VOX – nyt fælles civilsamfundshus på Lyngbyvej i København
1.10.2025 07:00:00 CEST | Dansk Flygtningehjælp | Pressemeddelelse
12 civilsamfundsorganisationer flytter i disse dage ind i VOX – et nyt flerbrugerhus på Lyngbyvej 100, som bliver samlingspunkt for både nationale og internationale civilsamfundsorganisationer. VOX skal danne rammen om et levende og bæredygtigt arbejdsmiljø for op mod 800 medarbejdere.

Navnet VOX – latin for “stemme” – symboliserer de mange forskellige stemmer og perspektiver, der nu får plads i DMI’s gamle hovedkvarter på Lyngbyvej, lige ved siden af Ryparken station. Ambitionen er at skabe et stærkt fællesskab, hvor både professionelle og frivillige fra de foreløbigt 12 organisationer kan arbejde side om side i moderne og inspirerende rammer.
”Vi er alle begejstrede for at flytte ind i de nyrenoverede bygninger og tage egne og fælles faciliteter i brug. VOX giver os mulighed for at udnytte kvadratmeterne bedst muligt og skabe synergier på tværs af organisationerne. Vi får bedre faciliteter, fordi vi kan udnytte, at vi er mange lejere om fællesområder som for eksempel kantine og reception. Og så kan vi samtidig tilbyde vores medarbejdere et godt og inspirerende arbejdsmiljø,” siger Saga Wenden, bestyrelsesformand for lejerforeningen VOX og HR-chef i Dansk Flygtningehjælp.
De sidste lejere er flyttet ind den 1. oktober, og alle skal nu finde sig til rette i de nye rammer.
VOX har til huse på Lyngbvej 100, 2100 København Ø, og består af fire bygninger på i alt 12.000 m², der omkranser et grønt gårdrum. Lejerne har deres egne kontorområder mens fællesfaciliteterne inkluderer kantine, mødelokaler, værkstedsområde, fitnessrum og grønne udearealer. Bygningerne, som tidligere husede DMI, er opført i 1940 som tekstilfabrik for Hæren, og har netop gennemgået en omfattende renovering, hvor bæredygtighed har været et fælles mål for både lejere og bygherre. Ejendommen ejes af KIRKBI.
VOX er stadig åben for flere lejere, også ikke-NGO’er, der deler visionen om et stærkt, bæredygtigt og samarbejdsorienteret fællesskab.
VOX består i øjeblikket af:
Amnesty International Danmark · DACAAR · DFUNK · DRC Dansk Flygtningehjælp · EuroMed Rights · FN-forbundet · Globalt Fokus · Greenpeace · International Media Support (IMS) · ISOBRO · Oxfam Danmark · Verdens Skove
Kontakter
For information om VOX lejerforening: Saga Wenden, saga.wenden@drc.ngo
For information om de resterende lejemål: Martin Østengaard, Director and Head of Office Leasing, Colliers, martin.ostengaard@colliers.com, Mobile: +45 20 40 02 55
Følg pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Ny rapport: Konflikter og vold mod civile vil tvinge 4,2 mio. på flugt de næste to år16.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En forventet stigning i antallet af fordrevne frem mod 2027 vil presse et allerede svækket internationalt humanitært system
Efter fire år med krig i Ukraine bliver de humanitære behov stadig mere komplekse24.2.2026 11:43:46 CET | Pressemeddelelse
Som krigen i Ukraine går ind i sit femte år, bliver de humanitære behov i hele landet stadig mere omfattende - især i lokalsamfund langs frontlinjen, hvor civile fortsat er udsat for daglige beskydninger og droneangreb, og vigtig infrastruktur bliver ødelagt.
Håb for liv: Våbenhvilen i Gaza må ikke bryde sammen igen10.10.2025 15:28:57 CEST | Pressemeddelelse
Meddelelsen om en ny våbenhvile mellem Israel og Hamas er et øjebliks lettelse efter to år med ubønhørlig ødelæggelse, belejring og sult. Efter flere mislykkede forsøg på pauser, skal denne våbenhvile føre til mere end blot stilhed mellem luftangreb.
Dansk Flygtningehjælps reaktion på FN’s Undersøgelseskommissions konklusion om Folkedrab i Gaza midt i massefordrivelse17.9.2025 11:38:24 CEST | Pressemeddelelse
Konklusionen fra FN’s Uafhængige internationale undersøgelseskommissions om, at staten Israel begår folkedrab i Gaza, pålægger det internationale samfund en moralsk forpligtelse til straks at håndhæve en våbenhvile, sikre uhindret adgang til livreddende nødhjælp og sikre enden på næsten to års rædselsfuld lidelse blandt civile.
Ny offensiv og masseevakueringer efterlader 800.000 uden et sikkert sted at flygte til11.9.2025 11:48:52 CEST | Pressemeddelelse
Den israelske hærs ordre om, at over 800.000 palæstinensere skal evakueres fra Gaza By, er både ubegribelig og ulovlig
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
