Juniormesterlære gav David troen på fremtiden
Da børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye besøgte STARK Glostrup, var det med fokus på juniormesterlære og unges vej til erhvervsuddannelser. Her mødte han David Kestey – en 9.-klasseelev, der har fundet motivation og retning i STARKs hverdag. For STARK er juniormesterlære ikke kun samfundsansvar, men også en vigtig rekrutteringskanal og investering i fremtidens medarbejdere.

Hvordan skaber vi motivation og mening for skoletrætte unge? Det spørgsmål var i centrum, da børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye besøgte STARK Glostrup for at møde 16-årige David Kestey, der har fundet sin vej gennem juniormesterlære.
Fra skoletræt til motiveret
To dage om ugen er David Kestey en del af hverdagen i STARKs forretning, hvor han får praktisk erfaring med sortimentet, butiksdrift og kundeservice – og resten af ugen går han i niende klasse på Herstedvester skole med fokus på dansk og matematik. For ham har juniormesterlære været et vendepunkt.
"Jeg var meget skoletræt og min energi var nede. Efter sommerferien havde jeg ikke lyst til at starte i skole igen. Jeg ville hellere møde op i STARK. Her får jeg lov til at bruge hænderne og lære noget, der giver mening, og det har gjort en kæmpe forskel for mig. Nu har jeg fået energien og motivationen tilbage – også til skolen," fortæller David Kestey. Han er nu ikke i tvivl om, at hans fremtidige uddannelse skal være praktisk orienteret, og han håber på sigt at få et job i STARK.
Ministerens besøg er en del af regeringens ambition om at styrke erhvervsuddannelserne og skabe mere praksisnær undervisning i folkeskolen. Juniormesterlære er en ny ordning, der giver elever mulighed for at kombinere skolegang med praktik i en virksomhed.
Hos STARK ser man juniormesterlære som mere end et skoleprojekt. Det er en rekrutteringskanal til virksomhedens elevuddannelse og en mulighed for at så frø tidligt hos unge med interesse for håndværk og byggeri. Der er tre ansatte i STARK på denne nye ordning.
"Det er tydeligt, at David trives og har fået noget værdifuldt med sig fra forløbet. Det skyldes ikke mindst de rammer, STARK har skabt – et godt eksempel på, hvordan virksomheder kan tage ansvar og gøre en reel forskel for unge mennesker. Det er præcis den slags samarbejde, vi gerne vil se mere af," siger Mattias Tesfaye.
Et stærkt samarbejde om fremtidens faglærte
STARK har i dag 56 unge under 18 år ansat som servicemedarbejdere i primært butik rundt om i landet. Det kræver et skærpet ansvar, både i forhold til opgaver og arbejdstid, men det er en investering, der betaler sig.
”Når vi investerer i unge mennesker, investerer vi i fremtidens STARK. I en tid hvor årgangene bliver mindre, konkurrencen om de unge talenter er stigende, og erhvervsuddannelserne har brug for et løft i omdømme og tiltrækningskraft, er det afgørende, at vi som virksomhed tager ansvar,” forklarer HR-direktør i STARK Thomas Krogh Skou og fortsætter:
"David er et stærkt eksempel på, hvordan motivationen vokser, når unge får lov til at opleve virkeligheden og opdager de mange uddannelsesveje, der findes i byggebranchen. Et andet godt eksempel er vores traineeuddannelse, hvor vi i år har haft rekordoptag – hele 67 kandidater har valgt STARK som læreplads. Derfor arbejder vi målrettet på at skabe flere indgange for unge, og juniormesterlære er én af dem."
Under rundvisningen mødte minister Mattias Tesfaye og Albertslunds borgmester Steen Christiansen butikschef Henrik Jensen, som siden august har haft David Kestey under sine vinger. Besøget gav et konkret indblik i, hvordan STARK i tæt samarbejde med Albertslund Kommune og Herstedvester Skole engagerer og udvikler unge gennem praksisnære forløb og stærke relationer i hverdagen.
For at juniormesterlære skal lykkes, kræver det, at alle parter går helhjertet ind i samarbejdet. Og det gør de i Glostrup. Butikschefen Henrik Jensen er ikke i tvivl: David har potentiale – og en stor fremtid i STARK.
Kontakter
Line Berg-StærkKommunikationsdirektør
Tlf:20679271line.berg-staerk@stark.dkBilleder



Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
Stort branchemøde samler 300 til dialog om klimakrav i byggeriet24.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK og DI Byggeri inviterer 300 branchefolk til et af årets største infomøder om de nye klimakrav i bygningsreglementet den 21. oktober i Industriens Hus, hvor deltagerne får konkrete værktøjer og ny viden til at navigere i fremtidens byggeri. STARK opfordrer til fælles handling, bedre materialevalg og byggeri med lang holdbarhed.
STARK fejrer milepæl: Fremtidens distributionscenter rejser sig12.9.2025 07:57:33 CEST | Pressemeddelelse
STARK har nået en vigtig milepæl i Brøndby, hvor rejsegilde markerer starten på fremtidens logistik. Det nye distributionscenter skal sikre hurtigere leverancer og mindre spildtid for håndværkere i hele landet. Byggeriet DGNB Guld-certificeres og demonstrerer STARKs ambitioner inden for effektivitet og ansvarlighed.
Østjyllands største solcellepark sætter skub i STARKs grønne omstilling2.9.2025 07:32:07 CEST | Pressemeddelelse
STARK tager et markant skridt i den grønne omstilling med Østjyllands største solcellepark ved Kolind, der skal levere strøm til virksomhedens danske aktiviteter. Investeringen understøtter STARKs klimamål og ambitioner om netto nul CO₂ i 2050.
Ny trælastdirektør i STARK Ribe20.8.2025 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Kåre Møller er ny trælastdirektør i STARK Ribe. Kåre Møller har tidligere arbejdet i STARK tilbage i perioden 2004-2015. Her var han trælastdirektør i henholdsvis STARK Holstebro og Aarhus C.
Ny trælastdirektør i STARK Kolding14.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne STARK-mand Martin Løhde Andersen overtager ledelsen af STARK Kolding. Målet er at STARK Kolding skal være håndværkernes foretrukne leverandør af byggematerialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum