Tivoli Hotel kåret som Årets Arbejdsplads
Tirsdag blev Tivoli Hotel i København kåret som Årets Arbejdsplads 2025 af 3F. Det er 33. gang, at prisen uddeles.
Glæden var stor hos medarbejdere og ledelse, da deres arbejdsplads, Tivoli Hotel i København, tirsdag eftermiddag blev kåret til Årets Arbejdsplads 2025.
- 1000 tak for prisen. Den er vi virkelig stolte af, sagde direktør Jakob Ellermann fra Tivoli Hotel, da han på vegne af sine medarbejdere modtog prisen på 3F’s kongres i Aalborg.
- Det her handler ikke om, at vi har gode løn- og arbejdsforhold. Det har vi selvfølgelig styr på sammen med 3F. Det her handler om mennesker og medindflydelse, om trivsel og sammenhold. Jeg er meget stolt over vores virksomhedskultur, og meget glad og stolt over prisen som Årets Arbejdsplads 2025, sagde en tydelig rørt Jakob Ellermann til de knapt 800 delegerede ved 3F's kongres.
Tivoli Hotel er en del af Arp-Hansen Group og har mere end 300 ansatte fordelt på 38 nationaliteter. 262 af medarbejderne er medlem af 3F, og arbejdssproget er engelsk.
3F’s forbundsformand Henning Overgaard var begejstret over de gode forhold på Tivoli Hotel.
- I er lidt af et fyrtårn og et forbillede i jeres branche. I tager ansvar og arbejder med ildhu og begejstring, sagde 3F’s forbundsformand Henning Overgaard, da han overrakte prisen tirsdag eftermiddag.
- I tager et kæmpe ansvar for at tiltrække og fastholde lærlinge, for at få så mange faglærte som muligt. Blandt andet tager I eleverne på studiebesøg og holder konkurrencer, hvor eleverne kan vise, hvad de kan. I samarbejder med folkeskolerne om praktik og bruger mange ressourcer på at skabe gode forhold for de unge. Det er simpelthen supergodt, sagde 3F’s forbundsformand Henning Overgaard, da han overrakte prisen tirsdag eftermiddag.
- Og så har I plads også til dem, som har særlige behov. Jeg tror, Tivoli Hotel er et sted, hvor man får lov at finde sig til rette og finde det, man er god til, sagde Henning Overgaard.
Det var fællestillidsmand Casper Danny Honore, der indstillede Tivoli Hotel som årets arbejdsplads. I år var godt 100 arbejdspladser indstillet, hvoraf tre bliver udvalgt og får besøg af dommerkomitéen, som afgør, hvilken af de tre der stikker ud som vinder. De to øvrige nominerede til prisen som Årets Arbejdsplads 2025 var Cosmos Trawl fra Hirtshals og Gåsdal Bygningsindustri, en del af Veluxkoncernen, fra Skjern.
Dommerkomitéen består af 3F’s formand Henning Overgaard, formændene for 3F’s seks grupper, og Thomas Mølschow Corneliussen, der er administrerende direktør i Frode Laursen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Henning Overgaard genvalgt som forbundsformand for 3F30.9.2025 18:05:30 CEST | Pressemeddelelse
3F kongressen gav genvalg til forbundsledelsen ved fagforbundets kongres i Aalborg.
3F formand: Vi er blevet snydt i 20 år27.9.2025 16:47:10 CEST | Pressemeddelelse
Da 3F’s formand Henning Overgaard åbnede 3F’s syvende kongres, skete det med et angreb på de politikere, han mener, er løbet fra de løfter, de gav, da de vedtog at hæve pensionsalderen.
Medie-invitation til 3F's kongres 27.9-2.10 i Aalborg5.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til medierne, redaktionen I inviteres hermed til at overvære 3F’s 7. ordinære kongres og delegeretmøde i perioden 27. september til 2. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center
3F: Regeringen giver tiltrængt hjælp – men skuffer på pension og fødevarer29.8.2025 11:49:39 CEST | Pressemeddelelse
3F roser regeringens finanslovsforslag for at have lavere elafgift og bedre vilkår for børnefamilier, men kritiserer manglende momslettelser på fødevarer og en udebleven styrkelse af Tidlig pension.
Alarmerende udvikling kan få fatale konsekvenser for Danmark28.8.2025 09:59:23 CEST | Pressemeddelelse
En ny kortlægning af grønne investeringer i Danmark, viser en bekymrende udvikling, der kan blive et dramatisk tilbageslag for klimaet, sikkerheden og tusindvis af danske arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum