Uldum Auto lytter til byen: Sætter strøm til værkstedet
30.9.2025 07:00:00 CEST | AutoMester Danmark | Pressemeddelelse
39-årige Claus Lauritzen har altid været klar over, at han skulle lave biler som sin onkel. Men at bilerne skulle køre på el, havde han ikke forestillet sig, da drømmen først spirede. Nu bliver hans værksted en del af AutoMester E+ og dermed også bedre rustet til at håndtere kundernes el- og hybridbiler

Vi skal helt tilbage til 2004-2006 for at forstå, hvor meget Claus Lauritzen går op i sit job som værkstedsejer af Uldum Auto:
“Jeg har altid vidst, at jeg skulle reparere biler. Min onkel var mekaniker, det lød spændende, og så var jeg i praktik som mekaniker i folkeskolen. Der kan jeg huske, at jeg tænkte, at det er dét her, jeg skal.”
Sådan blev det, for nu har 39-årige Claus Lauritzen været mekaniker i 20 år og ejer af værkstedet Uldum Auto siden 2013, og han har ikke planer om at bytte det ud:
“Vi står aldrig stille, og der sker altid noget nyt, så vi ikke bare laver det samme hele tiden. Det lader i hvert fald ikke til, at jeg kommer til at kede mig lige foreløbig.”
For selvom værkstedet har travlt med at servicere og reparere biler samt skifte forruder og airconditionanlæg, som de plejer, så vidner nye skilte og arbejdstøj om forandringer på det fire mand store værksted. De er netop blevet AutoMester E+, der betyder, at de er med til at gå forrest i den grønne omstilling og er specialiserede i at håndtere el- og hybridbiler.
“Vi begynder at mærke, at mange har fået elbil, for de beder om hjælp nu, hvor de ikke længere er dækket af garantien, hvor de købte den, og så vil de hellere serviceres her hos os, hvor de jo også bevarer fabriksgarantien,” fortæller Claus Lauritzen og understreger: “Vi er uddannede inden for området, så vi er klar.”
Udover at værkstedet er uddannet i at håndtere el- og hybridbiler, forpligter de sig også til at have flere miljøvenlige løsninger, tilbyde online booking samt at investere i det nyeste test- og analyseudstyr, så kunderne trygt kan sætte sig bag rattet - uanset om bilen kører på benzin, diesel eller strøm.
Byen bakker op
Selvom værkstedet kun har været en del af kædens E+ koncept seneste måned, så har de allerede gode erfaringer og ikke mindst høje forventninger til værkstedets fremtid.
“Jeg forventer da, at kunderne også finder vej til os med deres elbiler. Byen har i hvert fald taget godt imod det, og flere har da også allerede været forbi,” afslører Claus Lauritzen og tilføjer: “Vi har i det hele taget altid kunnet mærke byens opbakning. Mange er kommet her gennem alle årene, og nu hvor deres børn får biler, kommer de også herned. Det er jeg da stolt af.”
At kunderne bakker op om det lokale værksted er ikke så mærkværdigt, når man ser værkstedets anmeldelser på Trustpilot, hvor de kan prale af den allerhøjeste score: Fem stjerner. Her står de rosende vendinger nærmest i kø: “God og venlig service”, “mekanikeren laver altid lidt ekstra, hvis han opdager fejl”, “flink til at lave det efter lukketid”, “fornuftige priser”, “en bil i tip top stand gennem flere år”, og ikke mindst “det er værd at køre for”, samt “det giver mig tryghed i trafikken”.
Fordelene er til at få øje på
Ifølge værkstedsejeren er der flere fordele ved, at Uldum Auto er en del af AutoMester - og nu AutoMester E+:
“De fleste ved allerede, at når de får repareret bilen hos os, så bevarer de fabriksgarantien, når bare alle serviceeftersyn overholdes og klares hos os. Det, ved jeg, betyder meget. Og så er der ikke mindst fordelsklubben, hvor man blandt andet sparer penge på værkstedsregningen og får adgang til hundredevis af rabataftaler.”
Som medlem af fordelsklubben kan man desuden nyde godt af adgang til blandt andet vejhjælp, rabatter, udvidet garanti på en række dækmærker, samt alt info om bilen samlet ét sted.
Nøgleord
Kontakter
Lena Britt PedersenMarketing ManagerAutoMester ApS
Tlf:+ 45 63 41 89 88lena.pedersen@automester.dkBilleder

Om AutoMester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
“Du bliver aldrig til noget”: I dag er det hans drivkraft23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lærer mente ikke, at han ville blive til noget. I dag driver han et værksted med loyale og tilfredse kunder og gør klar til fremtidens bilpark som AutoMester E+. Drivkraften har hele tiden været at bevise, at han godt kan
Han bor ved siden af værkstedet og værner om lokalsamfundet16.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Christian Bostrup bor få meter fra sit værksted i Løkken. Siden han blev værkstedsejer i 2020, har han holdt fast i personlig betjening, lokale relationer - og troen på, at små byer kun fungerer, hvis man støtter hinanden
Fra Lada til elbiler: Ulriks Auto er med hele vejen10.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end tre årtier i mekanikerfaget har Ulrik Rasmussen set udviklingen af bilparken fra nærmeste hold. “Dengang jeg startede, var der én ledning til motoren. I dag er det nærmere tusind,” fortæller han. Nu bliver værkstedet AutoMester E+ for bl.a. at håndtere endnu flere el- og hybridbiler
Byen var med, da Claus gav værkstedsnøglerne videre til sønnen5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter hele 41 år på Askgaard Autoservice i Odder er det tid til at give stafetten videre. Claus Askgaard takker af, mens sønnen Anders overtager livsværket. Overtagelsen har været undervejs i årevis og sker både med respekt for historien og blikket rettet mod fremtidens bilpark
To generationer får elektrisk rygstød27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det familieejede værksted, Ringvejens Auto, bliver AutoMester E+. De vil gøre det tydeligt, at de kan håndtere alle typer biler - og forhåbentligt tiltrække flere bilejere, der tanker fra stikkontakten
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
