Fire unikke skattejagter venter i Viborgs efterårsskove
I efterårsferien inviterer Viborg Bibliotekerne til fire spændende naturskattejagter, der kombinerer leg, læring og eventyr under åben himmel. Med temaet “Skjulte skatte og g(l)emte fortællinger” kan børn i alle aldre sammen med deres voksne tage på tidsrejse gennem Viborg Kommunes skove – fra sagnvæsenernes rige til jernalderens hverdag og H.C. Andersens fodspor.

Bag initiativet står Viborg Bibliotekerne i samarbejde med Naturskolen i Viborg, Sundhedscenter Viborg, Viborg Orienteringsklub, Hvolris Jernalder, Sangkraft Viborg samt en række frivillige.
"Det er fantastisk at se, hvordan vi sammen med lokale partnere kan skabe meningsfulde oplevelser i naturen, hvor både børn og voksne bliver nysgerrige på fortid og fantasi," fortæller projektleder fra Viborg Bibliotekerne, Katrine Møller Mathiesen.
Her kan du gå på skattejagt
Efterårsheksen i Bruunshåb Børneskov
En hyggelig og musisk rute, som er perfekt for de yngste eventyrere. Efterårsheksen byder velkommen med sanglege, opgaver og masser af efterårshygge i børnehøjde.
Sagnvæsener og mystik i Undallslund
Er trolde og elvere blot gamle fortællinger – eller gemmer skoven på mere? Denne offroad-rute fører deltagerne ind i en verden af sagn og mystik. Ruten kan også opleves i mørke, så husk lommelygten!
En tidsrejse i Hvolris Jernalder
Kom helt tæt på fortiden og få en fornemmelse af livet i jernalderen. Ruten byder på autentiske aktiviteter og giver adgang til museet Hvolris Jernalder.
I H.C. Andersens fodspor i Hjermind Krat
Tag med på en poetisk vandring, hvor I følger Danmarks mest kendte forfatter, H.C. Andersen, der døde for præcis 150 år siden. Skattejagten væver fortælling, historie og natur sammen i ægte eventyrstil.
Praktisk information
-
Hvornår: Skattejagterne kan opleves fra lørdag den 11. oktober til søndag den 19. oktober. OBS.: særlige åbningstider for ruten i Hvolris Jernalder.
-
Skattekort: Kan købes fra fredag den 10. oktober på Viborg Hovedbibliotek og Bjerringbro Bibliotek. Til Hvolris-ruten kan kort også købes i jernalderlandsbyens museumsbutik.
-
Husk: Ruten i Undallslund er også en aftenrute – medbring derfor gerne lommelygte.
-
Arrangører: Viborg Bibliotekerne i samarbejde med Sundhedscenter Viborg, Sangkraft Viborg, Viborg Orienteringsklub, Hvolris Jernalder, Naturskolen i Viborg og frivillige.
Tag hele familien med ud i efterårsskoven og oplev natur, historie og fantasi smelte sammen i fire unikke skattejagter. En oplevelse, der gemmer sig i både hjerte og hukommelse.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Møller Mathiesen, Børnekulturformidler
Tlf.: 21 51 35 19
Mail: kamm@viborg.dk
Billeder







Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Portræt- og havmaler udstiller i Gudenåhuset i Bjerringbro1.10.2025 13:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Tove Lois Andreasen fra Vroue er oktober måneds udstiller i Gudenåhuset med en række landskabsmalerier, hovedsageligt med havmotiver, samt portrætter.
Aktiv, kreativ og hyggelig efterårsferie for hele familien i Viborg Kommune26.9.2025 13:34:18 CEST | Pressemeddelelse
Når kalenderen siger efterårsferie, står Viborg Bibliotekerne og De Kommunale Ferieaktiviteter klar med et sprudlende program for børn og deres voksne. Ugen byder på alt fra skattejagter i naturen til kreative værksteder, teater, poolparty, rideture og hyggelige stunder både inde og ude.
Georg Brandes og det moderne gennembruds idéer - foredrag i Gudenåhuset den 7. oktober25.9.2025 10:57:14 CEST | Pressemeddelelse
Kom og lyt med, når lektor emeritus Per Dahl fortæller om en af 1800-tallets store kulturpersonligheder, der satte et markant aftryk på litteraturen
Et efterår med ekstra oplevelser for børn, unge og familier på Hovedbiblioteket19.9.2025 12:20:55 CEST | Pressemeddelelse
Hen over efteråret eksperimenterer Kulturskolen Viborg, Institut for Børnekultur og Animated Learning Lab sammen med Viborg Bibliotekerne med at skabe nye typer af kulturoplevelser for børn, unge og familier, der folder sig ud i Børnebiblioteket på Hovedbiblioteket i Viborg. Aktiviteterne skal give erfaringer, der bruges til at gentænke Børnebiblioteket som et nyt og levende kulturelt mødested for børn, unge og familier.
Litteratur lige nu med forfatterne Ingrid Nymo & Gerd Laugesen18.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ser litteraturen ud lige nu? Få et bud på dette på Hovedbiblioteket i Viborg d. 1. oktober, set gennem øjnene på en af de mest interessante stemmer i den nye generation af danske forfattere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum