Flere hjerte-patienter kan blive behandlet i Horsens
30.9.2025 08:00:00 CEST | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens indvier 2. oktober en hjertemedicinsk afdeling og kan dermed tilbyde en større gruppe patienter fra Horsens-området udredning og behandling for hjertesygdom på deres lokale hospital.

1500 flere patienter vil til en start blive tilbudt udredning og kontrolforløb på den nye afdeling for Hjertesygdomme på Regionshospitalet Horsens.
Tidligere er patienterne taget til andre byer for at blive behandlet.
-Med en selvstændig hjertemedicinsk afdeling rykker vi sundhedsvæsenet og den specialiserede behandling tættere på borgerne i Horsens. Og det er lige præcis intentionen i arbejdet med den nye sundhedsreform, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.
Bedre speciallægedækning
Det hjertemedicinske speciale har førhen været udfordret i Horsens pga. mangel på hjertespecialister. Men speciallægedækningen er allerede blevet væsentlig bedre under det seneste års etablering af den nye afdeling, bl.a. fordi afdelingen nu kan tilbyde et fagligt miljø med udviklingsmuligheder.
Der er allerede ansat ti speciallæger, herunder cheflægen, i afdelingen, og yderligere stillinger vil blive slået op i både 2025 og 2026.
-Flere speciallæger er helt afgørende for at gøre vores hjertemedicinske speciale mere bæredygtigt og robust – og for at kunne tilbyde en stor gruppe patienter fra lokalområdet udredning og behandling på et højt fagligt niveau, siger lægefaglig direktør Kim Houlind fra Regionshospitalet Horsens.
-Derfor er det også meget glædeligt, at vi er lykkedes med at hente så mange dygtige specialister til hospitalet, og at afdelingen nu er en realitet. Tak til alle medarbejdere og ledere, som har været en del af processen, og som fremover kommer til at arbejde med yderligere udvikling af det hjertemedicinske speciale, siger Kim Houlind.
Regionsrådet godkendte 20. august 2025, at Regionshospitalet Horsens får eget budgetansvar for den kardiologiske udredning fra 1. oktober 2025-31.december 2026.
Der er officiel indvielse af den nye afdeling for Hjertesygdomme på Regionshospitalet Horsens, plan 5 i højhuset, torsdag den 2. oktober kl. 14-15.30.
Pressen er velkommen.
Fakta
- Afdelingen for Hjertesygdomme består af en klinik og et sengeafsnit.
- Afdelingen varetager udredning, medicinsk behandling, kontroller og efterforløb af patienter med hjertesygdomme som hjerterytmeforstyrrelser, forsnævring af årer, hjertesvigt og/eller problemer med hjerteklapperne.
- Akutte patienter modtages direkte på afdelingen.
Kontakter
Kim HoulindLægefaglig direktør
Tlf:2499 4525KIMHOU@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Chefsygeplejerske klar til Borgernær Sundhed9.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Barbara Baden bliver den ene af to afdelingsledere, som skal stå i spidsen for den nye afdeling Borgernær Sundhed.
Ny transportform for hjertepatienter giver hurtigere transport og frigiver ambulancer26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny retningslinje i Region Midtjylland betyder, at hjertepatienter siden første december som udgangspunkt er blevet transporteret med sygetransport.
Patienter giver Regionshospitalet Horsens et meget positivt skudsmål18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Patienterne på Regionshospitalet Horsens er generelt meget tilfredse med deres behandling, og især den måde, hvorpå de bliver mødt af hospitalets medarbejdere. Det viser ny tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025.
Folkeskoleelever fik smagsprøve på arbejdslivet på hospitalet13.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
VR-genoplivning, hjertelungeredning og besøg i Akutafdelingen og på Intensiv Afdeling. Folkeskoleelever afsluttede i starten af ugen deres praktikforløb i SIC.
Lægefaglig direktør Kim Houlind er nyt medlem af Medicinrådet3.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har udpeget lægefaglig direktør ved Regionshospitalet Horsens, Kim Houlind, som nyt medlem af Medicinrådet fra den 1. marts 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum