Aveny-T

PLATT-FORM redder julen med genbrugshumor og CO2-tunge satiriske cirkelspark i nyt show på AVENY-T

Del

Publikum kan allerede nu begynde at se frem til knivskarpe ørehængere, når den anmelderroste satiretrio, Platt-Form med Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby, roaster julen, så det dufter brunt og brændt. Med deres skarpe blik for tidens absurditeter piller Platt-Form julestjernen ned fra toppen af træet og undersøger, hvordan man egentlig finder julehyggen i en verden, der er ved at gå under? Er der returret på en personsøger? Og er humor overhovedet bæredygtigt? Det vil Platt-Form forsøge at finde svar på - måske endda i de hellige skrifter - når deres juleshow Genbrugsjul får premiere den 26. november 2025 på Aveny-T.

Om Genbrugsjul
I 2013 opførte Platt-Form deres første show Har du set min nissehue mor? Siden dengang har gruppen haft lyst til at genbesøge julen. Genbrugsjul er resultatet: Et helt nyt juleshow, hvor det bedste er blevet bevaret og resten sirligt affaldssorteret. For det trofaste publikum vil Genbrugsjul derfor vække gensynets glæde, men Platt-Form har naturligvis også kastet spritnye numre i julegryden. Ifølge satiretrioen selv kan publikum forvente, at det bliver så gennemmusikalsk og sjovt, at selv Inger Støjberg nu vil familiesammenføre den barnebrud, der blev mor til ham, vi kalder Jesus. De udtaler:

“Vi glæder os sygt meget til at lave vores juleshow! Jakob elsker julen, Laus hader den, Mille tænker mest på sin fødselsdag, som ligger i december.. Det er en god blanding. Jakob er ægte kristen, hvilket han jo ikke kan gøre for, så vi har sagt ja til at genopføre vores krybbespil.. det bliver stort.”

Om Platt-Form
Platt-Form er en satiregruppe bestående af Jakob Fauerby, Laus Høybye og Mille Lehfeldt. De tre dannede Platt-Form i 2013, og har siden opført flere shows. Trioens debutshow Har du set min nissehue mor? blev opført på Nørrebro Teater og efterfølgende var de på turné rundt i landet med en turnéudgave af debutshowet under navnet Et form for show. Deres andet anmelderroste og Reumertnominerede show En smule i overkanten spillede på Betty Nansen Teatret i 2017-2018. Senest har Platt-Form været aktuelle med deres tredje show Er vi gået for langt?, der blev opført i Glassalen i Tivoli i 2022. Er vi gået for langt? fik stor succes og i 2024 drog gruppen på Danmarksturné med showet. 

Platt-Form har desuden været værter ved Året der gak på TV 2 Charlie i både 2022, 2023 og 2024. I 2017 og 2018 var trioen værter ved Bodilprisen, ligesom de i 2028 og 2020 stod med værtskabet til den prestigefulde scenekunstpris Reumertprisen. En pris som gruppen selv har været nomineret til ad to omgange. 

Læs mere om forestillingen og billetter her.

For yderligere information, kontakt venligst:
Sandra Nynne Vognstrup // sandra@have.dk // 22 86 30 94
Karoline Maltha Jannerup // karoline@have.dk // 30 30 70 20

Fakta om Genbrugsjul
PREMIERE:
Onsdag den 26. november 2025
SPILLEPERIODE: Onsdag den 26.november 2025 - lørdag den. 20. december 2025
BILLETTER: Kan købes på aveny-t.dk
TEKST / MEDVIRKENDE: Platt-Form Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby
VARIGHED: ca. 2 timer inkl. pause
ANBEFALET ALDER: 13+
SCENE: Store Scene
SPROG: Dansk

TEKST, MEDVIRKENDE Platt-Form (Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby)
MUSIK Laus Høybye
KOSTUMIER
Nicholas Nybro
VOKALARRANGEMENTER Dénise Stockmann
SCENOGRAFISK KONSULENT Simon Holk Witzansky
KOREOGRAF Steffen Hulehøj Frederiksen
LYSDESIGN Malte Hauge
PRODUCENT Platt-Form og Aveny-T
FOTO Emil Holm

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aveny-T

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aveny-T

Aveny-T præsenterer GRWM: En iagttagelse af det 21. århundredes digitaliserede mediekultur - med TV-vært Helin Erdem i samarbejde med huskunstner Sofie Diemer6.8.2025 11:44:41 CEST | Pressemeddelelse

Hvor galt kan det gå, når man som medieperson begynder kun at se sig selv som et produkt? Det undersøger TV- og podcastværten Helin Erdem i monologen GRWM (Get Ready With Me), som har urpremiere på Aveny-T 4. oktober 2025. Forestillingen tager udgangspunkt i Helins egne oplevelser og observationer hos andre i samme situation. GRWM er første forestilling ud af to i Sofie Diemers huskunstnersæson på Aveny-T.

Aveny-T præsenterer MANDEBILLEDER: En musikdramatisk forestilling om maskulinitet i forandring19.3.2025 15:35:58 CET | Pressemeddelelse

Hvordan ser mænd på verden – og på sig selv? Hvilke maskuline idealer lever videre, og hvilke er i opbrud? Aveny-T dykker ned i maskulinitetens mange facetter med den tværæstetiske og musikdramatiske forestilling MANDEBILLEDER. På scenen står et stærkt hold af ciskvinder og nonbinære personer, heriblandt sanger og sangskriver Freja Kirk. Forestillingen får urpremiere den 31. januar 2026 på Aveny-T’s Store Scene. Efter spilleperioden i København tager den på turné til Musikhuset i Aarhus, Vejle Musikteater og Musikteatret Holstebro.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye