Norlys overtager en stor del af E.ON’s ladekunder
30.9.2025 07:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Norlys og E.ON Drive betyder, at en stor del af nuværende privat- og erhvervskunder hos E.ON kan fortsætte deres ladeaftale hos Norlys.

Energi- og telekoncernen Norlys overtager en stor del af E.ON Drives danske privat- og erhvervskunder. Det betyder, at de nuværende E.ON-ladebokskunder med forbrugsafregning fra november 2025 kan fortsætte deres serviceaftale med den eksisterende intelligente ladeboks hos Norlys.
- Det er vigtigt for os, at vi med aftalen sikrer, at de tidligere E.ON-kunder fortsat er med til at understøtte energisystemet, så de med intelligente ladebokse kan lade, når strømmen både er grønnest og billigst. Om få år har vi mere end en million elbiler i Danmark, og derfor er det helt afgørende, at ladeboksene kan tilrettelægge elbilernes forbrug, så de ikke bliver en belastning for elnettet, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladeforretning.
Aftalen mellem Norlys og E.ON Drive betyder, at kunderne forsat har en serviceaftale på deres ladeboks, som sikrer, at ladeløsningen er både intelligent og driftssikker.
Siden E.ON Drive i maj besluttede at stoppe salget af nye ladeløsninger til private og erhverv, har E.ON Drive undersøgt, hvordan selskabet bedst sikrer deres eksisterende kunder en god ladeløsning fremover.
- Det har været vigtigt for os at finde en operatør, der kan matche det, vores kunder efterspørger og samtidig sikre, at de ikke skal udskifte deres eksisterende ladebokse. Samtidig har Norlys et bredt udvalg af ladeprodukter, hvor kunderne kan vælge forbrugsafregning eller fastprisprodukter alt efter, hvad der passer dem bedst, siger Peter Jonsson, der er administrerende direktør i E.ON Drive.
E.ON’s forbrugsafregnede ladekunder modtager i løbet af de kommende dage brev om aftalen med Norlys. Bekræfter kunderne at flytte deres ladeaftale til Norlys, kan de fortsætte med deres nuværende ladeboks og vilkår hos Norlys som ny ladeoperatør.
De kunder, som i dag har et E.ON all inclusive-produkt - hvor kunden betaler en fast pris hver måned uanset forbrug - modtager et brev fra E.ON Drive med opsigelse af deres aftale. Hos Norlys kan kunder få vejledning til, hvilke af Norlys' produkter, der bedst opfylder deres ønsker og behov.
E.ON’s offentlige ladenetværk i Danmark ejes af E.ON Drive Infrastructure og er ikke omfattet af aftalen med Norlys. Kunder der kun benytter ladenetværket vil derfor ikke blive berørt.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkHanne Langseth NilssonE.ON
Tlf:30 38 61 07hanne.langseth-nilsson@eon.dkBilleder

Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet, TN Netværket. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Om E.ON Danmark
E.ON i Danmark er en del af Europas største privatejede energiselskab E.ON SE med 47 millioner kunder og 75.000 medarbejdere.
E.ON Danmark leverer bæredygtige energiløsninger og rådgivning til danskerne. Vi leverer fjernvarme til mindre byer med fokus på bæredygtige energikilder – fx overskudsvarme fra spildevand. Sammen med partnere driver vi 5 biogasanlæg, hvor vi omdanner restprodukter til biogas til gasnettet. E.ON står også bag en række biogas-tankstationer, der giver et grønt alternativ til den tunge transport.
Vores søsterselskab, E.ON Drive Infrastructure, driver et af Danmarks største offentlige ladenetværk til elbiler, der giver adgang til opladning både i Danmark og mange andre lande i Europa.
E.ON besluttede i maj at stoppe for salg af ladebokse til private og erhverv i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Tidligere Coop-topchef indtræder i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab26.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kræn Østergaard Nielsen, der frem til 2024 var administrerende direktør i Coop, indtræder i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab, hvor hovedfokus i disse år er på at skabe en mere sammenhængende kundeforretning.
Afsætter 50 mio. kroner til at støtte gode idéer: Nu er der kun en uge til at sende en ansøgning til Norlys Vækstpulje15.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har de senere år oplevet en stigning i antallet af ansøgninger, og om blot en uge lukker fristen for at søge støtte i årets anden uddelingsrunde. For nylig besluttede Norlys’ repræsentantskab at afsætte 50 millioner kroner til puljens arbejde det kommende år.
Norlys’ kundeselskab føjer erfaren erhvervsprofil til bestyrelsen6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Norlys’ kundeselskab har fået et nyt medlem i form af Jukka Pertola, der kommer med ledelseserfaring fra nogle af de største selskaber i landet og en unik erfaring med at styre organisationer gennem større transformationsprocesser.
Norlys investerede mere end 4 milliarder kroner i kritisk infrastruktur i 202529.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys gennemførte i 2025 rekordstore investeringer i den kritiske infrastruktur, øgede omsætningen med 2 milliarder og accelererede integrationen af mobilforretningen. Norlys er i en transformationsfase, og året giver som forventet underskud som følge af særligt udgifter til integrationsarbejdet.
Flot forårsvejr sender elpriser i bund: Tæt på gratis strøm midt på dagen24.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets mange elbilister har de seneste dage kunnet fylde elbilen godt op, uden det har gjort ondt på pengepungen. Det solrige forårsvejr har siden tirsdag sendt elpriserne helt ned omkring 0 kroner midt på dagen, og igen i dag er der timer med meget lave priser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum