Ministre og eksperter fra hele EU samles i København for at finde løsninger på boligkrisen
Beslutningstagere og fagfolk fra hele EU samles i København om en af tidens store udfordringer: Hvordan sikrer vi flere bæredygtige boliger, der er til at betale?
Boligområdet i Europa står i dag over for to væsentlige udfordringer: I større byer er det blevet svært for mange mennesker at finde en bolig, der er til at betale. Samtidig er byggesektoren en af de største udledere af drivhusgasser.
København er den 29.–30. september 2025 centrum for en høj-niveau EU-konference. På boligkonferencen mødes beslutningstagere og fagfolk fra hele EU for at dele erfaringer og finde løsninger på, hvordan vi kan kombinere grøn omstilling og social balance, så fremtidens boligbyggeri på tværs af EU er både bæredygtigt og til at betale.
Konferencen bidrager også med viden til de rådskonklusioner, som Danmark forhandler til EU-kommissionens kommende ’Affordable Housing Plan’. Senere i år vil EU-kommissionen fremlægge den første europæiske plan for betalbare boliger nogensinde.
Danmark har en stærk tradition for alment boligbyggeri, og i dag bor hver sjette dansker i en almen bolig. Derfor skal ministre, borgmestre og eksperter fra hele EU som en del af konferencen på bådtur i Nordhavn og Refshaleøen. Her får de et indblik i, hvordan København arbejder med bæredygtige løsninger i byudviklingen og sikrer blandede byer, hvor der er plads til alle slags mennesker.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:
“Boligområdet har fyldt meget for mig gennem hele min politiske karriere. Derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at byde mine europæiske kollegaer velkommen til København, så vi kan drøfte de udfordringer, vi står overfor – og hvordan vi i EU kan finde løsninger på tværs. Jeg ser også frem til at vise mine kollegaer, hvordan vi i Danmark arbejder med boligudfordringerne, blandt andet gennem en stærk almen sektor og klimakrav til byggeriet. For os er udgangspunktet klart: bæredygtighed og overkommelige priser skal gå hånd i hånd, når vi bygger fremtidens boliger.”
Overborgmester I Københavns Kommune, Lars Weiss siger:
”Boligmarkedet er flere steder i EU hårdt presset – det gælder også i København, og jeg er alvorligt bekymret for, at det skubber helt almindelige københavnere ud af vores by. Derfor er jeg også glad for, at beslutningstagere og fagfolk fra hele EU mødes i netop København for at drøfte, hvordan vi skaffer flere boliger, der er til at betale. Hvis vi skal sikre, at der bliver ved med at være plads til alle i København, så kræver det, at alle aktører på boligområdet tager ansvar og bidrager til at finde og muliggøre løsninger.”
High-level konferencen om bæredygtige og betalbare boliger afholdes som led i det danske EU-formandskab og er arrangeret af Social- og Boligministeriet i samarbejde med Københavns Kommune.
Er du journalist og ønsker akkreditering for at dække konferencen, skal du tilmelde dig via denne mail: Logistics-EU25@sm.dk
Nøgleord
Kontakter
Social- og Boligministeriets presseafdeling
Tlf:41 85 13 60presse@sm.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
EU-konference i København sætter fokus på selvstændig livsførelse for personer med handicap5.11.2025 13:19:47 CET | Pressemeddelelse
Personer med handicap har ret til at leve et selvstændigt liv og være en del af fællesskabet på tværs af EU. Det er omdrejningspunktet, når social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen er vært for en high-level konference, der samler ministre, eksperter og civilsamfundsorganisationer fra hele EU i København.
Nu begynder forhandlingerne om uddeling af midler til landets mest udsatte borgere5.11.2025 09:07:01 CET | Pressemeddelelse
Over 550 millioner kroner fra SSA-reserven skal fordeles, og regeringen fokuserer blandt andet på udsatte børn, unge og voksne, personer med fysiske eller psykiske handicap samt sårbare ældre.
Økonomisk løft og en ny finansieringsmodel til civilsam-fundet25.10.2025 09:02:54 CEST | Pressemeddelelse
Civilsamfundet er uvurderligt for Danmark. For den hjemløse, stofbrugeren eller det udsatte barn. Et bredt flertal i Folketinget er nu enige om et økonomisk løft til landets frivillige og en ny finansieringsmodel, som vil være forankret i civilsamfundet selv.
Anonym rådgivning, Uge 12 uden vold og et nyt behandlingstilbud skal bidrage til bekæmpelse af vold mod børn22.9.2025 10:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye indsatser skal bidrage til at stoppe vold mod børn og sikre, at landets børnehuse er rustet til at behandle de allermindste børn, som har været udsat for vold.
Ny aftale sætter et loft over taksterne på herberger og krisecentre5.9.2025 14:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om en række initiativer, der skal sikre bedre hjælp til gadesovere, bidrage til bedre økonomisk styring og gøre det sværere for brodne kar at misbruge offentlige midler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum