Ny ledelse i DI Sydvestjylland
30.9.2025 08:36:46 CEST | DI Sydvestjylland | Pressemeddelelse
Efter tolv år som bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, har koncerndirektør Jesper Toft Mathiasen fra Claus Sørensen Gruppen i Esbjerg valgt at bruge sine kræfter i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvor han tidligere på året blev valgt som næstformand, samt i DI’s hovedbestyrelse, hvor han har været hovedbestyrelsesmedlem de seneste fem år. Jesper Toft Mathiasen forbliver dog menigt medlem af bestyrelsen i DI Sydvestjylland.

- Der skal lyde en stor tak til Jesper Toft Mathiasen for en vedholdende og engageret indsats i at styrke rammebetingelserne for alle virksomheder i Esbjerg, Fanø, Vejen, Varde og Billund kommuner igennem alle årene, siger den nye bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland, Carsten Jespersen, administrerende direktør i KE Fibertec AS i Vejen.
Den nye bestyrelsesledelse i DI Sydvestjylland kommer til at bestå af tre medlemmer:
Administrerende direktør Carsten Jespersen fra KE Fibertec AS i Vejen bliver ny bestyrelsesleder, direktør Michael Mathiesen, Max Mathiesen & Søn A/S i Varde fortsætter som vicebestyrelsesleder, og administrerende direktør Gitte Kirkegaard fra Logitrans A/S i Ribe er valgt som ny vicebestyrelsesleder.
- Sammensætningen af den nye bestyrelsesledelse er et forsøg på at lægge opgaverne ud til flere bestyrelsesmedlemmer, så vi sikrer en bred forankring af DI’s arbejde i alle fem kommuner, siger den nye vicebestyrelsesleder Gitte Kirkegaard, administrerende direktør i Logitrans A/S.
Det betyder, at Carsten Jespersen udover det overordnede ansvar for lokalbestyrelsen – og kontakten til DI i Industriens Hus i København – også er kontaktperson for virksomhederne i Vejen Kommune.
Michael Mathiesen repræsenterer Varde Kommune, men med en baggrund fra DI Byggeri, hvor han er bestyrelsesleder for DI Byggeri Sydjylland, repræsenterer han også byggeriet i hele Sydvestjylland. Derudover er han meget engageret i at styrke uddannelsesområdet i vores region, og han er aktuelt formand for Rybners uddannelsesinstitution i Esbjerg.
Gitte Kirkegaard sidder i hovedbestyrelsen i DI, samt i bestyrelsen i DI Produktion. Hun er desuden bestyrelsesleder i FFI, samt med i bestyrelsen i Erhvervshuset i Vojens. I det lokale arbejde i DI Sydvestjylland vil hun være lokal kontaktperson for Esbjerg Kommune.
DI Sydvestjylland repræsenterer de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark.
I den netop offentliggjorte DI-undersøgelse af erhvervsvenligheden i Danmark blev Vejen Kommune nr. ét, Billund Kommune nr. to og Esbjerg Kommune fik en flot sjette plads og langt den bedste placering blandt landets større kommuner.
- Det er vigtigt for den nye bestyrelsesledelse fortsat at sikre det gode samarbejde med de lokale kommuner. Vi har fortsat store udfordringer med at sikre nok kvalificeret arbejdskraft i regionen og med at få flere unge i gang med at tage en erhvervsuddannelse, men med et respektfuldt samarbejde mellem kommuner og Dansk Industri står vi i Sydvestjylland stærkt i at nå dette mål, siger den nye vicebestyrelsesleder Michael Mathiesen, direktør i Max Mathiesen & Søn.
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland administrerende direktør Carsten Jespersen, Fibertec AS tlf. 40 79 42 03
Vicebestyrelsesleder administrerende direktør Gitte Kirkegaard, Logitrans A/S tlf. 31 70 16 16
Vicebestyrelsesleder direktør Michael Mathiesen, Max Mathiesen & Søn tlf. 22 49 65 60
Chefkonsulent Morten Karlsbjerg, DI, tlf. 29 17 94 40
For yderligere information om DI Sydvestjylland: Chefkonsulent Morten Karlsbjerg Mail: moka@di.dk - jhp@di.dk Tlf. 3377 3423 Mobil: 2917 9440
Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
DI: Erhvervsvenligheden i Vejen er fortsat i toppen2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen bliver nummer to i DI’s store årlige måling af lokal erhvervsvenlighed i Danmark. Stærk erhvervsservice giver et solidt fundament, netop som energiparkerne i Holsted og Revsing går fra vision til konkrete projekter. Nu skal investeringerne skabe lokale ordrer og arbejdspladser, lyder det fra DI.
DI: Arbejdspladserne er på vej – men det kniber med erhvervsvenligheden i Varde2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde falder fra nummer 24 til 38 i DI’s store årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. I 2023 kom Varde på 6. pladsen. Det sker, netop som investeringer i energi, Forsvaret, turisme og fødevarer kan skabe nye arbejdspladser. Kommunen har stærke kort, men virksomhederne skal kunne mærke dem i hverdagen, lyder det fra DI.
Ny DI-måling: Esbjerg fastholder topplacering i erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg bliver nummer syv i DI’s store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Stærke rammer for energi, grøn omstilling og administration tiltrækker investeringer. Næste opgave er at sikre, at væksten også gavner lokale virksomheder og medarbejdere, lyder det fra DI.
DI-undersøgelse: Billund er international erhvervskommune i top, men mobiliteten halter2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund bliver nummer fire i DI’s store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen er nummer ét på både international arbejdskraft og kommunal administration. Men samtidig med den flotte placering falder virksomhedernes vurdering af infrastrukturen markant.
Genvalg til bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland13.4.2026 11:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Adm. direktør i KE Fibertec A/S i Vejen, Carsten Jespersen, er genvalgt som bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum