Aktiv, kreativ og hyggelig efterårsferie for hele familien i Viborg Kommune
Når kalenderen siger efterårsferie, står Viborg Bibliotekerne og De Kommunale Ferieaktiviteter klar med et sprudlende program for børn og deres voksne. Ugen byder på alt fra skattejagter i naturen til kreative værksteder, teater, poolparty, rideture og hyggelige stunder både inde og ude.

Fantasien får frit spil på bibliotekerne, hvor børn kan deltage i Mumitroldens værksted, Pippi Langstrømpes fødselsdagsfejring og LEGO-byggeri, tage på musikalsk rejse med Cirkeline til Afrike eller tilbage i tiden til Oldemors Skolegård. Familierne kan også nyde teaterforestillingen ”Lille Frøken Larsens Store Kærlighed”, som gæster bibliotekerne i Viborg, Bjerringbro, Skals, Stoholm og Karup.
I Bjerringbro er der også Flunkerjagt, kæphesteløb og kreativt værksted på programmet på biblioteket. Eller hvad med udendørshygge med FDF’erne og majslabyrint i Bjerring?
Udflugter, kunst og sport
Foreningen De Aktive Mennesker inviterer på udflugter til Mønsted Kalkgruber og Randers Regnskov, mens Viborg International Forening gør klar til en familiehyggedag med fodboldturnering.
Viborg Svømmeklub tilbyder muligheden for at være med til 3 dages Aqua Camp, til DaiKiHaku kan børn prøve kræfter med kampkunst og selvforsvar, og Viborg Trial viser de sejeste tricks på cykel.
I Viborg Kunsthal kan små og store lave lanterner med tørrede blomster og bivokslys eller keramiske værker, mens Papfabrikken i Bruunshåb og Bogtrykkermuseet i Viborg inviterer til rundvisning og leg med papir og tryk.
Skovgård Museet åbner dørene op for et helt særligt trylleshow med Thomas Kluges smukke og magiske udstilling som bagtæppe.
Viborg Rideklub, Viborg Svømmehal og Tinghallen Bowling inviterer også til deres populære aktiviteter for aktive børn og voksne.
Et program fuld af fællesskab
Bag aktiviteterne står en bred vifte af lokale klubber, foreninger og kulturinstitutioner, som sammen skaber rammerne for en efterårsferie, hvor børn og voksne kan være aktive, kreative og sammen om nye oplevelser.
”Vi glæder os til at byde børnefamilier velkommen til en uge fyldt med leg, nærvær og fællesskab. Programmet er skabt, så der er noget for enhver – uanset om man er til bøger, bål eller badebold,” siger børnekulturkonsulent Rikke Kamedula Skovsbo.
Hele programmet online
Det fulde program med tider, steder og billetinformation kan ses på ferieaktiviteter.viborg.dk.
Billetsalget åbner mandag den 29. september kl. 12.00.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Kamedula Skovsbo, børnekulturkonsulent, Viborg Bibliotekerne
Mail: rks@viborg.dk
Tlf.: 20 63 08 41
Billeder





Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
'En lille nisse rejste' - juleteater i Gudenåhuset25.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro inviterer Bjerringbro Bibliotek til juleteater for hele familien - mød den berejste nisse Gorm og se om den rette julestemning når at indfinde sig inden jul. Det er fredag d. 12. december
’Højtlæsning til kaffen’ på Bjerringbro Bibliotek24.11.2025 12:03:38 CET | Pressemeddelelse
Julen står for døren, og Bjerringbro Bibliotek inviterer d. 10. december til en hyggelig formiddag for voksne, hvor julehygge og gode historier er i centrum
Swingende julekoncerter med Viborg Big Band20.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Big Band stiller i stærkeste opstilling, når de d. 6. og 7. december inviterer til deres traditionsrige julekoncert på Hovedbiblioteket i Viborg og i Stoholm Fritids- og Kulturcenter. Kom og hør kendte juleklassikere, nye samt mere traditionelle arrangementer leveret med bandets sædvanlige energi og humør
Censureret udstilling i Gudenåhuset13.11.2025 16:45:59 CET | Pressemeddelelse
Den censurerede udstilling Bjerringbro Udstillingen 2025 åbner med fernisering søndag d. 16. november kl. 13-15. Der var åben censurering lørdag d. 8. november, hvor værker af 52 kunstnere blev udvalgt til udstillingen
Bogcafé på Bjerringbro Bibliotek13.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag d. 26. november inviterer Bjerringbro Bibliotek til en aften med hygge, gode bøger og samvær med andre læsere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum