommen til Dansk Padel Forbund. Optagelsen er både et stykke dansk idrætshistorie og en anerkendelse af sporten, og jeg er rigtig glad for, at forbundet bliver en del af DIF-fællesskabet. Padel er på meget kort tid blevet en sport, som tusindvis af danskere har kastet sig over, og jeg ser frem til, at vi fra DIF’s side kan bidrage til den videre udvikling af sporten, og samtidig lade os inspirere af den nytænkning, som Dansk Padel Forbund står for,” siger Hans Natorp.
Med optagelsen flytter DPF ind i Idrættens Hus i Brøndby, og forbundet får også en strategiaftale med DIF, der sikrer større organisatorisk og økonomisk støtte.
Afgørende samarbejdsaftale
Hidtil har padel som aktivitet været en del af Dansk Tennis Forbund, som har haft den såkaldte aktivitetsgodkendelse. En samarbejdsaftale, der blev indgået i januar 2025, banede dog vejen for, at godkendelsen ikke længere skal ligge hos tennisforbundet, og dermed kan padelforbundet nu optages som et selvstændigt forbund.
"Det er helt fantastisk, at vi i Dansk Padel Forbund snart kan kalde os DIF-medlem, som har været et stort ønske for os i flere år, og at padel nu bliver anerkendt som en selvstændig idræt. Det giver os også de helt rigtige kort på hånden i forhold til at fortsætte den positive udvikling af dansk padel, og vi glæder os til sammen med Dansk Tennis Forbund og med sparring fra DIF at tage de næste træk i vores ambition om at gøre padel til en dansk folkesport,” siger Frederik Bentler formand i Dansk Padel Forbund.
Sidst, der blev optaget et nyt specialforbund i DIF, var den 1. januar 2018, hvor Surf & SUP blev en del af DIF.
Fakta om Dansk Padel Forbund:
• Stiftet i 2017
• Dansk Padel Forbunds medlemstal: 139 foreninger med i alt 29.097 foreningsmedlemmer.
• Dansk Padel Forbund organiserer også enkeltmedlemskaber, og dette tal er på 14.843 medlemmer.
• Læs mere på www.danskpadelforbund.dk
Foto: Lars Møller
(Til fri redaktionel brug)
Nøgleord
Kontakter
DIF: Britt Spangsberg, kommunikationschef, tlf. 2153 6144.
Dansk Padel Forbund: Tobias Schiøler, kommunikationsansvarlig. Tlf. 6112 7404.
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 09:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum