1,8 millioner mennesker i Gaza lever fortsat i fordrivelse under umenneskelige forhold, mens Israel udvider sin militære zone

Gaza, 1. oktober 2026 – Et år efter den såkaldte våbenhvile lever palæstinenserne i Gaza fortsat under umenneskelige forhold og i langvarig fordrivelse. De kan ikke vende hjem og genopbygge deres liv og kæmper desperat for at overleve på et stadig mindre område, mens Israel udvider sin demarkationslinje (den såkaldte gule linje) og blokerer leveringen af livsvigtig nødhjælp. Det fremgår af en ny rapport fra Dansk Flygtningehjælp (DRC) og Agricultural Development Association (PARC).  

Rapporten Confined by Design: The Human Cost of Protracted Displacement in Gaza viser, hvordan Israels strategi med gentagne, tvungne og ofte voldelige fordrivelser af befolkningen i konfliktens første to år er blevet til en politik, der fastholder mennesker i langvarig fordrivelse. Omkring 1,8 millioner mennesker, svarende til 86% af befolkningen, lever på 1.739 midlertidige opholdssteder for fordrevne. Samtidig fortsætter drabene: Mere end 1.400 mennesker er blevet dræbt siden våbenhvilen den 10. oktober.  

I detaljerede interviews med 195 mennesker på midlertidige opholdssteder i Gaza tegner der sig et billede af, at situationen stort set er uændret siden våbenhvilen. Ekstrem trængsel, usikkert drikkevand og utilstrækkelige sanitære forhold samt omfattende problemer med rotter og andre skadedyr præger fortsat hverdagen et år senere. Alvorlig psykisk mistrivsel præger de midlertidige opholdssteder.  "Jeg har lyst til at forgifte mig selv, fordi jeg ikke kan give mine børn mad," siger Hiba, en 26-årig enke.  

“Folk er desperate, og de er på bristepunktet. Forholdene på de midlertidige opholdssteder for fordrevne er usikre og umenneskelige. Hver dag er en kamp for at finde rent vand. Samtidig bryder kloaksystemerne sammen og spildevand løber gennem de smalle gader. Septiktanke flyder over og tiltrækker rotter og skadedyr. Om natten kravler rotterne ind i folks sovepladser og bider børn. Det er et mareridt," siger Hani Al Ramlawi, direktøren for udvikling og strategiske partnerskaber hos PARC, som er en af DRC's partnere i Gaza.  

Efter våbenhvilen flyttede hundredtusindvis af mennesker sig fra det sydlige til det nordlige Gaza. De vendte tilbage til ødelagte familiehjem og kvarterer, der ikke længere var beboelige på grund af manglende basale fornødenheder og ueksploderede våben under murbrokkerne. Forsøg på at vende tilbage til deres oprindelige områder mislykkedes også på grund af demarkationslinjen, som er blevet en intern grænse, der deler Gaza og tvinger mennesker til at blive vest for den. 

"For palæstinenserne i Gaza er der ingen vej hjem, og der er ingen ende på lidelserne. Den våbenhvile, der er på plads lige nu, er kun våbenhvile af navn. Ud over at hundredtusindvis af mennesker fortsat lever i langvarig fordrivelse, er det mest markante kendetegn ved den såkaldte våbenhvile den gule linje, som fortsat rykker vestpå og inddrager mere land. Det betyder i praksis, at familier presses sammen på 30% af Gazas område," siger DRC's landedirektør for de besatte palæstinensiske områder, Alan Moseley. 

Ved våbenhvilens begyndelse udgjorde området øst for demarkationslinjen 58% af Gazas samlede territorium. I dag anslås det at udgøre 70%. Blandt de 195 adspurgte fortalte 50 personer, at de boede tæt på den gule linje og var bange for at vende tilbage til deres hjem, som i nogle tilfælde ligger inden for den gule linje, på grund af militærets tilstedeværelse og frygten for at blive beskudt. I andre tilfælde har palæstinensere været nødt til at flygte, i takt med at den gule linje har rykket sig vestpå.  

I det nordlige Rafah så DRC, hvordan linjen rykkede sig gradvist og derefter med mellem 300 og 500 meter ad gangen under hændelserne den 12. - 14. juli, hvor fem israelske kampvogne krydsede den gule linje og rykkede frem mod et midlertidigt opholdssted for fordrevne. Rapporten anslår, at mindst 13.000 mennesker fortsat risikerer at blive tvangsfordrevet i området.  

“De, der bor tæt på den gule linje, beskriver området som en ‘fri beskydningszone’, hvor civile jævnligt bliver beskudt, såret og dræbt, hvis de kommer i nærheden af linjen. De fortæller om nattelige søgelys, droner og vildfarne kugler. Det er for farligt at gå udenfor. Når linjen flytter sig, ofte uden varsel, og bevæger sig tættere på, har familierne intet andet valg end at flygte. Denne cyklus af fordrivelse må stoppe,” siger Moseley.  

Ud over den umiddelbare fysiske fare afskærer den gule linje alvorlig grad store dele af befolkningen fra livsvigtig nødhjælp. Nødhjælpsorganisationer er ikke i stand til at arbejde inden for flere kilometers afstand af linjen, enten på grund af begrænset adgang eller sikkerhedsmæssige bekymringer. DRC opfordrer det internationale samfund, donorlande og parterne i konflikten til at:  

• Stoppe udvidelsen af militære zoner gennem den gule linjes bevægelse mod vest. Giv mennesker mulighed for at vende sikkert, frivilligt og værdigt tilbage til deres oprindelige hjemsted.  

• Fjerne hindringer for humanitær hjælp og restriktioner på livsnødvendige forsyninger, herunder materialer til husly samt vand- og sanitetsforsyninger.  

MULTIMEDIE: Billeder og videoer fra Gaza kan downloades her og anvendes med kreditering til Mohammad Kuhil/DRC