Kron Kommunikation

Efterårsferie i solen: Valencia byder danskerne velkommen med direkte fly og nye oplevelser

Del

Efteråret nærmer sig, og mens temperaturerne i Danmark daler, venter der stadig sol og sommervarme i Valencia. Med de direkte flyruter fra København til Valencia med både SAS og Norwegian kan danskere nemt tage turen sydpå og opleve Spaniens tredjestørste by og alle de mange oplevelser, den byder på.

Imponerende lyssætning på Roig Arena i Valencia.
Imponerende lyssætning på Roig Arena i Valencia. Foto: Roig Arena Foto må gerne bruges til redaktionel omtale

Valencia er kendt for sit milde middelhavsklima, sin kombination af moderne arkitektur og historiske kvarterer – og ikke mindst som fødebyen for paella. Men byen er også i konstant udvikling og byder i år på flere nye kulturelle højdepunkter og særlige events, som gør den til en oplagt destination i efterårsferien.

Nye kulturelle oplevelser i Valencia 
Valencia har denne sæson åbnet dørene til en række spændende nyheder, der viser byens evne til at forene tradition og innovation. Fra spektakulære koncertsale til interaktive museer:

  • Roig Arena: Valencias nye multiarena, der officielt blev indviet 6. september med en stor koncert til ære for den legendariske spanske stjerne, Nino Bravo. Arenaen er skabt til at huse koncerter, sportsbegivenheder og internationale shows – udstyret med topmoderne akustik, lys og sceneteknologi. València har nu fået en alsidig arena med stor kapacitet midt i det centrale byområde. 

  • Palau de les Arts – bag kulisserne: Valencias opera- og koncerthus, designet af Valencias verdensberømte arkitekt Santiago Calatrava, åbner nu for guidede ture, hvor man kan opleve de helt store scener, øvesale og backstage-områder, som normalt er lukket for offentligheden.

  • Nyt interaktivt palæontologisk museum: Det tidligere naturhistoriske museum er genåbnet, og her kombineres originale genstande med interaktive metoder som augmented reality, 3D-biograf og digitale installationer – en oplevelse for både børn og voksne.

Spændende arrangementer i den danske efterårsferie

Efterårsferien i Valencia byder på en række spændende festivaler og arrangementer, der kombinerer kultur, musik, gastronomi og historie – perfekte oplevelser for hele familien:

  • Patacona Fest – Valencia’s Sustainable Festival: Fra september til december forvandler Patacona Fest stranden til et levende fællesskab med fokus på bæredygtighed. Festivalen byder på live-musik, gastronomiske oplevelser, stand-up, sportsaktiviteter, workshops, sjov for børn og foredrag om miljø og samfund. Mere end 20 koncerter og hyldest-shows finder sted på La Casa de la Mar, og programmet tilbyder aktiviteter for både børn og voksne.

  • Valencia PhotoFestival 2025: Sidste chance for at opleve Valencias levende scene for fotografi og visuel kunst under mottoet “Pushing the boundaries”. Festivalen byder på over 35 udstillinger, guidede ture og talks på ikoniske steder som Palau de Cervelló, Plaza de la Reina, FNAC San Agustín og Centre de Cultura Contemporània Octubre. Et must for kultur- og kunstinteresserede. Frem til 21. oktober. 

  • Vinlove Winefest 2025: 17. oktober inviterer Vinlove Winefest til vinoplevelser med live-musik på Marina Norte. For 20 € kan besøgende smage kvalitetsvine, nyde koncerter og opleve en hyggelig eftermiddagsstemning midt i Valencias marinaområde.

Læs mere om Valencias efterårsevent lige her.

 

Om Valencia 

Valencia er Spaniens tredjestørste by, beliggende ved Middelhavet midt på Spaniens østkyst. Byen kombinerer historisk charme og moderne innovation med fantastiske strande og lækker mad. Byen er hjemsted for nogle af Spaniens mest ikoniske seværdigheder, herunder det futuristiske kompleks Ciutat de las Artes y las Ciencias, med museer, et akvarium og meget mere, et must-see for arkitektur- og videnskabsentusiaster, den imponerende gotiske katedral, der huser den hellige kalk, og den smukke Turia Park, der strækker sig gennem byens hjerte. Valencia er også fødestedet for den verdensberømte ret paella. Valencia lokker med 300 dage med solskin og 20 kilometer strand, og den årlige festival Las Fallas, hvor enorme papirkunstværker bliver brændt i en spektakulær ceremoni. Valencia har flere steder på UNESCO’s Verdensarvsliste, fx bygningsværket The Silk Exchange, og den immaterielle verdensarv El Tribunal de las Aguas, festivalen Fallas og den traditionelle manuelle ringning af kirkeklokker. 

Valencia tilbyder en perfekt kombination af kultur, afslapning, gastronomi og grønne oplevelser – der er noget for enhver smag. 

Læs mere om Valencia  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Smukke sale i Valencias opera- og koncerthus
Smukke sale i Valencias opera- og koncerthus
Foto: Palau Les Arts Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Oplev Palau les arts på en hekt unik måde
Oplev Palau les arts på en hekt unik måde
Foto: Palau Les Arts Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Udstilling på Valencias palæontologiske museum
Udstilling på Valencias palæontologiske museum
Foto: ©VisitValencia/Palau de les Arts Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
VR på Valencias palæontologiske museum
VR på Valencias palæontologiske museum
Foto: Visit Valencia Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Guidede ture i Palau Les Arts
Guidede ture i Palau Les Arts
Foto: Palau de les Arts Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Indgang til Palau de les arts
Indgang til Palau de les arts
Foto: Palau Les Arts Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Palau de les arts - Valencias imponerende opera- og koncerthus
Palau de les arts - Valencias imponerende opera- og koncerthus
Foto: the arts Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Interaktiv udstilling på Valencias palæontologiske museum
Interaktiv udstilling på Valencias palæontologiske museum
Foto: ©VisitValencia/Palau de les Arts Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download

Velkommen til Kron Kommunikation!

Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.

Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Nu kan danskerne stå på ski i en kæmpe kanelbolle-bane hos familieskidestinationen Orsa Grönklitt11.9.2025 10:14:36 CEST | Pressemeddelelse

Skidestinationen Orsa Grönklitt lancerer som de første i Sverige en unik skinyhed – Kanelbollen, der giver skiløberne en helt ny oplevelse i pisten. Det nye tilbud til skigæsterne er en specialdesignet, rund bane formet som en kanelbolle, hvor skiløbere – uanset alder og niveau – kan opleve fart, sving og en snetunnel. Orsa Grönklitt markerer denne vinter sit 60-års jubilæum med en række store nyheder for skientusiasterne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye