Frilandsmuseet

Halloween på Frilandsmuseet: Den skræmmende natur

Del

Uhyggens slør bliver kastet ud over Frilandsmuseet, når vi fejrer Halloween i efterårsferien. Den nordiske folketro er nemlig fyldt med farlige væsner, som du kan være så uheldig at møde i efterårsferien. I år driver særligt Åmanden omkring, der i gamle dage lokkede folk i druknedøden med sin sang og magi.

Det er midten af 1800-tallet. Efterårsfarverne har omfavnet træerne og du skutter dig i din jakke og hat. Du skal krydse byens å, men pludselig hører du en sælsom sang og bliver draget af vandet, der glimter. Nysgerrigt går du mod lyden, men det skulle du aldrig have gjort. For siden da, er du aldrig blevet set igen. Ikke i live i hvert fald. Den dag krævede Åmanden nemlig sit offer. 

Uhyggelige væsner lurer overalt i landsbyen på Frilandsmuseet for sløret mellem vores og den overnaturlige verden er tynd som tågen på denne tid af året. Derfor holder vi også Halloween fra den 11.-19. oktober, hvor børn og voksne kan væbne sig med troldekors, amuletter, græskarlanterner, sølv og andre remedier, så de uhyggelige væsner ikke overtager både by og sind. Og Åmanden er en af dem, du kan stifte bekendtskab med i år, da fortællingerne om den lumske herre af sø og å bliver levendegjort i årets Halloween-teater. 

“Åmanden var en værre en. Han tilhørte troldfolket og man mente, at han boede i og vogtede over søer og åer. Her sørgede han for fiskene og vandplanterne, men han lokkede også landsbyboere, især unge kvinder, der stod overfor et vanskeligt valg, ud i søerne som betaling for at holde styr på sagerne. Derfor skulle man tage sig i akt for Åmandens sang og vandets glimtende overflade. I vores teater er han nu ikke helt så farlig - for er det overhovedet muligt at lokke de unge kvinder og mænd i fordærv?” siger Peter Darger, der er kunstnerisk leder på Frilandsmuseet. 

Den skræmmende natur 

I gamle dage tog man nu det overnaturlige dybt seriøst og det eksisterede overalt i landsbyerne, på gårdene og i naturen. Alle levede i tæt forbindelse med naturen dengang, da man var dybt afhængig af den og man vidste, at hvis høsten slog fejl, kunne det betyde vårhunger og død. Derfor var man også bange for naturen og havde stor respekt for den, hvilket Åmanden var et godt eksempel på. 

“Derfor bestod folketroen også af væsner som huldre, trolde, bjergfolk, elverpiger og åmænd, som repræsenterer menneskets forhold til naturen. Væsnerne var skrækindjagende. Ligesom naturen kunne være det. Men passede du på naturen eller lagde ofringer til væsnerne, kunne det være du slap for deres vrede. På den måde skabte overtroen en følelse af kontrol i et liv, hvor der var mange ting ved naturen, man ikke forstod,” siger Anja Jørgensen, der er museumsinspektør på Frilandsmuseet.

“Det kunne også overføres til mennesker. Var der folk i byen, som skilte sig ud, afveg fra normen, kunne en forklaring lyde, at de var blevet ’ellevilde’ i mødet med elverfolket eller i virkeligheden var en skiftning, altså et troldebarn. Det kender man også fra historier om heksene, som jo var kvinder, der ikke lige passede ind eller opførte sig på måder som hverken kirken eller landsbyen kunne forstå og acceptere. Overtroen tilbød en forklaring på det og havde samtidig en opdragende funktion - går du for langt ud i skoven, tager huldren dig! - og blev dermed en måde at få folk til at passe på sig selv. Der var jo mørkt på landet og i skovene i gamle dage. Det var ikke ufarligt at gå rundt i de våde områder som der var mange af – før dræning blev almindeligt. Mange druknede i moser og åer i mørket,” siger Anja Jørgensen. 

Kirken prøvede mange gange at drive folketroen ud af samfundet, men måtte opgive, og i dag findes den faktisk i mange af vores traditioner bare iført et kristent slør. Folketroen var vævet helt ind i bøndernes liv og traditioner og hang tæt sammen med sæsonerne, som i den grad påvirkede folks liv og hverdag dengang. Folketroens mystiske væsner, særligt dem, der levede i naturen, kan I høre mere om, når vi holder omvisning for hele familien. 

Troldefingre og amuletter

Udover vores familieteater om Åmanden og vores uhyggeligt gode trylleshow, vil der traditionen tro være masser af børneaktiviteter. I kan lave jeres egen kost og flyve på den på heksens flyvebane og I kan lave amuletter og troldekors og lære om alle de måder, man garderede sig på overfor det farlige og uhyggelige, der lurede overalt dengang. 

I Frøsnapperbyen vil der også være skruet op for uhyggen. Der kan I skære græskar, gå på opdagelse i den uhyggelige labyrint, besøge smeden - der som tæmmer af ild tit blev set som en, der havde en særlig forbindelse til det onde - og farve lys til de mørke nætter. 

Mad kan I selvfølgelig også få og det kommer i form af mugne popcorn, giftig candyfloss, troldefingre til de farlige og til de mindre farlige kan man få uskadelige men lækre sandwiches og pølser og varme drikke at lune jer på.

Se hele programmet her: https://frilandsmuseet.dk/begivenheder/halloween

Hvad: Halloween på Frilandsmuseet 

Hvornår: den 11.-19. oktober

Hvor: Landsbyen og Frøsnapperbyen

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Frilandsmuseet

Frilandsmuseet er et af verdens største og ældste frilandsmuseer med mere end 100 bygninger fra hele landet

Følg pressemeddelelser fra Frilandsmuseet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frilandsmuseet

Høstmarked på Frilandsmuseet: Smag på sprøde frugter, leg i høet og lær af historiens bæredygtige teknikker3.9.2025 11:51:44 CEST | Pressemeddelelse

Det vil summe af fest og dufte af sensommerens frugter, når vi holder Høstmarked på Frilandsmuseet den 27. og 28. september. En weekend med halmballe-hop, familieaktiviteteter, talks og boder fyldt med sprøde grøntsager og friske råvarer. I år samarbejder vi med Kgs. Lyngby Madmarked, der som de økologiske ildsjæle de er, vil være med til at gøre årets høstmarked til en weekend, du vil huske langt ind i vinteren. Køb ugens forsyninger, lær om datidens klassiske (og giftfrie) have- og køkkenteknikker og få en snak om, hvordan fremtidens fødevaresystem kunne se ud.

Frøsnapperfestivalen er tilbage med nye huse og nyt teater19.6.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Den buldrende publikumssucces, Frøsnapperfestivalen, indtager fra 14. juli - 10. august igen Frøsnapperbyen med nye teaterstykker, nye minihuse, fri leg, skærmfrie børneaktiviteter, og generel gak og gøgl i gaden og på markedspladsen, som var I med i en Ole Lund Kirkegaard-historie. Frøsnapperbyen, der åbnede sidste år, har været en kæmpe succes og var medvirkende til, at Frilandsmuseets besøgstal steg med 27,5%.

Emil fra Lønneberg på Frilandsmuseet: Skarnsstreger som historisk dåseåbner11.6.2025 13:20:07 CEST | Pressemeddelelse

Emil fra Lønneberg sætter igen fut i Frilandsmuseets svenske gårde, når vi inviterer skarnsknægten til Frilandsmuseet fra den 28. juni til 13. juli. Det bliver to uger med alt, hvad den kan trække af teater, værksteder, skarnsstreger, ‘korv’ og ‘kanelbullar’. Historierne om drengen fra Katholt er både en fortælling om et børneliv fra langt tilbage, men også en eviggyldig historie om nysgerrighed og om at turde udfordre konventionerne - og de voksne.

Spånerne vil flyve, når top-specialiserede håndværkere fra hele verden demonstrerer det gamle håndværk live på Frilandsmuseet2.4.2025 12:02:05 CEST | Pressemeddelelse

Har du tænkt over det hårde arbejde, der skulle til, dengang bygninger som Børsen, Notre Dame eller de store danske gårde blev skabt? Det arbejde kan du få indblik i, når top-specialiserede restaureringshåndværkere fra hele verden - nogle netop hjemvendt fra Notre Dame - demonstrerer det gamle håndværk live på Frilandsmuseet.

Påske på Frilandsmuseet: Forårsfornemmelser, bindebreve og nylagte æg12.3.2025 14:58:37 CET | Pressemeddelelse

Påskeæg i fine farver, drillende gækkebreve, æggende lege og fejring af det spirende forår. Det forbinder mange med påske, og det kan I også opleve, når vi på Frilandsmuseet fejrer påske fra den 12. - 21. april med alt, hvad den kan trække af æg’tiviteter. Men påsken var også en udfordrende tid for bønderne, og i den forbindelse var traditioner et vigtigt redskab til at skabe ro og håb i en hård verden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye