Assens Kommune

Assens Kommune overrækker prisen for Årets Kulturelle Initiativ 2025

Del

For første gang overrækkes prisen for Årets Kulturelle Initiativ i Assens Kommune. Vinderen får overrakt 10.000 kroner til fremtidige kulturelle initiativer.

RØST - Rørup Lokalråd

Det bliver Rørup Sogneforening, der bliver den første vinder af Assens Kommunes nye pris for Årets Kulturelle Initiativ.

Overrækkelsen finder sted torsdag den 2. oktober i Rørup Borgerhus i Grønnemose, hvor udvalgsformand Søren Thomsen fra Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget vil overrække prisen til Frode Bentsen fra Rørup Sogneforening.

Det var et enigt Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalg, der udpegede Rørup Sogneforening blandt de 7 indstillede kandidater til prisen. Det var ”kollegerne” i Rørup Lokalråd, som havde indstillet borgerforeningen til prisen, blandt andet på baggrund af Familiedag og Skt. Hans festen.

”For 8 måneder siden stod Rørup Sogneforening uden en bestyrelse, og man frygtede for fremtiden. I dag står Sogneforeningen med en fuldt besat bestyrelse, der ovenikøbet i maj måned stod bag Familiedagen i Grønnemose. Et velbesøgt lokalt arrangement, der netop indfanger ånden i vores nye pris: at kulturen og de folkelige arrangementer er vigtige for trivsel og fællesskaber”, fortæller udvalgsformand for Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelse, Søren Thomsen, og fortsætter:

”Assens Kommunes nye Kulturstrategi har blandt andet fokus på de lokale kulturelle initiativer. Vi vil gerne understøtte, at kulturen kommer ud, hvor borgerne lever, arbejder og mødes. For når borgerne mødes og engageres i lokale fællesskaber, skaber det glæde og sammenhold”.

Om konkurrencen og prisen

Med konkurrencen om prisen som Årets Kulturelle Initiativ ønsker Assens Kommune hvert år at præmiere og skabe opmærksomhed omkring et lokalt kulturelt initiativ. Det sker som direkte opfølgning på Assens Kommunes nye Kulturstrategi, der blev vedtaget tidligere på året.

Initiativerne kan have meget forskellig karakter. Det kan være en lokal billedudstilling på eksempelvis en skole, en inden- eller udendørskoncert, en byfest, en lokal kunstudstilling eller det kan være noget helt andet.

Kontakter

Søren ThomsenFormand for Medborgerskab, Kultur og BeskæftigelseAssens Kommune

Tlf:22 43 58 82

Steen SøgaardUdviklingskonsulentAssens Kommune

Tlf:64 74 73 68

Om Assens Kommune

I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.

Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye