Fire unikke skattejagter venter i Viborgs efterårsskove
I efterårsferien inviterer Viborg Bibliotekerne til fire spændende naturskattejagter, der kombinerer leg, læring og eventyr under åben himmel. Med temaet “Skjulte skatte og g(l)emte fortællinger” kan børn i alle aldre sammen med deres voksne tage på tidsrejse gennem Viborg Kommunes skove – fra sagnvæsenernes rige til jernalderens hverdag og H.C. Andersens fodspor.

Bag initiativet står Viborg Bibliotekerne i samarbejde med Naturskolen i Viborg, Sundhedscenter Viborg, Viborg Orienteringsklub, Hvolris Jernalder, Sangkraft Viborg samt en række frivillige.
"Det er fantastisk at se, hvordan vi sammen med lokale partnere kan skabe meningsfulde oplevelser i naturen, hvor både børn og voksne bliver nysgerrige på fortid og fantasi," fortæller projektleder fra Viborg Bibliotekerne, Katrine Møller Mathiesen.
Her kan du gå på skattejagt
Efterårsheksen i Bruunshåb Børneskov
En hyggelig og musisk rute, som er perfekt for de yngste eventyrere. Efterårsheksen byder velkommen med sanglege, opgaver og masser af efterårshygge i børnehøjde.
Sagnvæsener og mystik i Undallslund
Er trolde og elvere blot gamle fortællinger – eller gemmer skoven på mere? Denne offroad-rute fører deltagerne ind i en verden af sagn og mystik. Ruten kan også opleves i mørke, så husk lommelygten!
En tidsrejse i Hvolris Jernalder
Kom helt tæt på fortiden og få en fornemmelse af livet i jernalderen. Ruten byder på autentiske aktiviteter og giver adgang til museet Hvolris Jernalder.
I H.C. Andersens fodspor i Hjermind Krat
Tag med på en poetisk vandring, hvor I følger Danmarks mest kendte forfatter, H.C. Andersen, der døde for præcis 150 år siden. Skattejagten væver fortælling, historie og natur sammen i ægte eventyrstil.
Praktisk information
-
Hvornår: Skattejagterne kan opleves fra lørdag den 11. oktober til søndag den 19. oktober. OBS.: særlige åbningstider for ruten i Hvolris Jernalder.
-
Skattekort: Kan købes fra fredag den 10. oktober på Viborg Hovedbibliotek og Bjerringbro Bibliotek. Til Hvolris-ruten kan kort også købes i jernalderlandsbyens museumsbutik.
-
Husk: Ruten i Undallslund er også en aftenrute – medbring derfor gerne lommelygte.
-
Arrangører: Viborg Bibliotekerne i samarbejde med Sundhedscenter Viborg, Sangkraft Viborg, Viborg Orienteringsklub, Hvolris Jernalder, Naturskolen i Viborg og frivillige.
Tag hele familien med ud i efterårsskoven og oplev natur, historie og fantasi smelte sammen i fire unikke skattejagter. En oplevelse, der gemmer sig i både hjerte og hukommelse.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Møller Mathiesen, Børnekulturformidler
Tlf.: 21 51 35 19
Mail: kamm@viborg.dk
Billeder







Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
'En lille nisse rejste' - juleteater i Gudenåhuset25.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro inviterer Bjerringbro Bibliotek til juleteater for hele familien - mød den berejste nisse Gorm og se om den rette julestemning når at indfinde sig inden jul. Det er fredag d. 12. december
’Højtlæsning til kaffen’ på Bjerringbro Bibliotek24.11.2025 12:03:38 CET | Pressemeddelelse
Julen står for døren, og Bjerringbro Bibliotek inviterer d. 10. december til en hyggelig formiddag for voksne, hvor julehygge og gode historier er i centrum
Swingende julekoncerter med Viborg Big Band20.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Big Band stiller i stærkeste opstilling, når de d. 6. og 7. december inviterer til deres traditionsrige julekoncert på Hovedbiblioteket i Viborg og i Stoholm Fritids- og Kulturcenter. Kom og hør kendte juleklassikere, nye samt mere traditionelle arrangementer leveret med bandets sædvanlige energi og humør
Censureret udstilling i Gudenåhuset13.11.2025 16:45:59 CET | Pressemeddelelse
Den censurerede udstilling Bjerringbro Udstillingen 2025 åbner med fernisering søndag d. 16. november kl. 13-15. Der var åben censurering lørdag d. 8. november, hvor værker af 52 kunstnere blev udvalgt til udstillingen
Bogcafé på Bjerringbro Bibliotek13.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag d. 26. november inviterer Bjerringbro Bibliotek til en aften med hygge, gode bøger og samvær med andre læsere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum