Folkeskoleelever fik smagsprøve på arbejdslivet på hospitalet
13.3.2026 08:00:00 CET | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
VR-genoplivning, hjertelungeredning og besøg i Akutafdelingen og på Intensiv Afdeling. Folkeskoleelever afsluttede i starten af ugen deres praktikforløb i SIC.

VR-genoplivning, hjertelungeredning og besøg i både Akutafdelingen og på Intensiv Afdeling. En gruppe elever fra 8., 9. og 10. klasse fik i starten af ugen et lille indblik i hverdagen på hospitalet, da de afsluttede deres praktikforløb i Simulations- og InnovationsCenteret (SIC).
I starten af ugen havde SIC – hospitalets Simulations- og InnovationsCenter – besøg af en gruppe nysgerrige folkeskoleelever fra skoler i Horsens og omegn. Besøget var sidste dag i et tre dages praktikforløb, hvor eleverne får mulighed for at snuse til arbejdet i sundhedsvæsenet.
Her får de indblik i, hvilke faggrupper der arbejder på hospitalet, hvilke opgaver de løser, og hvilke uddannelsesveje, der findes inden for det sundhedsfaglige område.
De fleste elever hører om praktikmuligheden via den årlige uddannelsesmesse i Forum Horsens eller gennem deres UU-vejledere i folkeskolen.
Praktiske øvelser i kitler og handsker
Efter en kort introduktion til dagens program blev eleverne hurtigt sendt ud i de praktiske øvelser. Iført hvide kitler og arbejdshandsker prøvede de kræfter med forskellige simulationsøvelser.
En gruppe arbejdede med et genoplivningsscenarie gennem VR-briller, mens andre trænede hjerte-lunge-redning på en træningsdukke. Eleverne roterede mellem øvestationerne, hvor de blandt andet også fik mulighed for at prøve at lægge et venflon og en ernæringssonde.
For flere af eleverne var det første gang, de stiftede bekendskab med den slags procedurer.
Rundtur på hospitalet
Efter øvelserne gik turen rundt på hospitalet. Her havde SIC arrangeret et besøg i Akutafdelingen, hvor eleverne fik mulighed for at se en traumestue og høre om det udstyr, der bruges i akutte situationer.
Netop som gruppen skulle til at gå videre, opstod der en akutsituation. Det gav eleverne et realistisk indblik i, hvordan hverdagen på et hospital kan være.
Bagefter fortsatte besøget på Intensiv Afdeling, hvor intensivsygeplejerske Jette Nørholt Thomsen gav en introduktion til blandt andet respiratorbehandling og noget af det udstyr, der findes på en intensivstue – herunder en EKG-monitor til overvågning af hjertet. Eleverne søgte en teststue, der var udstyret med alt det udstyr, der også findes på en patientstue på afdelingen.
Praktikken giver nye perspektiver
Flere af eleverne fortalte, at praktikforløbet havde været både spændende og lærerigt. Nogle havde fået bekræftet deres interesse for en fremtid i sundhedsvæsenet.
– Vi oplever, at mange praktikanter kommer her med en forestilling om, hvad de kunne tænke sig at arbejde med her på hospitalet, men at vi i forløbet forsøger at åbne deres øjne for alle de muligheder, der faktisk er her, fortæller Trine Kvist-Hofmann, som er én af vores undervisere i SIC.
Om Simulations- og InnovationsCenter (SIC)
Simulations- og InnovationsCenteret samarbejder med forskellige sundhedsfaglige uddannelser og har også et tæt samarbejde med folkeskoler og børnehaver i lokalområdet, som – når der er mulighed for det – besøger centerets ”minihospital”.
Læs mere om SIC
Her på vores hjemmeside kan du kan læse mere om SIC, og hvad centeret tilbyder. Du kan blandt andet også se en video, der giver en præsentation og rundtur i lokalerne.
Kontakter
Trine Kvist-HofmannUnderviser ved Social- og sundhedsskolen Horsens
Tlf:4025 2675trihof@rm.dkBilleder






Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Chefsygeplejerske klar til Borgernær Sundhed9.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Barbara Baden bliver den ene af to afdelingsledere, som skal stå i spidsen for den nye afdeling Borgernær Sundhed.
Ny transportform for hjertepatienter giver hurtigere transport og frigiver ambulancer26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny retningslinje i Region Midtjylland betyder, at hjertepatienter siden første december som udgangspunkt er blevet transporteret med sygetransport.
Patienter giver Regionshospitalet Horsens et meget positivt skudsmål18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Patienterne på Regionshospitalet Horsens er generelt meget tilfredse med deres behandling, og især den måde, hvorpå de bliver mødt af hospitalets medarbejdere. Det viser ny tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025.
Lægefaglig direktør Kim Houlind er nyt medlem af Medicinrådet3.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har udpeget lægefaglig direktør ved Regionshospitalet Horsens, Kim Houlind, som nyt medlem af Medicinrådet fra den 1. marts 2026.
Vi har fået vores første beskrivende ultralydsradiograf2.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I Røntgen og Skanning er vores første beskrivende ultralydsradiograf netop blevet uddannet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum