Vestsveriges bedste kanelbolle fundet lige til Kanelbullens dag
1.10.2025 10:04:49 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
Den 4. oktober dufter hele Sverige af nybagte kanelboller, når Kanelbullens dag fejres landet over. I Vestsverige går man et skridt videre og hylder den svenske fika-tradition ved at kåre Vestsveriges bedste kanelbolle.

– Kanelbollen er en ægte svensk klassiker, og i disse år ser vi, at både kanel- og kardemommeboller også vinder frem i danske bagerier. Vil man smage originalen, er der dog ingen vej udenom en tur til Sverige – og særligt til Vestsverige, hvor bage- og fikatraditionen står stærkt, siger Marie Linde, konstitueret direktør for Turistrådet Västsverige.
Konkurrencen, som Turistrådet Västsverige står bag, afgøres gennem en afstemning på Instagram, Facebook og på Turistrådets hjemmeside. Følgere har kunnet nominere og stemme på deres yndlingscafé eller bageri i Bohuslän, Västergötland og Dalsland – og være med til at bestemme, hvem der vinder prisen for områdets lækreste kanelbolle. Der er ikke en liste over nominerede, så de lokale kan sætte deres præg på hvilket bageri der vinder, og lokale gemte perler kan få en velfortjent pris som Vestsveriges bedste kanelbollebageri.
Vinderen får officielt besøg
30. september fik vinderen overrakt diplom og blomster ved et officielt besøg fra Turistrådet Västsverige. Konkurrencen er et årligt tilbagevendende indslag, der skal sætte fokus på Vestsveriges mange skjulte caféperler og den svenske fika-kultur.
Vinderen og de bedst placerede finalister i 2025:
Vinderen af Årets bedste kanelbolle: Brödfabriken i Jonsered
I Jonsereds gamle fabriksområde i Gøteborg ligger Brödfabriken, et håndværksbageri drevet af skuespilleren Eric Ericson. Brödfabriken indtager førstepladsen igen, ligesom i 2023. Her serveres surdejsbrød, smørrebrød, bagværk, god kaffe – og nu også Vestsveriges bedste kanelbolle.
Andenplads: Café Torgstallet i Ulricehamn
Midt i hjertet af Ulricehamn finder man Torgstallet, der var sidste års vinder, caféen nupper sølvet i år. En hyggelig café hvor klassiske bagværk møder hjemlig charme. Perfekt til en fika-pause under en tur i byen eller en gåtur langs søen.
Tredjeplads: Café på Klostret Karlsfors
Ved foden af Billingen ligger Café på Klostret, som byder på både historie, charme og bagværk, der smager ekstra godt i de stemningsfulde omgivelser. Caféen drives af mor og datter, der lægger vægt på håndværk og sæsonens råvarer.
Fjerdeplads: Me & the Goat i Gøteborg
Et kreativt cafékoncept midt i bydelen Majorna i Gøteborg, hvor gæsterne kan nyde smørrebrød, bagværk og kanelboller i en personlig og hyggelig atmosfære.
Femteplads: Styckens Bageri i Skärhamn
Styckens Bageri er Tjörns ældste bageri. Her bages brød og boller på klassisk vis, og duften af nybagt spreder sig helt ud til havnekajen.
Tidligere vindere af ”Vestsveriges bedste kanelbolle”
- 2024: Café Torgstallet, Ulricehamn
- 2023: Brödfabriken, Jonsered
Fakta
- Kanelbullens dag fejres den 4. oktober over hele Sverige.
- Fika er en central del af den svenske livsstil – et socialt pusterum med kaffe, bolle og samtale, mens man sidder ned og tager en pause.
- Kanelbullens dag blev indstiftet i 1999 af Hjemmebagningsrådet i anledning af deres 40-års jubilæum.
- Omkring ni millioner kanelbullar sælges på kanelbollens dag, og det er uden at tælle alle de hjemmebagte med.
- Næsten halvdelen af alle arbejdsgivere byder deres medarbejdere på kanelboller på denne dag.
- Seks ud af 10 svenskere menes at spise mindst én kanelbulle den 4. oktober.
Læs mere om Kanelbullens dag og fika-kulturen i Vestsverige her:
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge, forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Dalsland byder også på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern og Gøteborg, byder ligeledes på aktiviteter i naturen såsom cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her: www.vestsverige.dk
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder










Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Småland for familien: Madicken flytter ind i ny Junibacken i Astrid Lindgrens Verden20.5.2026 09:59:08 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får danske børnefamilier yderligere en anledning til at rejse til Småland. Den 19. juni åbner Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby et nyt Junibacken-område, hvor man nu kan træde direkte ind i fortællingerne om den modige og fantasifulde Madicken. Samtidig byder Småland på flere nye og anderledes familieoplevelser, fra eventyrskov og alpakaer til kreativ kunst og overnatning i tagtelte.
Gøteborg åbner nyt streetfood market ved vandet – inspireret af Reffen11.5.2026 11:09:10 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne tager på weekendtur til Gøteborg denne sommer, venter en ny destination ved kajkanten. Vassen Market åbner den sidste weekend i maj 2026 på det tidligere værftsområde på Lindholmen med ni madboder, fem barer, ølhal, musik og aktiviteter direkte ved vandet. Inspirationen kommer blandt andet fra Reffen i København.
Kongelig jubilæumssommer på Öland: Nye udstillinger åbner på Sollidens Slott4.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2026 markerer Sollidens Slott på Öland både kongeparrets guldbryllup, dronning Silvias 50 år som dronning og slottets 120-års jubilæum. Samtidig åbner fire sæsonaktuelle udstillinger i slotsparken, som giver danske besøgende en særlig anledning til at opleve den svenske kongefamilies sommerresidens.
Vestsveriges kultursommer 2026: Kunst, design og historiske jubilæer28.4.2026 13:19:10 CEST | Pressemeddelelse
Vestsverige markerer i 2026 en række kulturelle højdepunkter, hvor kunsten ikke kun opleves i museer og gallerier, men også i naturen tæt ved havet, i historiske miljøer og i mindre byer. Programmet spænder fra internationalt anerkendte kunstnere til designhistorie og nye kulturdestinationer. Skulpturparken Pilane fejrer 20 år, og en af Europas ældste porcelænsproducenter Rörstrand fejrer 300 år. Dertil er der kunstudstillinger på en isoleret fyrtårnsø i den yderste skærgård og et væld af andre kulturelle oplevelser, som åbner sæsonen fra maj.
Dalarna satser på danske gæster året rundt med nyt fjeldhotel20.4.2026 09:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Den svenske region Dalarna vil styrke sin position som helårsdestination med et nyt premiumhotel tæt på Idre, der i forvejen er en kendt vinterfavorit blandt danske skiløbere. I lufthavnen Scandinavian Mountains Airport er der stigende international trafik og Dalarna byder også på nye oplevelser inden for natur, kultur og gastronomi. Målet er at gøre regionen mere attraktiv også for danske gæster uden for skisæsonen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum